×

Sundhedsberedskab

Opdateret 21. januar 2013
Mænd arbejder med at pakke kasser i lastrum

Sundhedsberedskabet aktiveres i tilfælde af store ulykker, katastrofer, udbrud af smitsomme sygdomme og terror- eller krigshandlinger.

Kort om sundhedsberedskab

Danmark har et velfungerende sundhedsvæsen, som til dagligt behandler et stort antal syge og tilskadekomne. Arten af opgaver, som sundhedsvæsenet håndterer, er af meget forskellig karakter og omfang. Driftsopgaverne i sundhedsvæsenet løses af regionerne og kommunerne.

De overordnede regler om regionernes og kommunernes planlægning af sundhedsberedskabet findes i Sundhedslovens kapitel 52 og 65, samt Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (BEK nr. 977 af 26/09/2006). Regioner og kommuner skal planlægge således, at sundhedsvæsenet kan udvide og omstille behandlings og plejekapaciteten udover det daglige niveau i forbindelse med større ulykker og katastrofer herunder krig.

Beredskabet opbygges efter følgende tre principper:

Sektoransvarsprincippet

Sektoransvarsprincippet indebærer, at den myndighed eller organisation, der har ansvaret for et område, også har ansvaret ved ekstraordinære hændelser. Som led i sektoransvaret er det derfor de enkelte myndigheders opgave at vurdere de beredskabsmæssige konsekvenser af egne foranstaltninger samt at koordinere deres beredskabsplanlægning med andre myndigheder og organisationer.

Lighedsprincippet

Lighedsprincippet indebærer, at en myndighed/virksomhed anvender samme organisation i en given ulykkessituation, som den pågældende myndighed/virksomhed anvender til daglig.

Princippet om nærhed

Princippet om nærhed indebærer, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det organisatoriske niveau, som er i tættest kontakt med borgerne. 

Det gælder desuden, at der skal være en effektiv udnyttelse af ressourcerne og samtidig det mest relevante beredskab for de 
tilstedeværende ressourcer.

Sundhedsberedskabet aktiveres, hvor der er et behov udover det sædvanlige, som ikke kan håndteres inden for rammerne af det almindelige sundhedsvæsen. Det kan være i tilfælde af store ulykker, katastrofer, udbrud af smitsomme sygdomme, terror- eller krigshandlinger hvor antallet af tilskadekomne eller arten af tilskadekomst gør, at sundhedsvæsenet er nødt til at omstille og/eller udvide kapaciteten til det pludseligt ændrede behov. Omstillingen fra normal situation og dagligdag til beredskabssituation bør foregå som en kontinuerlig og glidende overgang i et omfang, som er tilpasset det opståede behov.

Publikationer

Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab, udgivet april 2011

Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab, udgivet april 2011

Rapport om sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen samt bilag til rapport, 2009

Det internationale sundhedsregulativ. Krav til beredskab i havne og lufthavne, 2008

Bilag til Det internationale sundhedsregulativ. Krav til beredskab i havne og lufthavne, 2008

Relevante links

Retsinformation

Beredskabsstyrelsen

Farlige stoffer - om kemikalier

Arbejdstilsynet

Giftlinjen

Central enhed for infektionshygiejne

Statens Serum Institut

Center for Biosikring og Beredskab

Statens Institut for Strålebeskyttelse

Politiets efterretningstjeneste

Rigspolitiet

Forsvaret

Sundhed.dk