×

Overvægt

Opdateret 30. oktober 2015
Overvægt påvirker en række af kroppens fysiske funktioner.

BMI-anbefalinger

Det anbefales, at man gennem hele livet bevarer sin normalvægt. For voksne betyder det, at man har et BMI mellem 18,5 og 25,0.

Små skridt og veje til vægttab

Selvhjælpsguiden 10 veje til vægttab fra Sundhedsstyrelsen rummer en række eksempler på små ændringer, der kan hjælpe til en lavere vægt og et sundere liv. Guiden udgives i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning og bygger på "Små skridt-metoden", der bruges på mange andre områder end kostvejledning, både herhjemme og i USA.

10 veje til vægttab er let at gå til og for dem, der gerne vil hurtigt i gang og ikke er interesseret i dybere viden om metoden. Guiden er udgivet som opfølgning på succesen Små skridt til vægttab - der holder (nu 5. udgave, 2015), der også blev til i samarbejde med ernærings- og sundhedskonsulent Per Brændgaard.

Begge udgivelser kan bestilles hos Komiteen for Sundhedsoplysning på sundhedsoplysning.dk.

Forekomsten af overvægt

Svær overvægt er et stigende problem for folkesundheden.

Forekomsten af overvægt i Danmark er steget markant inden for de seneste årtier. Stigningen har især fundet sted i de yngste aldersgrupper og hos personer med lav uddannelse eller indkomst.

  • 47 % af den voksne befolkning er overvægtige (BMI≥25).
  • Omkring 13 % af befolkningen er svært overvægtige (BMI≥30).

Tallene er fra den nationale sundhedsprofil 2010 og er baseret på selvrapporteret højde og vægt blandt svarpersonerne.

Der er ingen nemme løsninger på, hvordan udviklingen bremses - og forebyggelse og behandling af overvægt bør involvere mange parter, herunder den enkelte familie, nærmiljøet, kommunen og staten.

I 2003 udgav Sundhedsstyrelsen Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt. Forslag til løsninger og perspektiver, der giver 66 idéer til initiativer, der kan hjælpe til at bremse udviklingen. 

Materialer til borgere

Materialer til sundhedsprofessionelle