×

Kampagner

Opdateret 3. maj 2016

Sundhedsstyrelsen gennemfører hvert år en række informationskampagner, som sætter fokus på de mest udbredte risikofaktorer med stor folkesundhedsmæssig betydning, fx alkohol, fysisk aktivitet, tobak og seksuel sundhed. Desuden gennemføres informationskampagner til mere specifikke målgrupper om fx vaccinationer og demens.

Formål

Formålet med informationskampagnerne er bl.a. at give befolkningen et informeret grundlag for at træffe beslutninger om deres sundhedsadfærd samt at give handlingsanvisninger, fx til hjælp til rygestop.


Kampagnerne bidrager også til holdnings- og adfærdsændringer. Informationskampagner er effektive til at skabe synlighed og være dagsordenssættende.

Centralt/lokalt

Sundhedsstyrelsens kampagneaktiviteter bygger generelt på cen/lok-princippet (centralt/lokalt), hvor Sundhedsstyrelsen gennemfører en national mediekampagne, der skaber synlighed og sætter et tema på dagsordenen nationalt. Lokale aktører gennemfører indsatser inden for samme emne og der kommer et samspil mellem nationale og lokale aktiviteter.


På den måde understøtter Sundhedsstyrelsens nationale informationskampagner det lokale niveau i deres arbejde med forebyggelse.

Medieindrykning

Sundhedsstyrelsen har en rammeaftale med tre bureauer, der står for medieindrykningen af kampagner: medieindrykning og annoncering

Evaluering

Sundhedsstyrelsens kampagner bliver evalueret via en samlet evalueringsaftale: evaluering

Oversigt over kampagner 2016

Sundhedsstyrelsen gennemfører 2016 en række kampagner med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse: Oversigt over Sundhedsstyrelsens kampagner


Oversigten giver et overblik over kampagnetema, målgruppe, tidspunkt, afsender samt kontaktperson. Desuden fremgår det, hvilke kampagner der vil stille information/materialer til rådighed for lokale aktører i forbindelse med indsatsen.