xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Ultralydsscanning ved diagnosticering af karpaltunnelsyndrom

30 NOV 2004

Tæt ved håndleddet passerer en nerve (nervus medianus) sammen med fingrenes lange bøjesener igennem en snæver passage mellem ledbånd og knogler, kaldet karpaltunnelen. Bliver nerven udsat for tryk i denne snævre passage, udvikles der ubehagelige symptomer i håndfladen og ud i fingrene. Denne samling af gener kaldes karpaltunnelsyndromet (KTS). Generne består af smerte, sovende/ prikkende fornemmelser i fingrene (undtagen lillefingeren) og i svære tilfælde egentlig følelsesløshed i håndfladen og fingrene. Disse gener udvikles sædvanligvis gradvist og er ofte værst om natten og om morgenen. En sjælden gang føles generne i alle fingrene, og til tider stråler smerten også op ad armen til albuen. Der kan være fummelfingrethed, der fx viser sig som besvær med at samle mindre ting som nåle og søm op. 

Ultralydsscanning ved diagnosticering af karpaltunnelsyndrom