xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Inspiration til samtalen med personer med en demenssygdom

Et nyt tema om kommunikationen mellem fagpersoner i kommuner og personer med demens skal give inspiration til at skabe gode relationer og bedre kommunikation.

07 APR 2016

Et nyt tema om kommunikationen mellem fagpersoner i kommuner og personer med demens skal give inspiration til at skabe gode relationer og bedre kommunikation.

Personer med demens udgør en stor del af beboerne på plejehjem, og derfor har fagprofessionelle efterspurgt mere viden om, hvordan man kommunikerer med personer med demens.

Både som fagperson og som pårørende er det afgørende at vide, hvordan man kommunikerer med en person, der har demens. En god kommunikation er central for, at man kan skabe og indgå i gode relationer og samarbejde med personen.

Derfor har Sundhedsstyrelsen fået udarbejdet et tema, der samler en række metoder og redskaber, som kan bruges til at planlægge og understøtte kommunikationen med personer med demens. De omfatter blandt andet metoderne Marte Meo, reminiscens og Talking Mats.

Personer med en demenssygdom oplever over tid en nedsat evne til at kommunikere på grund af svigtende kognitive evner. De kan derfor opleve at blive stressede, når de taler med andre, fordi de ikke kan udtrykke sig, som de ønsker, eller over at de bliver misforståede af deres omgivelser. Kommunikation med personer, der har en moderat eller svær demenssygdom, stiller derfor store krav til både personale og pårørende.

Tema om kommunikation og demens

Temaet er en del af projektet ”Vidensopsamling af socialfaglige indsatser og metoder på demensområdet”.