xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Rapporten Sygdomsbyrden i Danmark indeholder fejl og opdateres

En programmeringsfejl i systemet bag Sygdomsbyrden betyder, at nogle af figurerne må laves om.

24 SEP 2015

29. september: Rapporten er opdateret


En programmeringsfejl i systemet bag Sygdomsbyrden betyder, at nogle af figurerne må laves om.

Den 8. september offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en rapport over, hvordan 21 markante sygdomme belaster den enkelte og samfundet. Rapporten var udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed.

Efter offentliggørelsen har Statens Institut for Folkesundhed desværre identificeret en programmeringsfejl, som har medført fejl i resultaterne for fem sygdomme i fire af byrdemålene. De fem sygdomme er diabetes, lungekræft, tyk- og endetarmskræft, brystkræft og prostatakræft. Fejlene vedrører byrdemålene ”besøg hos alment praktiserende læge”, ”sygedage”, ”sundhedsøkonomi” og endelig ”produktionstab”.

Fejlen betyder, at tallene for de fem sygdomme generelt er blevet underestimeret. Det betyder således også, at der bliver byttet rundt på rækkefølgen af sygdommene i nogle af de berørte figurer.

De nye opdaterede tabeller kan fremfindes på dette link: Sygdomsbyrden - rettelser

Rapporten Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme bliver opdateret med de nye tabeller og lægges på Sundhedsstyrelsens hjemmeside tirsdag d. 29. september kl. 16.

Alle der har rekvireret en fysisk rapport kan få den byttet hos Schultz Rosendal Grafik, når de opdaterede eksemplarer er trykt. Dette forventes senest medio oktober.