×

Privatpersoners indførsel af medicin til Danmark

Opdateret 27. november 2012

Du må indføre medicin fra udlandet til Danmark, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • medicinen er til behandling af sygdomme hos mennesker
  • medicinen er købt på et apotek eller i en anden forretning, der har ret til at sælge medicin til forbrugere
  • medicinen er købt i og afsendt fra et EU- eller EØS-land (Norge, Island eller Liechtenstein) se liste over EU/EØS-lande. Det betyder, at du fx ikke må indføre medicin fra USA, Canada eller Kina. OBS! En bestilling fra en europæisk hjemmeside betyder ikke nødvendigvis, at varen bliver sendt fra et EU-land.
  • medicinen indeholder ikke doping eller euforiserende stoffer.

Du skal have en gyldig recept, hvis medicinen er receptpligtigt. Du skal sende recepten til det apotek, hvor du køber medicinen. Du kan ikke overføre recepter via internettet.

Spørg om indførsel hvis du er i tvivl om du må indføre et produkt til Danmark.

Love og bekendtgørelser

Lov nr. 232 af 21. april 1999 om forbud mod visse dopingmidler
Bekendtgørelse nr. 1224 af 7. december 2005 om privates indførsel af lægemidler
Bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende stoffer