×

Forordning om medicin til børn - spørgsmål og svar

Opdateret 10. maj 2012

Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1768/92, direktiv 2001/83 og forordning (EF) nr. 726/2004 trådte i kraft den 26. januar 2007.

Her kan du læse spørgsmål og svar om forordningen.


Vil forordningen medføre flere lægemidler til børn?

Der vil blive udviklet flere lægemidler til børn, herunder i form af innovative lægemidler, fordi der med forordningen er blevet indført krav om, at medicinalvirksomhederne skal fremlægge resultater af kliniske forsøg på børn for at få behandlet en ansøgning om markedsføringstilladelse til nye lægemidler. De samme krav om resultater af kliniske forsøg gælder fremover når der ansøges om nye indikationer, nye lægemiddelformer og nye administrationsformer for eksisterende patenterede lægemidler.

Det er således intentionen, at udvikling af lægemidler til børn skal være en integreret del af udviklingen af et lægemiddel til voksne.

Ved et lægemiddel, som er godkendt til en pædiatrisk indikation forstås et lægemiddel, der er godkendt til brug i hele eller en del af den pædiatriske befolkning, som dokumenteret i resuméet af produktets egenskaber, udarbejdet i henhold til artikel 11 i direktiv 2001/83/EF (lægemiddeldirektivet).

Ved et nyt lægemiddel forstås et lægemiddel, der ikke var godkendt i EU på tidspunktet for forordningens ikrafttrædelse, det vil sige den 26. januar 2007. 


Er der nogen belønning til medicinalindustrien for at udføre kliniske forsøg på børn?

Ja, forordningen indfører til gengæld et system med visse incitamenter og belønninger, der skal fremme forskningsindsatsen og modsvare de nye krav til forskningsaktiviteter, som forordningen pålægger medicinalindustrien.

Nye lægemidler og eksisterende lægemidler, der er beskyttet af et patent eller et supplerende beskyttelsescertifikat
For nye lægemidler og allerede eksisterende lægemidler, der er beskyttet af et patent eller supplerende beskyttelsescertifikat, indebærer forordningen, at man kan opnå 6 måneders forlængelse af det supplerende beskyttelsescertifikat, som er genstand for regulering i forordning (EØF) nr. 1768/92 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler.

Forlængelsen af det supplerende beskyttelsescertifikat dækker den aktive substans og beskyttelsen udstrækkes dermed til at omfatte alle de forskellige ”familiemedlemmer” (lægemiddelformer, styrker og administrationsveje), som det pågældende lægemiddel måtte bestå af.

Hvor et lægemiddel viser sig egnet til behandling af børn, vil det supplerende beskyttelsescertifikat kun blive forlænget med 6 måneder, hvis lægemidlet har opnået godkendelse i alle medlemsstater i EU. Hvis der således er sket en udsættelse med gennemførelsen af kliniske forsøg på børn, men lægemidlet er blevet godkendt til brug hos voksne, vil der ikke kunne gives forlængelse af beskyttelsescertifikatet førend disse forsøg er blevet gennemført.

Forlængelse af det supplerende beskyttelsescertifikat er ikke betinget af, at lægemidlet rent faktisk opnår en godkendelse til behandling af børn. Det er således selve gennemførelsen af forsøgene i henhold til et pædiatrisk forskningsprogram, der udløser forlængelsen. Dette skal ses i lyset af den omstændighed at også oplysninger om, at et givent lægemiddel ikke er egnet til behandling af børn er meget værdifulde. Vedr. information om de kliniske forsøg i produktresuméet se spørgsmål 12.

I de tilfælde hvor en indehaver af en markedsføringstilladelse til et lægemiddel udvikler en indikation til behandling af børn indenfor de første 8 års databeskyttelse og således i henhold til lægemiddeldirektivet (direktiv 2001/83/EF som ændret) opnår yderligere 1 års markedseksklusivitet, hvormed den samlede beskyttelse udgør 11 år, vil der ikke også kunne opnås 6 måneders forlængelse af det supplerende beskyttelsescertifikat efter forordningen om lægemidler til børn. Dette skyldes, at man ikke har ønsket at åbne mulighed for at give dobbeltbelønning ved at kombinere de to regelsæt (forordningen om lægemidler til børn og lægemiddeldirektivet).

Lægemidler til sjældne sygdomme

For lægemidler, der er udpeget som lægemiddel til sjældne sygdomme, er den nuværende 10 års markedseksklusivitet, der er reguleret i forordning (EF) nr. 141/2000 forlænget til 12 år. Forlængelsen angår alene den pædiatriske indikation.

Da disse lægemidler i mange tilfælde ikke er beskyttet af et patent, kan der ikke gives belønning i form af forlængelse af det supplerende beskyttelsescertifikat. Derfor har man i stedet valgt at forlænge markedseksklusiviteten for denne gruppe af lægemidler.

Eksisterende lægemidler der ikke er beskyttet af et patent eller et supplerende beskyttelsescertifikat

For eksisterende lægemidler, der ikke er beskyttet af et patent, indføres der med forslaget en ny type markedsføringstilladelse: markedsføringstilladelse til pædiatrisk brug (PUMA – Paediatric Use Marketing Authorisation).

Opnåelse af en markedsføringstilladelse til pædiatrisk brug indebærer, at lægemidlet vil være omfattet af den databeskyttelse, der gælder for en ny markedsføringstilladelse for så vidt angår den særlige indikation til behandling af børn. Dvs. at en markedsføringstilladelse til pædiatrisk brug opnår de 10 års databeskyttelse, der følger af lægemiddeldirektivet.

Det pædiatriske forskningsprogram er nærmere beskrevet under spørgsmål 8.

Offentliggørelse

På baggrund af oplysninger fra EMEA offentliggør Kommissionen mindst én gang årligt en liste over virksomheder, der har nydt godt af belønningerne og incitamenterne i forordningen, samt over de virksomheder, der ikke har opfyldt deres forpligtelser i henhold til forordningen (name and shame). Medlemsstaterne indsender disse oplysninger til EMEA.


Skal et lægemiddel altid afprøves på børn?

Som anført under svaret på spørgsmål 1 gælder kravet om gennemførelse af kliniske forsøg, når der ansøges om markedsføringstilladelse til nye lægemidler, samt når der ansøges om nye indikationer, nye lægemiddelformer og nye administrationsveje for eksisterende patenterede lægemidler.

Dette krav vil imidlertid ikke gælde, hvis der på baggrund af vurderinger baseret på de terapeutiske behov hos børn er givet dispensation til lægemiddelgruppen som sådan eller til det enkelte lægemiddel, eller hvis der er givet udsættelse med gennemførelsen af de kliniske forsøg på børn.

Kravet vil ligeledes ikke omfatte generiske lægemidler, traditionelle plantelægemidler samt homøopatiske lægemidler.


Hvornår kan der gives dispensation fra kravet om gennemførelse af kliniske forsøg på børn?

Ikke alle lægemidler der udvikles til voksne, er egnede til børn eller er nødvendige for deres behandling. Med henblik på at undgå unødvendige kliniske forsøg på børn har man vedtaget en dispensationsordning fra kravet om et pædiatrisk forskningsprogram.

Gruppedispensationer

Det Pædiatriske Udvalg vil, så snart det er blevet oprettet, påbegynde udarbejdelsen af lister med dispensationer for bestemte lægemidler og lægemiddelgrupper. For lægemidler der ikke er optaget på disse lister, kan det pågældende lægemiddelfirma ansøge om dispensation.

Udvalget kan på eget initiativ vedtage en udtalelse, hvori det henstiller, at der gives dispensation for et bestemt lægemiddel eller for en gruppe af lægemidler.

Det Pædiatriske Udvalg og dets funktioner er nærmere beskrevet under spørgsmål 7.

Dispensation i forhold til et enkelt lægemiddel.

Ansøgning om dispensation i forhold til et enkelt lægemiddel skal stiles til EMEA. Det Pædiatriske Udvalg vil herefter inden for 60 dage afgive en udtalelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes eller ej. Såvel ansøgeren som Udvalget kan inden for denne frist anmode om et møde.

Det Pædiatriske Udvalg kan eventuelt anmode ansøgeren om at supplere de forelagte oplysninger og dokumenter. Hvis Udvalget gør brug af denne mulighed, suspenderes 60-dages fristen indtil det tidspunkt, hvor de supplerende oplysninger foreligger.

Det bemærkes i denne forbindelse, at EMEA skal føre en liste over alle de dispensationer, der er blevet givet. Denne liste, der vil blive offentliggjort, vil blive ajourført mindst én gang årligt.

Det Pædiatriske Udvalg kan til enhver tid vedtage en udtalelse, hvori det henstiller, at en indrømmet dispensation tages op til fornyet overvejelse.

Dispensationsgrunde

Der gives dispensation fra kravet om gennemførelse af kliniske forsøg på børn i henhold til et pædiatrisk forskningsprogram, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:

  • Det må antages, at det pågældende lægemiddel eller lægemiddelgruppe ikke vil have den tilsigtede virkning eller vil frembyde den fornødne sikkerhed i hele eller en del af den pædiatriske befolkning, eller
  • Den sygdom eller tilstand, som lægemidlet eller lægemiddelgruppen er beregnet til, kun forekommer hos voksne, eller
  • Det må antages, at det pågældende lægemiddel ikke vil medføre betydelige terapeutiske fordele frem for eksisterende behandlingsformer for pædiatriske patienter.

Dispensation gives kun for så vidt angår en eller flere specificerede pædiatriske delbefolkninger eller en kombination af disse.

Tilbagekaldelse af en dispensation

Hvis EMEA tilbagekalder en dispensation for et bestemt lægemiddel eller en lægemiddelgruppe finder kravet om gennemførelse af kliniske forsøg på børn i henhold til et pædiatrisk forskningsprogram ikke anvendelse i en periode på 36 måneder regnet fra tidspunktet for dens fjernelse fra listen over dispensationer.


Hvornår kan der gives udsættelse med gennemførelse af kliniske forsøg på børn?

Undertiden vil kliniske forsøg på børn bedre kunne gennemføres, f.eks. af hensyn til sikkerheden, hvis der foreligger erfaringer med anvendelsen af et givent lægemiddel til voksne. Kliniske forsøg på børn kan ligeledes tage længere tid end kliniske forsøg på voksne. Dette kan gøre sig gældende for hele den pædiatriske befolkningsgruppe eller en eller flere undergrupper heraf. For at tage højde herfor er der med forordningen blevet indført en ordning, hvorefter der kan gives udsættelse med gennemførelsen af kliniske forsøg på børn.
Der kan anmodes om udsættelse af påbegyndelsen eller afslutningen af nogle af eller alle foranstaltningerne i det pædiatriske forskningsprogram samtidig med dets forelæggelse.

I hvilke tilfælde kan der gives udsættelse?

Udsættelse skal være begrundet i videnskabelige eller tekniske forhold eller i forhold vedrørende folkesundheden. Udsættelse vil altid kunne imødekommes, når det er hensigtsmæssigt at gennemføre klinisk forsøg på voksne mennesker, inden der påbegyndes kliniske forsøg i den pædiatriske befolkning, eller når kliniske forsøg i den pædiatriske befolkning vil tage længere tid end kliniske forsøg på voksne.

Samtidig med at Det Pædiatriske Udvalg vedtager en positiv udtalelse i forhold til en ”godkendelse” af det pædiatriske forskningsprogram, vedtager det på eget initiativ eller efter anmodning af ansøgeren en udtalelse om udsættelse af påbegyndelsen eller afslutningen af nogle af eller alle foranstaltningerne i det pædiatriske forskningsprogram, hvis ovennævnte betingelser er opfyldt.

Hvis der indrømmes udsættelse vil der samtidig blive fastsat frister for påbegyndelse eller afslutning af foranstaltningerne i det pædiatriske forskningsprogram.

Opfølgning i tilfælde af udsættelse

Hvis der er givet en udsættelse med gennemførelsen af kliniske forsøg på børn, skal indehaveren af markedsføringstilladelsen hvert år indsende en rapport til EMEA om, hvor langt det pågældende firma er nået med de pædiatriske kliniske forsøg i overensstemmelse med EMEAs afgørelse om godkendelse af det pædiatriske forskningsprogram og om udsættelse.

EMEA underretter den kompetente nationale myndighed, hvis det konstateres, at indehaveren af markedsføringstilladelsen ikke har overholdt EMEAs afgørelse om godkendelse af det pædiatriske forskningsprogram og udsættelse.

Sanktion ved manglende overholdelse af den i udsættelsen fastsatte frist samt ved manglende gennemførelse af kliniske forsøg på børn

Navnet på den pågældende virksomhed vil blive offentliggjort af Kommissionen. Kommissionen offentliggør således mindst én gang årligt en liste over de virksomheder, der ikke har opfyldt deres forpligtelser i henhold til forordningen (name and shame).

Desuden indeholder forordningen en bestemmelse vedrørende økonomiske sanktioner, som Kommissionen kan pålægge i tilfælde af overtrædelse af forordningen for så vidt der er tale om centralt godkendte lægemidler. Sanktionernes størrelse og begrundelserne herfor vil blive offentliggjort.

For så vidt angår lægemidler, der er blevet godkendt efter direktiv 2001/83/EF som ændret, skal medlemsstaterne fastsætte de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af forordningen eller af gennemførelsesforanstaltninger fastsat på grundlag heraf.


Hvordan skal de kliniske forsøg, som forordningen stiller krav om, gennemføres?

Kliniske forsøg på børn skal gennemføres på baggrund af et såkaldt pædiatrisk forskningsprogram, som skal ”godkendes” af Det Pædiatriske Udvalg.

Pædiatrisk forskningsprogram

Ved et pædiatrisk forskningsprogram forstås et forsknings- og udviklingsprogram, der har til formål at sikre tilvejebringelse af de data, der er nødvendige for at fastsætte betingelserne for godkendelse af et lægemiddel til behandling af den pædiatriske befolkning.

I det pædiatriske forskningsprogram skal der foreslås en tidsplan for samt foranstaltninger til vurdering af lægemidlets kvalitet, sikkerhed og virkning i alle berørte pædiatriske delbefolkninger. Herudover skal eventuelle foranstaltninger beskrives med henblik på at tilpasse lægemidlets formulering for at lette dets accept og brug samt øge dets sikkerhed og virkning i forskellige pædiatriske delbefolkninger.

Ved ”den pædiatriske befolkning” forstås den del af befolkningen, der befinder sig i alderen mellem fødsel og 18 år.

Når det pædiatriske forskningsprogram fastlægges, skal Det Pædiatriske Udvalg tage hensyn til to overordnede principper. For det første skal kliniske forsøg på børn alene gennemføres, hvis det pågældende lægemiddel kan forventes at medføre en terapeutisk fordel for børn (dobbeltforsøg skal undgås). For det andet må kravet om kliniske forsøg hos børn ikke forsinke godkendelsen af lægemidler til andre befolkningsgrupper.

Ændring af et pædiatrisk forskningsprogram

Hvis ansøgeren, efter at det pædiatriske forskningsprogram er blevet godkendt, støder på vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen, som gør programmet urealiserbart eller uegnet, kan han overfor Det Pædiatriske Udvalg foreslå ændringer eller anmode om udsættelse eller dispensation med en udførlig begrundelse. Udvalget gennemgår herefter ændringerne og vedtager en udtalelse, hvori det foreslår at afvise eller godtage dem.

Fremlæggelse af resultater der er fremkommet på baggrund af et pædiatrisk forskningsprogram

For at sikre at udviklingen af lægemidler til børn sker på baggrund af deres terapeutiske behov, skal resultaterne af alle kliniske forsøg, der er gennemført i overensstemmelse med et godkendt pædiatrisk forskningsprogram, fremlægges samtidig med ansøgningen, med mindre der er givet dispensation eller udsættelse. Dette er et krav for at ansøgningen anses for valid.

Forsøgene eller en dispensation eller udsættelse er således et supplement til de dokumentationskrav, der er opregnet i artikel 8(3) i direktiv 2001/83/EF som ændret. Af forordningen følger endvidere, at også beslutningen fra EMEA om at godkende forskningsprogrammet skal vedlægges ansøgningen.

De eksisterende regler for kliniske forsøg er ikke blevet ændret som følge af forordningen. Disse regler skal også overholdes i forbindelse med, at et lægemiddel afprøves på børn.


Hvornår skal der udarbejdes et pædiatrisk forskningsprogram, og hvordan er proceduren i denne forbindelse?

Der skal udarbejdes et pædiatrisk forskningsprogram, når der påtænkes ansøgt om markedsføringstilladelse til et nyt lægemiddel, en ny indikation (herunder en pædiatrisk), en ny lægemiddelform eller en ny administrationsveje for et eksisterende lægemiddel. Ligeledes skal et pædiatrisk forskningsprogram laves, hvis der ansøges om en udsættelse, eller der ansøges om en markedsføringstilladelse til pædiatrisk brug.
Ved et nyt lægemiddel forstås et lægemiddel, der ikke var godkendt i EU på tidspunktet for forordningens ikrafttrædelse, det vil sige den 26. januar 2007.

Når der påtænkes ansøgt en ny indikation, lægemiddelform eller administrationsvej for et givent lægemiddel, skal forskningsprogrammet også omfatte de eksisterende indikationer, lægemiddelformer samt administrationsveje.

Indhold i et pædiatrisk forskningsprogram

I det pædiatriske forskningsprogram skal der foreslås en tidsplan for samt foranstaltninger til vurdering af lægemidlets kvalitet, sikkerhed og virkning i alle de berørte pædiatriske delbefolkninger. Herudover beskrives eventuelle foranstaltninger med henblik på at tilpasse lægemidlets formulering for at lette dets accept og brug samt øge dets sikkerhed og virkning i forskellige pædiatriske delbefolkninger.

Tidspunkt for fremlæggelse af programmet samt procedure for dets godkendelse

Det pædiatriske forskningsprogram forelægges Det Pædiatriske Udvalg med anmodning om ”godkendelse” senest, når de farmakokinetiske forsøg på voksne mennesker er afsluttet, jf. del I, afsnit 5.2.3., i bilag I til direktiv 2001/83/EF – medmindre andet begrundes – for at sikre, at der kan afgives udtalelse om det pågældende lægemiddels anvendelse i den pædiatriske befolkning på det tidspunkt, hvor ansøgningen om markedsføringstilladelse eller en eventuel anden ansøgning evalueres.

Senest 30 dage efter anmodningen om ”godkendelse” af det pædiatriske forskningsprogram efterprøver EMEA dennes gyldighed og udarbejder et sammendrag på baggrund af det fremsendte materiale til Det Pædiatriske Udvalg.

EMEA kan anmode ansøgeren om at fremsende supplerende oplysninger og dokumenter. I så fald suspenderes fristen på de 30 dage indtil det tidspunkt, hvor de supplerende oplysninger foreligger.

Når en anmodning om godkendelse af et forslag til pædiatrisk forskningsprogram er modtaget, udpeger Det Pædiatriske Udvalg en ordfører (rapporteur). Senest 60 dage efter modtagelsen af forslaget vedtager Udvalget en udtalelse om, hvorvidt de foreslåede forsøg vil sikre tilvejebringelse af de data, der er nødvendige for at fastsætte betingelserne for anvendelse af lægemidlet til behandling af den pædiatriske befolkning eller delbefolkninger heraf, og hvorvidt de forventede terapeutiske fordele berettiger de foreslåede forsøg.

Indenfor perioden på de 60 dage kan ansøgeren eller Det Pædiatriske Udvalg anmode om et møde, ligesom Udvalget kan anmode ansøgeren om at foreslå ændringer til programmet. I så fald forlænges de 60 dage for vedtagelsen af den endelige udtalelse med højst yderligere 60 dage. I disse situationer kan ansøgeren eller Det Pædiatriske Udvalg anmode om yderligere et møde indenfor dette tidsrum. Fristen suspenderes indtil det tidspunkt, hvor de supplerende oplysninger foreligger.

Hvis Det Pædiatriske Udvalg vurderer, at:

Det må antages, at det pågældende lægemiddel eller lægemiddelgruppe ikke vil have den tilsigtede virkning eller vil frembyde den fornødne sikkerhed i hele eller en del af den pædiatriske befolkning, eller

Den sygdom eller tilstand, som lægemidlet eller lægemiddelgruppen er beregnet til, kun forekommer hos voksne, eller

Det pågældende lægemiddel ikke medfører betydelige terapeutiske fordele frem for eksisterende behandlingsformer for pædiatriske patienter,

- så vedtager udvalget en negativ udtalelse i forhold til det pædiatriske forskningsprogram.

I disse tilfælde vil der i praksis ske det, at Det Pædiatriske Udvalgs udtalelse vil indeholde en dispensation fra kravet om gennemførelse af kliniske forsøg på børn i henhold til et pædiatrisk forskningsprogram.

Senest 10 dage efter modtagelsen af en udtalelse fra Det Pædiatriske Udvalg, skal EMEA sende denne videre til ansøgeren.

Herefter har ansøgeren 30 dage til at anmode EMEA om genbehandling af udtalelsen. En sådan anmodning skal fremsættes skriftligt og skal være udførligt begrundet. Hvis der ikke anmodes om genbehandling, bliver Det Pædiatriske Udvalgs udtalelse endelig.

Det Pædiatriske Udvalg har i sådanne situationer 30 dage til at afgive en ny udtalelse, hvori det bekræfter eller ændrer sin tidligere holdning. Udtalelsen skal være udførligt begrundet, og begrundelsen for afgørelsen skal vedlægges den nye udtalelse, der bliver den endelige. Det bemærkes, at der i forbindelse med en genbehandling af sagen skal udpeges en ny ordfører.

Senest 10 dage efter modtagelsen af udvalgets udtalelse skal EMEA træffe afgørelse på baggrund af det modtagne materiale. Afgørelsen, der skal udfærdiges på skrift, sendes til ansøgeren sammen med udvalgets endelige udtalelse.

I de tilfælde hvor EMEA træffer beslutning om, at en gruppe af lægemidler kan undergives dispensation, skal denne træffes senest 10 dage efter modtagelsen af udtalelsen fra Det Pædiatriske Udvalg.

De afgørelser der er blevet truffet af EMEA vil blive offentliggjort med forbehold af fortrolig information.


Hvad er det Pædiatriske Udvalg, og hvad skal dets funktioner være?

En central del af forordningen og dens virkemåde er, at der etableres et udvalg under EMEA med ekspertise indenfor alle aspekter af lægemidler til børn. Dette udvalg, der benævnes, Det Pædiatriske Udvalg er ansvarlig for vurderingen af det pædiatriske forskningsprogram, som forelægges det af en potentiel ansøger, og for ordningen med dispensation og udsættelse.
Udover at vurdere pædiatriske forskningsprogrammer samt udsættelser og dispensationer har Det Pædiatriske Udvalg en lang række andre funktioner.

Eksempelvis skal udvalget efter anmodning fra CHMP (udvalget for humanmedicinske lægemidler/Committee for Human Medicinal Products), en kompetent myndighed eller ansøgeren evaluere, hvorvidt en ansøgning om markedsføringstilladelse stemmer overens med det pågældende pædiatriske forskningsprogram, og afgive udtalelse om lægemidlets kvalitet, sikkerhed eller virkning ved brug i den pædiatriske befolkning.

Ligeledes skal udvalget efter anmodning fra CHMP eller en kompetent myndighed evaluere de data, der tilvejebringes i henhold til et godkendt pædiatrisk forskningsprogram, og afgive udtalelse om lægemidlets kvalitet, sikkerhed eller virkning ved brug i den pædiatriske befolkning.

Det Pædiatriske Udvalg består af:

5 medlemmer fra (CHMP) samt disses suppleanter. De 5 medlemmer vil blive udpeget af CHMP.
1 medlem og 1 suppleant der er blevet udpeget af hver medlemsstat, der ikke er repræsenteret i udvalget gennem CHMP.
3 medlemmer og 3 suppleanter der er blevet udpeget af Kommissionen efter en høring og i samråd med Europa Parlamentet. Disse medlemmer og deres suppleanter skal være sundhedspersoner.
3 medlemmer og 3 suppleanter der er blevet udpeget af Kommissionen efter en høring og i samråd med Europa Parlamentet. Disse medlemmer og deres suppleanter skal repræsentere patientforeninger.
Suppleanterne skal deltage ved møderne og stemme på vegne af medlemmet i tilfælde af dennes fravær.

Med henblik på at udpege medlemmer fra CHMP og de øvrige ”medlemsstatsrepræsentanter” etableres der et samarbejde mellem medlemsstaterne for at sikre, at den endelige sammensætning af Det Pædiatriske Udvalg dækker de videnskabelige områder, der er relevante for pædiatriske lægemidler, herunder mindst: farmaceutisk udvikling, pædiatrisk medicin, pædiatrisk farmaci, pædiatrisk farmakologi, pædiatrisk forskning, almen praksis, lægemiddelovervågning og etik samt folkesundhed.

Når der udpeges sundhedspersoner samt repræsentanter fra patientforeninger skal der tages hensyn til, at der allerede er tilvejebragt en bestemt faglig ekspertise gennem udvalgets øvrige medlemmer.


Er der krav om, at et lægemiddel skal markedsføres indenfor en bestemt frist?

Når et lægemiddel godkendes med en pædiatrisk indikation efter gennemførelse af en godkendt pædiatrisk forsøgsplan, og det pågældende lægemiddel allerede markedsføres med andre indikationer, skal indehaveren af markedsføringstilladelsen markedsføre lægemidlet med den pædiatriske indikation senest to år efter godkendelsen af denne indikation. Der oprettes et register over disse frister, som gøres offentligt tilgængeligt og koordineres af EMEA.
Da kravet om markedsføring inden for to år alene vedrører lægemidler, der allerede markedsføres med andre indikationer er der således ikke krav om markedsføring inden for en given frist for så vidt angår markedsføringstilladelser til pædiatrisk brug (PUMA’er) og for nye lægemidler.

Konsekvensen af manglende overholdelse af to års fristen er, at navnet på den pågældende virksomhed vil blive offentliggjort af Kommissionen. Kommissionen offentliggør således mindst én gang årligt en liste over de virksomheder, der ikke har opfyldt deres forpligtelser i henhold til forordningen (name and shame).

Desuden indeholder forordningen en bestemmelse vedrørende økonomiske sanktioner, som Kommissionen kan pålægge i tilfælde af overtrædelse af forordningen for så vidt der er tale om centralt godkendte lægemidler. Sanktionernes størrelse og begrundelserne herfor vil blive offentliggjort.

For så vidt angår lægemidler, der er blevet godkendt efter direktiv 2001/83/EF som ændret, skal medlemsstaterne fastsætte de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af forordningen eller af gennemførelsesforanstaltninger fastsat på grundlag heraf.


Hvilke procedurer skal man følge for at opnå en markedsføringstilladelse?

Godkendelsesprocedurer

De procedurer der er fastsat i gældende lægemiddellovgivning ændres ikke af forordningen. Behandling af en ansøgning om markedsføringstilladelse vil således ske efter de gældende procedurer, som omfatter den gensidige anerkendelsesprocedure, den decentrale procedure, den nationale procedure og den centrale godkendelsesprocedure.
Ansøgninger der indeholder mindst en pædiatrisk indikation og som er baseret på resultaterne af et godkendt pædiatrisk forskningsprogram, har med forordningen adgang til at ansøge efter den centrale godkendelsesprocedure.

Det vil være de kompetente myndigheder, der behandler en ansøgning om markedsføringstilladelse, der skal kontrollere, at der er overensstemmelse med det godkendte pædiatriske forskningsprogram. Vurderingen af kvalitet, sikkerhed og virkning af lægemidler til børn og udstedelsen af markedsføringstilladelser falder fortsat ind under de kompetente myndigheders ansvarsområde.

Inkorporering af information af relevans for et lægemiddel til børn i et nationalt produktresumé

For lægemidler der er godkendt i henhold til reglerne i direktiv 2001/83/EF (i Danmark implementeret i bekendtgørelse nr. 1239 af 12. december 2005) kan der, når der ansøges om godkendelse af en ny indikation, herunder udvidelse af en tilladelse til også at omfatte den pædiatriske befolkning, en ny lægemiddelform eller en ny administrationsvej for eksisterende patenterede lægemidler, anmodes om behandling af ansøgningen efter artikel 32, 33 og 34 i direktiv 2001/83/EF.

Der er tale om en frivillig procedure, der gør det muligt at opnå en enkelt udtalelse på fællesskabsplan for et nationalt godkendt lægemiddel, hvis der i henhold til et godkendt pædiatrisk forskningsprogram indgår data om den pædiatriske befolkningsgruppe i ansøgningen om markedsføringstilladelse. Til dette formål kan de ovennævnte bestemmelser anvendes.

Proceduren giver mulighed for, at der i alle medlemsstater inden for EU træffes en harmoniseret afgørelse om anvendelse af det pågældende lægemiddel til børn og dermed også om harmonisering af oplysningerne i de til lægemidlet knyttede produktresuméer.


Hvordan opnår man en markedsføringstilladelse til pædiatrisk brug (PUMA)?

Med henblik på, at også eksisterende ikke-patenterede lægemidler udvikles til børn, er der med forordningen blevet indført en ny type markedsføringstilladelse; markedsføringstilladelse til pædiatrisk brug (paediatric use marketing authorisation/PUMA). En sådan markedsføringstilladelse gør brug af de nuværende markedsføringstilladelsesprocedurer, men er specielt beregnet til lægemidler, der udelukkende er udviklet til børn.
Indehaveren af en markedsføringstilladelse til pædiatrisk brug vil kunne drage fordel af den databeskyttelsesperiode, der er forbundet med en ny markedsføringstilladelse.

I medfør af lægemiddeldirektivet er der 8 års databeskyttelse og 2 års markedseksklusivitet, således at generiske lægemidler først kan komme på markedet efter udløbet af 10 år. De 10 år kan forlænges til 11 år, hvis indehaveren af markedsføringstilladelsen til pædiatrisk brug i løbet af de første 8 år af 10 års perioden opnår en tilladelse til en eller flere nye terapeutiske indikationer, som ved den videnskabelige evaluering, der foretages med henblik på at godkende dem, vurderes at udgøre en vigtig klinisk fordel i forhold til eksisterende behandlingsformer.

Ansøgning om markedsføringstilladelse til pædiatrisk brug kræver fremlæggelse af data til påvisning af kvalitet, sikkerhed og virkning hos børn. Data skal være indsamlet i overensstemmelse med et godkendt pædiatrisk forskningsprogram. Ansøgningen kan imidlertid henvise til data, der er indeholdt i ansøgningsmaterialet for et lægemiddel, som er eller har været godkendt i EU.

Indehaveren af en markedsføringstilladelse til pædiatrisk brug kan vælge at benytte det eksisterende navn på et lægemiddel med samme aktive substans, der allerede er godkendt til voksne forudsat, at vedkommende firma også er indehaver af markedsføringstilladelsen til dette lægemiddel. Det er således tanken, at lægemiddelindustrien kan udnytte, at navnet allerede er kendt. 


Hvordan opnår man i praksis 6 måneders forlængelse af det supplerende beskyttelsescertifikat?

Hvis ansøgningen om markedsføringstilladelse stemmer overens med alle foranstaltningerne i det gennemførte godkendte pædiatriske forskningsprogram, og resultaterne heraf er anført i produktresumeet, tilføjer den kompetente myndighed en erklæring i markedsføringstilladelsen om, at ansøgningen stemmer overens med det godkendte pædiatriske forskningsprogram.
Erklæringen skal tillige angive, om væsentlige forsøg, som er indeholdt i planen er blevet gennemført efter at forordningen er trådt i kraft.

Erklæringen skal herefter af ansøgeren forelægges den kompetente myndighed, under hvis kompetence forlængelse af det supplerende beskyttelsescertifikat hører (i Danmark Patent- og Varemærkestyrelsen) med henblik på at opnå denne forlængelse i praksis.

Det er alene studier, der er gennemført efter forordningens ikrafttræden, der kan føre til forlængelse af det supplerende beskyttelsescertifikat.

Ansøgning om forlængelse af et supplerende beskyttelsescertifikat, der allerede er udstedt i henhold til forordning 1768/92 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler skal indgives senest 2 år inden certifikatets bortfald.

Som en overgangsordning skal ansøgning om forlængelse af et eksisterende supplerende beskyttelsescertifikat imidlertid fremsendes senest 6 måneder før certifikatets bortfald i de første 5 år fra forordningens ikrafttrædelse.


Hvordan kan man vide, om et lægemiddel har været undergivet kliniske forsøg på børn?

Mærkning med et symbol

For at øge genkendeligheden er der med forordningen blevet indført krav om at alle lægemidler, der godkendes til brug for børn på pakningen skal have angivet et særskilt symbol. Senest ét år efter forordningens ikrafttræden skal Kommissionen udvælge dette symbol efter indstilling fra Det Pædiatriske Udvalg. Kommissionen vil i denne forbindelse offentliggøre symbolet.
Symbolkravet gælder også for lægemidler med en pædiatrisk indikation, der er blevet godkendt forud for forordningens ikrafttræden, ligesom også lægemidler der er blevet godkendt efter tidspunktet for ikrafttræden, men før udvælgelsen af symbolet skal have dette påtrykt pakningen.

Indlægssedlen skal forklare betydningen af symbolet; det vil sige, at lægemidlet er blevet godkendt til brug for børn, ligesom symbolet tillige skal være gengivet i indlægssedlen.

Mærkning med symbolet på pakningen og i indlægssedlen, herunder forklaringen af symbolet i indlægssedlen skal være påført senest 2 år fra det tidspunkt, hvor symbolet blev offentliggjort af Kommissionen.

Information i produktresuméet og i indlægssedlen

Når der udstedes en markedsføringstilladelse, anføres resultaterne af alle de forsøg, der er blevet gennemført på børn i produktresuméet, og hvis det er relevant på indlægssedlen for lægemidlet. Den kompetente myndighed kan således skønne, at informationen er til gavn for patienterne uanset om alle de omtalte indikationer rent faktisk er blevet godkendt til børn.

Der vil fortsat være krav om, at alle de indikationer, der er blevet godkendt også skal afspejles i indlægssedlen.

Hvis der er blevet givet en udsættelse eller en dispensation med hensyn til gennemførelse af kliniske forsøg på børn, skal dette fremgå af produktresuméet. Hvis det skønnes relevant kan denne information tillige tages med i indlægssedlen.


Hvordan vil man sikre sig en effektiv lægemiddelovervågning, således at viden om bivirkninger ved et lægemiddel kan opsamles så tidligt som muligt?

I forordningen om lægemidler til børn er der lagt megen vægt på opsamling af viden om bivirkninger.

I de følgende tre tilfælde skal ansøgeren således oplyse, hvilke foranstaltninger der ud over de almindelige krav til overvågning af et lægemiddel efter markedsføring, skal sikre opfølgningen af lægemidlets virkning og eventuelle bivirkning ved pædiatrisk brug:

  • Ansøgninger om markedsføringstilladelse for et lægemiddel med en pædiatrisk indikation
  • Ansøgninger om medtagelse af en pædiatrisk indikation i en eksisterende markedsføringstilladelse
  • Ansøgninger om markedsføringstilladelse til pædiatrisk brug (PUMA)

I tilfælde, hvor der er særlig grund til agtpågivenhed, kan den kompetente myndighed (i Danmark Sundhedsstyrelsen) som betingelse for udstedelse af markedsføringstilladelsen kræve, at der oprettes et risikostyringssystem, eller at der udføres særlige kliniske forsøg efter markedsføringen.

Risikostyringssystem

Et risikostyringssystem består af en række aktiviteter og indgreb, der har til formål at forebygge eller mindske risiciene ved lægemidler, herunder evaluering af indgrebenes virkning.

Evalueringen af et eventuelt risikostyringssystems effektivitet og resultaterne af eventuelle kliniske forsøg skal indarbejdes i de periodiske, opdaterede sikkerhedsberetninger (PSUR).

Herudover kan den kompetente myndighed anmode om forelæggelse af supplerende rapporter, hvori effektiviteten af et eventuelt risikostyringsprogram og resultaterne af eventuelle kliniske forsøg evalueres.

EMEA vil udarbejde en vejledning om, hvorledes ovenstående tiltag skal udmøntes i praksis.


Vil der ske nogen form for opsamling af eksisterende viden omkring lægemidler til børn, herunder gennemførte studier på børn?

Forordningen om lægemidler til børn vil forbedre adgangen til de tilgængelige oplysninger om anvendelsen af lægemidler til børn. Let tilgængelige oplysninger vil medvirke til en mere sikker og effektiv anvendelse af lægemidler til børn. Informationernes tilgængelighed vil endvidere være med til at forhindre dobbeltforsøg og dermed gennemførelse af unødvendige forsøg hos børn.

Fællesskabsdatabase om kliniske forsøg

I medfør af direktivet om kliniske forsøg eksisterer der en fællesskabsdatabase om kliniske forsøg, hvortil medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen og EMEA har adgang. Oplysninger om kliniske forsøg på børn der er gennemført i henhold til et pædiatrisk forskningsprogram vil blive inddateret i denne database, herunder oplysninger om forsøg der er gennemført i tredjelande. En del af disse oplysninger vil blive gjort offentligt tilgængelige.

Oplysninger om forsøg udført på børn skal fremsendes til EMEA uanset at forsøgene er afsluttet før tid. Også alle andre forsøg der er gennemført på børn forud for forordningens ikrafttræden vil blive indeholdt i databasen, ligesom en del af disse oplysninger vil blive gjort offentligt tilgængelige.

EMEA, Kommissionen og medlemsstaterne vil sammen udarbejde en vejledning, der har til formål at beskrive, hvilke oplysninger om gennemførelse af kliniske forsøg på børn der nærmere bestemt skal undergives offentlighed. Vejledningen vil tillige beskrive, hvordan oplysningerne skal fremsendes samt EMEAs opgaver og ansvar i forbindelse med offentliggørelsen.

Fællesskabsnetværk

Med forordningen om lægemidler til børn oprettes der desuden et fællesskabsnetværk, der skal forbinde nationale netværk og kliniske forsøgscentre med det formål at opbygge de nødvendige kompetencer på europæisk plan og lette gennemførelsen af kliniske forsøg, forbedre samarbejdet og undgå dobbeltforsøg.

Senest ét år efter forordningens ikrafttrædelse vil EMEAs bestyrelse på forslag af eksekutivdirektøren og efter høring af Kommissionen, medlemsstaterne og de berørte parter, vedtage en gennemførelsesstrategi med henblik på oprettelse og drift af det europæiske netværk.


Hvornår vil de første lægemidler blive godkendt i henhold til den nye forordning?

Senest 6 måneder efter forordningens ikrafttrædelse skal Det Pædiatriske Udvalg nedsættes. Kravet om gennemførelse af kliniske forsøg på børn i henhold til et pædiatrisk forskningsprogram eller ansøgning om udsættelse eller dispensation vil for ansøgninger om markedsføringstilladelser for nye lægemidler finde anvendelse 18 måneder efter forordningens ikrafttrædelse.
For eksisterende lægemidler for hvilke der udvikles f.eks. en ny indikation (herunder en pædiatrisk), en ny administrationsform eller en ny lægemiddelform gælder ovenstående krav 24 måneder efter forordningens ikrafttrædelse.

For så vidt angår markedsføringstilladelser til pædiatrisk brug finder forordningens krav om gennemførelse af kliniske forsøg på børn i henhold til et pædiatrisk forskningsprogram anvendelse 6 måneder efter ikrafttrædelsestidspunktet; dvs. samtidig med nedsættelsen af Det Pædiatriske Udvalg.

Lægemidler til børn der er blevet udviklet på baggrund af forordningen, vil således tidligst blive godkendt nogle år efter forordningens ikrafttrædelse, idet der også skal beregnes tid til udvikling af planen, gennemførelse af forsøgene på børn, ligesom den kompetente myndighed skal vurdere ansøgningsmaterialet.


Hvordan vil man identificere de områder, hvor der er behov for udvikling af lægemidler til børn?

Medlemsstaterne skal indsamle tilgængelig information om brug af lægemidler til børn og disse data skal fremsendes til EMEA senest to år efter forordningens ikrafttrædelse. Senest ét år efter forordningens ikrafttrædelsestidspunkt vil Det Pædiatriske Udvalg udarbejde en vejledning om form og indhold for data.
På baggrund af det indsamlede materiale vil Det Pædiatriske Udvalg – efter at have hørt Kommissionen, medlemsstaterne og relevante parter - udarbejde en opgørelse over terapeutiske behov hos børn. Dette sker særligt med henblik på at identificere områder, hvor forskning og udvikling bør prioriteres.

Opgørelsen vil blive offentliggjort af EMEA senest 3 år efter forordningens ikrafttrædelse og vil blive ajourført løbende.

Ved udarbejdelsen af opgørelsen over terapeutiske behov hos børn skal der tages hensyn til, hvor ofte de pågældende tilstande forekommer hos børn, hvor alvorlige de behandlingskrævende tilstande er, hvorvidt der findes andre egnede behandlingsformer, herunder hvilken virknings- og bivirkningsprofil de har, og til eventuelle specifikt pædiatrirelaterede sikkerhedsspørgsmål. I denne forbindelse vil data fra forsøg på børn udenfor EU kunne tages i betragtning.


Hvad sker der, hvis et lægemiddelfirma ophører med at markedsføre et lægemiddel, der har en pædiatrisk indikation?

Hvis et lægemiddel er godkendt med en pædiatrisk indikation, og indehaveren af markedsføringstilladelsen har draget fordel af de i forordningen indeholdte belønninger og herefter vælger at afbryde markedsføringen af det pågældende lægemiddel, skal markedsføringstilladelsen overføres til tredjepart, der har tilkendegivet at ville fortsætte markedsføringen.

Indehaveren af markedsføringstilladelsen kan også vælge at stille den farmaceutiske, prækliniske og kliniske dokumentation til rådighed for tredjepart i overensstemmelse med artikel 10c i direktiv 2001/83/EF, der vedrører samtykke til brug af data.

Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal informere EMEA om hensigten om at afbryde markedsføringen af lægemidlet senest 6 måneder forud for afbrydelsen. EMEA vil herefter offentliggøre denne oplysning.


Vil der ske en evaluering af forordningen efter, at den har fundet anvendelse i et stykke tid?

Senest 6 år efter forordningens ikrafttrædelse skal Kommissionen præsentere en rapport for Europa Parlamentet og Rådet om erfaringerne med dens anvendelse, herunder en detaljeret opgørelse over alle lægemidler, der er blevet godkendt til pædiatrisk brug siden tidspunktet for ikrafttrædelse.

Europa Parlamentet og Rådet skal endvidere senest 10 år efter forordningens ikrafttrædelse præsenteres for en rapport, der igen er udarbejdet af Kommissionen, om erfaringerne med 6-måneders forlængelsen af de supplerende beskyttelsescertifikater, om erfaringerne med forlængelsen af markedseksklusiviteten for lægemidler til sjældne sygdomme og endelig om erfaringerne med markedsføringstilladelser til pædiatrisk brug.

Rapporten skal indeholde en analyse af den indflydelse som belønningerne og incitamenterne har haft økonomisk set, ligesom der også skal foretages en analyse af de anslåede konsekvenser, som forordningen har haft for den offentlige sundhed med henblik på at foretage de ændringer som måtte vise sig nødvendige.

Hvis det viser sig, at der er tilstrækkeligt med data til at foretage en robust evaluering, skal den sidstnævnte analyse imidlertid foretages efter de 6 år.