×

Væv og celler

Opdateret 5. marts 2013

Væv og celler er et felt inden for lægevidenskaben, som er i stærk vækst. Flere og bedre behandlingsmuligheder for barnløshed samt for en række sygdomme er resultatet af brugen af humane væv og celler.

Vi kontrollerer og overvåger

Vi stiller krav til kvaliteten og sikkerheden af de humane væv og celler, der bliver brugt i Danmark. Derfor skal vævscentre have en tilladelse fra os for at kunne håndtere humane væv og celler til brug på mennesker. 

Vi kontrollerer regelmæssigt alle danske vævscentre for at sikre, at de lever op til kravene i lovgivningen. 

Hvordan søger jeg om tilladelse til at håndtere humane væv og celler?

Du finder blanketter til vævscentervirksomhed og til at oprense sædceller under ansøgning om håndtering af væv og celler.

Hvor bliver væv og celler brugt?

Humane væv og celler bliver blandt andet brugt af: 

  • gynækologer, der oprenser sædceller i forbindelse med inseminationer
  • fertilitetsklinikker, der laver IVF-behandlinger
  • knoglebanker, der opbevarer knogler
  • virksomheder, der opbevarer stamceller fra navlestrengsblod
  • kommercielle virksomheder, der forarbejder chondrocytter til at behandle bruskskader med.  

Ny fælles regulering

En ny vævslov fra 2006 skal sikre høje og ensartede kvalitets- og sikkerhedskrav til at håndtere humane væv og celler og blev i praksis fuldt indført i Danmark i 2007. 

Vævsloven er udsprunget af tre europæiske direktiver, der alle sætter standarder for kvalitet og sikkerhed ved udtagning, testning, forarbejdning, konservering, opbevaring, distribution samt import og eksport af fx knogler, brusk, hjerteklapper, hornhinder, stamceller og sædceller – under ét kaldet humane væv og celler. 

Myndighederne i alle EU-lande har ansvar for at implementere og overvåge kvalitet og sikkerhed ved humane væv og celler på det europæiske marked.

Vejledning om kunstig befrugtning

Vejledning om autoriserede sundhedspersoners og vævcentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning 

Meld en bivirkning

Meld bivirkninger og utilsigtede hændelser ved væv og celler

Regler

Regler for blod og væv