×

Sundhedsaftaler 2011-2014

28. marts 2011, Opdateret 5. august 2016

Regioner og kommuner har udarbejdet sundhedsaftaler for 2011-2014 på seks obligatoriske indsatsområder. 

Obligatoriske indsatsområder

Sundhedsaftalerne omhandler de seks obligatoriske indsatsområder:

  1. Indlæggelses- og udskrivningsforløb 
  2. Træningsområdet 
  3. Behandlingsredskaber og hjælpemidler
  4. Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse
  5. Indsatsen for mennesker med sindslidelser
  6. Opfølgning på utilsigtede hændelser.

Sundhedsaftalernes formål er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. Målet er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for.

Sundhedsaftalerne er indgået mellem regionsråd og kommunalbestyrelserne i de kommuner, som ligger i regionen.


Sundhedsstyrelsen godkendte i marts 2011 alle 98 sundhedsaftaler for 2011-14 mellem regioner og kommuner.

Se alle
godkendte sundhedsaftaler for 2011-14 med bilag.