×

Advarsel mod det malaysiske præparat Libidus med stoffet vardenafil

20. september 2006

Lægemiddelmyndighederne i Canada har fundet et præparat, der indeholder lægemiddelstoffet vardenafil, uden at det fremgår af pakningerne. Det drejer sig om præparatet Libidus. Præparatet sælges på internettet og er ikke godkendt af Lægemiddelstyrelsen.

Normalt bliver vardenafil brugt til behandling af rejsningsbesvær. Vardenafil er det aktive stof i det godkendte lægemiddel Levitra®, der er receptpligtigt. Behandling med Levitra® kan derfor kun igangsættes efter samråd med en læge.

Lægemiddelstyrelsen anbefaler personer, der har indtaget tabletterne, at stoppe med at tage dem.