×

Ernæring

Opdateret 17. maj 2016
Læs her om kostanbefalinger, sunde drikkevaner og få svar på ofte stillede spørgsmål.

Få svar på de oftest stillede spørgsmål omkring ernæring på Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk

Sundhedsstyrelsens arbejde med ernæring

Her kan du læse om Sundhedsstyrelsens arbejde med ernæring - bl.a. om kostanbefalinger, drikkevaner og svar på ofte stillede spørgsmål.

En stor del af Sundhedsstyrelsens arbejde foregår i tæt samarbejde med Fødevarestyrelsen, som er myndighed inden for kostanbefalinger, næringsstoffer, næringsstofdeklarationer og levnedsmidlers sundhedsværdi. Mere information findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk

Anbefalinger for den danske institutionskost

Ældre

Måltider og ernæring til ældre i plejebolig og hjemmepleje

De officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen

Kostrådene er det bedste bud på at spise sådan, at man får alle de næringsstoffer, man har brug for i passende mængder. På den måde kan man bedst holde sig frisk og rask og bedst forebygge livsstilssygdomme. Kostrådene er senest opdateret september 2013.

De 10 kostråd:

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  • Spis frugt og mange grønsager
  • Spis mere fisk
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Spis mindre mættet fedt
  • Spis mad med mindre salt
  • Spis mindre sukker
  • Drik vand

Læs mere om kostrådene på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Se desuden Alt om Kosts Nøglehulsmærkede opskriftssamling

Huskeråd i hverdagen

Lever du efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Du nedsætter risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type-2-diabetes og kræft. Samtidig forebygger du at tage på i vægt.

De 10 kostråd gælder for hovedparten af den danske befolkning. Undtagelser er børn under 3 år, småtspisende ældre og personer, der har en sygdom, der stiller andre krav til maden.