×

Advarsel: Forfalskninger af lægemidlet Cipralex® fundet i Egypten

16. januar 2007

Der er fundet forfalskninger af lægemidlet Cipralex® (Escitalopram) 10 mg tabletter 28 stk. i blisterpakninger på et apotek i Egypten

Det forfalskede lægemiddel, Cipralex® (Escitalopram), 10 mg tabletter, sælges i en tyrkisk pakning, som indeholder 28 tabletter i blisterkort. Pakningen er påtrykt batchnummer 5033. Der er ikke nogen indlægsseddel i pakningen.

Pakningerne er forfalskede og er altså hverken fremstillet eller markedsført af den virksomhed, der har fremstillet det originale lægemiddel.

Det forfalskede lægemiddel er ikke distribueret ad officielle kanaler i Danmark. Lægemiddelstyrelsen kan dog ikke udelukke, at private kan købe lægemidlet på anden vis, fx via internettet eller ved ulovlig privat indførsel fra Egypten.

Personer, der har indtaget tabletterne, opfordres til at stoppe med at tage dem og eventuelt kontakte deres læge.

Lægemiddelstyrelsen opfordrer desuden personer, som har købt det forfalskede lægemiddel, til at aflevere resterne på et apotek.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Christina Palvad, telefon 4488 9731.