xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Specialeplanlægning: dogmer og principper til debat

"Øvelse gør mester" og "kvalitet frem for nærhed". Det er en række af de centrale principper, som den nationale specialeplanlægning bygger på, og som bringes i spil i arbejdet med den kommende specialeplan.

02 SEP 2015

"Øvelse gør mester" og "kvalitet frem for nærhed". Det er en række af de centrale principper, som den nationale specialeplanlægning bygger på, og som bringes i spil i arbejdet med den kommende specialeplan. Samtidig vil Sundhedsstyrelsen udfordre dogmerne bag specialeplanlægning, med fokus på, hvordan vi lokalt sikrer rekruttering på akutsygehuse i alle dele af Danmark, og hvordan vi fortsat sikrer et højt kvalitet- og kompetenceniveau.

De spørgsmål, og dogmerne bag specialeplanlægningen, vil Sundhedsstyrelsen gerne drøfte, og inviterer derfor til konference den 23. november. På konferencen skal vi blandt andet diskutere, hvordan specialeplanlægning opleves lokalt blandt patienter og personale på de mindre akutsygehuse.

Konferencen afholdes på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel centralt i Odense i tidsrummet 12-16. Deltagelse er gratis og mere information om konferencen vil komme senere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Engelsk udgivelse om specialeplanlægning og spørgsmål/svar

Sundhedsstyrelsen udgiver i dag en engelsk version af rapporten Specialeplanlægning - begreber, principper og krav, der beskriver Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning. Rapporten hedder på engelsk Speciality planning – Concepts, principles and requirements.

Vi har desuden samlet en række spørgsmål og svar om specialeplanlægningen.

Begge materialer bliver opdateret løbende. Se derfor altid Sundhedsstyrelsens hjemmeside for seneste versioner.