×

Regulering af medicin

11. november 2013

Medicin skal godkendes af Sundhedsstyrelsen – eller Europa-Kommissionen – før det må sælges i Danmark.

Formålet er at sikre, at medicinen virker, at den ikke har for mange og alvorlige bivirkninger, samt at kvaliteten er i orden.

Alle virksomheder, der beskæftiger sig med medicin, fx fremstilling, indførsel eller salg, skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen og bliver løbende kontrolleret. Formålet er at sikre, at den enkelte virksomhed fysisk og organisatorisk er egnet til at håndtere medicin.