×

NKR Implementerings­håndbog

29. april 2014, Opdateret 19. september 2014

NKR logo banner

På denne side findes en implementeringshåndbog med konkrete forslag til, hvordan sygehuse og kommuner kan implementere de nationale kliniske retningslinjer

Konkret indeholder implementeringshåndbogen et bredt udvalg af evidensbaserede metoder, som kan inspirere til lokale initiativer og fremme implementeringen. Det vil blandt andet sige forslag til, hvordan man kan fastsætte mål, bruge feedback, lave tidsestimater og inddrage patienter og pårørende. Målgruppen for håndbogen er de personer, der lokalt har ansvar for implementeringen.

Det er muligt at klikke sig ind på de enkelte kapitler nedenfor eller downloade håndbogen som samlet pdf-fil.

Håndbogen består af to dele:

Klik på følgende link, hvis du vil vide mere:

 


 

Håndbogen indeholder overblik over opgaver og hjælpeværktøjer

Håndbogen er bygget op i to hovedsektioner:

  • En sektion med gode råd til gennemførelse af implementeringsaktiviteterne fra start til slut. Denne del trækker på generel implementeringsteori og forskning i implementering af forbedringer i sundhedssektoren.
  • En sektion med udvalgte erfaringsbaserede hjælpeværktøjer, som kan understøtte gennemførelsen af specifikke delopgaver. Denne del indeholder detaljerede skemaer og vejledninger.

Sigtet med håndbogen er at præsentere et udvalg af metoder og værktøjer, man kan bruge i det daglige implementeringsarbejde. Er der brug for at komme mere i dybden med strategier, teorier, metoder og værktøjer så se "Yderligere læsning".

Målgruppen er personer som er involveret i implementeringsarbejdet

Den primære målgruppe for håndbogen er de medarbejdere, der får til opgave at være procesdrivere, som eksempelvis projektleder eller projektmedarbejder i en projektgruppe, og implementere den givne nationale kliniske retningslinje i en institution eller på tværs af institutioner.

Herudover er ledere, som de der har det øverste ansvar for at sikre implementering, en målgruppe for værktøjskassen.

Desuden kan det personale, som også er involveret i opgaven, idet de skal gøre noget anderledes, end de hidtil har gjort: det vil sige ændre adfærd, også have interesse i værktøjskassen.

Formålet er at fremme implementering af Nationale kliniske retningslinjer

Formålet med håndbogen er at understøtte den lokale implementering af NKR ved tilvejebringelse af en række konkrete redskaber, som kan være en hjælp til projektlederen eller lederen, der lokalt skal planlægge og drive en implementeringsproces.

Implementering har større chance for succes, hvis den planlægges på baggrund af indsigt i de lokale forhold. Denne indsigt kan fås ved at udføre en analyse af lokale faktorer, der kan være henholdsvis fremmende og hæmmende for en implementeringsproces. Analysen giver et grundlag for at foretage et situationsbestemt valg af implementeringstiltag. Implementeringsarbejdet har afgørende betydning for, at kliniske retningslinjer får effekt på behandlingsresultatet for patienterne. 

Håndbogen beskriver opgaver, der skal løses, og hjælpeværktøjer til opgaveløsningen, der kan anvendes i forbindelse med det konkrete implementeringsarbejde. Implementering af Nationale kliniske retningslinjer vil være af meget varierende omfang – afhængigt af hvor meget anbefalinger afviger fra eksisterende praksis.

Håndbogen kan bruges til de sygdomsspecifikke standarder i DDKM

Implementeringshåndbogen kan være en hjælp til at indføre lokale kliniske retningslinjer, instrukser og vejledninger. De er nødvendige for at efterleve kravene i de sygdomsspecifikke standarder i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Standarderne stiller krav om, at man bruger kliniske retningslinjer for hyppige, specialiserede og/eller komplicerede sygdomsområder. Det gælder også i tilfælde, hvor der ikke findes en national klinisk retningslinje.

DDKM ”Akkrediteringsstandarder for sygehuse” (2. version) indeholder således i standard 3.12.1 krav om, at den kliniske kvalitet skal basere sig på kliniske retningslinjer, at retningslinjerne bliver implementeret og overvåget, og at man gennemfører tiltag, som kan forbedre kvaliteten i tilfælde, hvor den ikke er tilfredsstillende. Kravene gælder for alle hyppige, specialiserede og /eller komplicerede sygdomme, der bliver behandlet på sygehuset. Retningslinjerne skal baseres på nationale retningslinjer, hvor disse foreligger.

 Uanset, om en klinisk retningslinje er udarbejdet nationalt eller lokalt, skal personalet implementere den lokalt, for at retningslinjen får effekt på behandlingsresultatet.

Håndbogen bygger på international litteratur

Håndbogen trækker på internationalt publicerede empiriske studier af, hvad man kan gøre for at understøtte, at personer og institutioner ændrer praksis. Det teoretiske grundlag for implementering kommer fra mange forskellige discipliner: projektledelse, forandringsledelse, innovationsforskning, organisationspsykologi, og strategilitteratur. De centrale kilder til håndbogen er sammenfattet her: "Yderligere læsning".

Der er ingen implementeringsmodel, som entydigt kan sikre succes. Hvis man har gode erfaringer med en bestemt tilgang til at forbedre klinisk praksis, så er det en god ide at brug disse erfaringer.  Brug eventuelt håndbogen som en tjekliste og et supplement til lokal erfaring. Den kan desuden give inspiration til løsninger, hvis der opstår problemer undervejs.

Foreslå forbedring af håndbogen

NKR-sekretariatet modtager gerne alle typer forslag til ændringer i håndbogen på sst@sst.dk, att. NKR-sekretariatet. Jeres erfaringer med brug af håndbogen kan bidrage til at øge dens anvendelighed.

Definitioner

Denne håndbog bruger følgende ord i en bredere eller anden betydning end det sædvanligvis er gældende:

Indsats: Omfatter enhver indsats udført eller delegeret af sundhedsfagligt personale rettet mod en sund, rask eller syg person/borger.
Eksempler:

  • pleje og behandling (terapi) rettet mod syge
  • forebyggende indsatser og sundhedsopgaver rettet mod borgere
  • palliative indsatser rettet mod døende
  • fødselshjælp rettet mod sunde, raske og syge fødende og deres familier
  • sundhedsfremmende træning, vejledning og rådgivning
  • rehabilitering efter ulykke og sygdom; screeningundersøgelser
  • diagnostiske undersøgelser af enhver art, herunder analyser af blod og væv.

Patient: Den person/borger (sund, rask eller syg), som en given indsats (se ovenfor) retter sig imod.

Institution: Enhver organisation i primær- og sekundærsektor som behandler patienter (se ovenfor).
Eksempler:

  • hjemmeplejeenheder
  • plejecentre
  • sundhedscentre
  • rehabiliterings-, genoptrænings og omsorgscentre
  • praksisklinikker (alment praktiserende læge og speciallæge)
  • hospital
  • center, enhed, afdeling, afsnit, etc.

Yderligere læsning

Andersen, Ole Steen et al: Aktiv projektledelse. Mål – Milepæle – Mennesker. Børsens forlag, 2001
Agency for Healthcare Research and Quality (AHRQ):  Innovation exchange.
Cabana et al.: Why Don't Physicians Follow Clinical Practice Guidelines? A Framework for Improvement. JAMA 1999;282:1458-1465. 
Canadian Agency for Drugs and Technologies in Health (CADTH): Interventions that target professionals directly, aiming to improve practice. 
Cochrane Effective Practice and Organisation of Care Group (EPOC): Reviews of specific types of interventions. 
Dansk netværk for personer med en særlig interesse i implementering. 
Danske Regioner: Det hele sundhedsvæsen. Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen. 2012.
Fraser, SW. Fremskynde spredning af god praksis. En arbejdsbog. På dansk ved Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, 2007
Francke AL et al.: Factors influencing the implementation of clinical guidelines for health care professionals: A systematic meta-review. BMC Medical Informatics and Decision Making 2008;8:38-49. 
Gawande, Atul: ”The checklist manifesto. How to get things right”. Profile Books Ltd., UK, 2010.
Grol R, Wensing M. What drives change? Barriers to and incentives for evidence-based practice. The Medical Journal of Australia 2004;180:57-60.
Grol R, Wensing M, Eccles M, Davis D. Improving patient care. The implementation of change in health care. BMJ-Books 2013.
IHI (Institute of Healthcare Improvement): ”Seven leadership leverage points”.
Implementation Science: Videnskabeligt tidsskrift. 
Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T, Willaing I. Kvalitetsudvikling I sundhedsvæsenet. Munksgaard 2006.
Langley GJ et al. The improvement guide. A practical approach to enhancing organizational performance. Jossey-Bass, San Francisco 2009.
Longtin Y, Sax H, Leape LL, Sheridan SE, Donaldson L, Pittet D. Patient Participation: Current Knowledge and Applicability to Patient Safety. Mayo Clin Proc. 2010;85:53-62. 
Mainz J, Bartels P, Bek T, Pedersen KM, Krøll V, Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard, København 211.
National Health Service (NHS): “The experience based design approach”. Institute for Innovation and Improvement. 
National Institute for Health and Care Exellence (NICE): How to change practice: Understand, identify and overcome barriers to change. 
NICE (National Institute for Health and Care Exellence):  What your organisation needs to have in place. 
Provost LP, Murray SK. The health care data guide. Learning from data for improvement. Jossey-Bass, San Francisco 2011.
Spørg brugerne - en guide til kvalitative og kvantitative brugerundersøgelser i sundhedsvæsenet.  Enhed for Brugerundersøgelser, 2011. 
Stergiou-Kita M: Implementing clinical practice guidelines in occupational therapy practice: recommendations from the research evidence. Aust Occup Ther J. 2010;57:76-87.
The European Academy of Nursing Science: Researching the Implementation of Complex Interventions. 
The Scottish Intercollegiate Guidelines Network (SIGN). Implementation: Getting guidelines into practice.
Øvretveit J. Leading improvement. Journal of Health Organisation and Management 2005;19:413-30.

Referencerne ovenfor er overvejende sekundærlitteratur. Opdaterede litteraturlister med primærlitteratur om de enkelte trin i implementering findes i lærebogen: Grol R, Wensing M, Eccles M, Davis D. Improving patient care. The implementation of change in health care. BMJ-Books 2013.