×

Overvågning af bivirkninger hos børn med autoimmune sygdomme i biologisk behandling

11. december 2012

Forældre er ofte de første til at opdage eventuelle bivirkninger, når deres børn behandles med medicin. Det gælder også i forhold til den stigende brug af såkaldt biologisk medicin, hvor Sundhedsstyrelsen nu opfordrer forældrene til at indberette de bivirkninger, de oplever i hverdagen.

I løbet af de seneste år er biologisk medicin i større udstrækning blevet godkendt og brugt til behandling af børn.

En rapport fra Sundhedsstyrelsen har kigget på, hvordan bivirkningerne bliver opsamlet, og den indeholder eksempler på, at forældre beskriver bivirkninger, som de ikke har indberettet til Sundhedsstyrelsen. Rapporten viser også, at indberetningerne kan bidrage til mere sikker medicin. Derfor opfordrer Sundhedsstyrelsen forældre og pårørende til at indberette.

Fokus på opsamling af bivirkninger

Fokus i rapporten har været at afdække, hvordan man opsamler bivirkninger hos den lille gruppe af børn, som får behandling med biologisk medicin. Det drejer sig blandt andet børn med svære gigt- og bindevævssygdomme, kronisk tarmbetændelse (Crohns sygdom) og hudsygdommen psoriasis.

Hvorfor er der kun indberettet få bivirkninger ved biologisk medicin til børn?

Sundhedsstyrelsens bivirkningsdatabase indeholder kun få formodede bivirkninger vedrørende børn i behandling med biologisk medicin. Det er i sig selv ikke problematisk og kan være et udtryk for, at medicinen er sikker og veltolereret.

En lille spørgeskemaundersøgelse viser imidlertid enkelte eksempler på bivirkninger, som forældre og pårørende ikke har indberettet. Årsagen kan være, at de ikke oplever bivirkningerne som alvorlige, men kan også være at mange ikke ved, at de selv kan indberette bivirkninger til Sundhedsstyrelsen.

Forældre har stor viden om deres børns sygdom

Rapporten viser, at forældre og pårørende til børn, som får biologisk medicin, har en meget stor viden om og indsigt i børnenes sygdom.

Ofte har de også mere fokus på bivirkninger ved medicin end læger, fordi de oplever bivirkningerne i hverdagen. Det betyder, at de i høj grad kan bidrage til at gøre medicinen bedre ved at indberette. 

Samarbejde med andre databaser om indberetning

Ud over Sundhedsstyrelsens bivirkningsdatabase er der etableret en række kliniske databaser, fx DANBIO, Dermbio og DCCD, som registrerer bivirkninger.

Rapporten viser, at erfaringsudvekslingen mellem de forskellige databaser fungerer godt, og at nogle af informationerne automatisk bliver sendt videre til Sundhedsstyrelsens bivirkningsdatabase.  På baggrund af rapporten vil Sundhedsstyrelsen kigge nærmere på muligheden for yderlige at lette adgangen til data om bivirkninger.