xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Pulje skal bygge bro til alternativ behandling

Patientforeninger kan, sammen med sundhedsvæsenet, brancheforeninger og registrerede behandlere indenfor alternativ behandling, søge en ny pulje, der skal styrke sammenhængen i patienters samlede behandling.

12 APR 2016

Patientforeninger kan sammen med sundhedsvæsenet, brancheforeninger og registrerede behandlere indenfor alternativ behandling, søge en ny pulje, der skal styrke sammenhængen i patienters samlede behandling.

Brugen af alternativ behandling er steget markant gennem de sidste 25 år. Mens 10 % i 1987 angav, at de havde benyttet alternativ/komplementær behandling inden for det seneste år, er tallet steget til 27 % i 2013.  Derfor er der behov for forskningsprojekter, der kan se på, hvordan der kan bygges bro mellem den konventionelle lægefaglige behandling og alternativ behandling.

”Vi kan se, at brugen af alternativ eller såkaldt komplementær behandling blandt andet er meget udbredt hos borgere med alvorlige eller kroniske lidelser. For eksempel har 80 % af alle gigtpatienter benyttet naturlægemidler eller kosttilskud som et supplement til deres øvrige behandling. Og hver tredje kræftpatient i Europa benytter alternativ/komplementær behandling som et supplement til deres behandling i sundhedsvæsnet. Der er behov for mere viden om, hvordan der kan bygges bro mellem den lægefaglige og den alternative behandling, ligesom der er brug for mere viden for at kunne give bedre rådgivning til borgere og patienter om deres samlede behandling.” siger chefkonsulent Niels Sandø.

Brugen af alternativ behandling er størst blandt kvinder. 65 – 70 % af kvinderne i alderen 25-54 år angiver, at de har benyttet alternativ/komplementær behandling på noget tidspunkt. Blandt mænd i samme aldersgruppe er det 45 – 50 %. 40 % af kvinder i alderen 25 – 54 år, der har benyttet alternativ/komplementær behandling inden for det sidste år.

Information om puljen