Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden
Forside illustration

Kosmetisk behandling

Udførelse af kosmetisk behandling er reguleret i bekendtgørelse nr 1245 af 24. oktober 2007 om kosmetisk behandling.

Ved kosmetisk behandling er der tale om behandling, som udelukkende foregår, fordi patienten ønsker behandling af kosmetiske årsager.

I nogle tilfælde vil patienter på offentlige sygehuse modtage kosmetisk behandling, og her vil behandlingen blive givet som følge af en sygdom - psykisk såvel som fysisk - eller fordi patienten funktionelt har problemer. Denne behandling vil ikke være omfattet af reglerne for tilsyn.

Registrering

I bekendtgørelsens regulering indgår, at man skal registreres af Sundhedsstyrelsen, hvis man vil udføre kosmetisk behandling. På undersiden registrerede sundhedspersoner i venstremenuen her på siden offentliggør Sundhedsstyrelsen, hvem der er registreret til at udføre kosmetisk behandling. 

Det koster den autoriserede sundhedsperson kr. 15.873,- at blive omfattet af ordningen. Pengene dækker alle omkostninger ved ordningen, herunder at Sundhedsstyrelsen ved de regionale embedslægeinstitutioner vil aflægge tilsynsbesøg på alle regisrerede behandlingssteder.

Nyheder

Bøde for at udføre kosmetisk behandling ulovligt - læs mere

Udmedling om indberetning af behandlingssted mv. i forbindelse med anvendelse af kropsfilleren Macrolane - læs mere

Kursus i Phoeniz Arizona i perioden fra den 14.-18. april 2010 - læs mere

Kursus i Innsbruck i perioden fra den 15.-18. september 2010 - læs mere - nu med det endelige kursusprogram

Se i øvrigt tidligere udmeldinger her

Inspektionsbesøg

Sundhedsstyrelsens aflægger inspektionsbesøg på de behandlingssteder, hvor der udføres kosmetisk behandling, jf. Sundhedsstyrelsens retningslinier for kosmetisk behandling.

Her kan du se de udførte inspektionsrapporter, fordelt helholdsvis på behandlere (Øst og Vest for Storebælt) og på behandlingssted (Øst og Vest for Storebælt).

 

Indberetning til Landspatientregistret

Al lægelig behandling skal indberettes til Landspatientregisteret. Indberetningspligter gælder også kosmetisk behandling, jf. Bekendtgørelse nr. 1073 af 6. september 2007 om lægers anmeldelse til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister af patienter behandlet på private sygehuse eller klinikker.

Klage- og erstatningsadgang

Klager over kosmetisk behandling udført af autoriserede sundhedspersoner kan indgives til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Ansøgning om erstatning som følge af kosmetisk behandling kan stilles til Patientforsikringen.