xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Maksimale ventetider: 3 overskridelser i juli 2014 (opdateret)

Region Nordjylland har indberettet 3 overskridelser af de maksimale ventetider for patienter med kræft- og hjertesygdom for juli måned 2014. De øvrige fire regioner har ikke haft overskridelser i perioden. Sundhedsstyrelsen ser med stor alvor på de to overskridelser og følger området tæt.

21 AUG 2014

Region Nordjylland har indberettet 3 overskridelser af de maksimale ventetider for patienter med kræft- og hjertesygdom for juli måned 2014. De øvrige fire regioner har ikke haft overskridelser i perioden. Sundhedsstyrelsen ser med stor alvor på de to overskridelser og følger området tæt.

De to tilfælde i Region Nordjylland drejer sig om patienter, der er blevet henvist til en forundersøgelse for en kræftsygdom, hvor de maksimale ventetider blev overskredet med henholdsvis to og fem dage. Regionen har oplyst, at overskridelserne skyldes uhensigtsmæssige henvisningsprocedurer, og at der er truffet foranstaltninger til at rette op på det.

Sundhedsstyrelsen ser med stor alvor på overskridelser af de maksimale ventetider og har derfor indskærpet reglerne om overholdelse af de maksimale ventetider overfor regionen.

Region Nordjylland havde ingen overskridelser vedrørende hjertesygdomme.

De øvrige fire regioner har indberettet, at de ikke havde overskridelser af bekendtgørelsen for juli måned 2014.

Region Syddanmark har i marts 2015 korrigeret indberetningen af overholdelsen af maksimal ventetid for juli 2014, idet 1 patient blev tilbudt en tid til forundersøgelse for alvorlig sygdom, der kunne være kræft, 1 dag for sent. Overskridelsen skyldtes en menneskelig fejl. Regionen har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at den pågældende afdeling har indført skærpet opmærksomhed i forbindelse med visitering af interne henvisninger med henblik på fremadrettet at sikre overholdelse af maksimal ventetid til forundersøgelse. 

Krav om månedlige indberetninger

Sundhedsministeriet indførte fra den 1. februar 2012 skærpede krav til regionernes indberetning om overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. Kravene indebærer, at regionerne hver måned skal oplyse Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt de har overholdt reglerne om de maksimale ventetider i forhold til de konkrete patienter, der er blevet henvist til undersøgelse og behandling.