Bloddonorer og aids

Resumé:
Pjecen henvender sig til personer, der overvejer at give blod og fremhæver, at man ikke må være bloddonor, hvis der er risiko for, at man er smittet med Hiv. Det er beskrevet, hvordan Hiv smitter, og hvornår man skal være opmærksom på risiko for at være smittet.
Forholdsregler for at hindre smitteoverførsel med donorblod nævnes, og der er en liste over de klinikker,hvor man gratis og anonymt kan blive undersøgt for Hiv.
Endelig indeholder pjecen: "Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om Aids", som en donor ved sin underskrift skal bekræfte at have læst.

Hvad er aids!
Hvordan smitter hiv?
Du kan være smittet, hvis du:
Hvordan forhindres hiv–overførsel med donorblod?
Lad være med at give blod for at undersøge, om du er smittet
Undersøgelse for hiv
Hiv-klinikker
Her kan du få anonym telefonisk rådgivning
Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om aids, juni 2001

Hvad er aids!

Aids er en yderst alvorlig sygdom, som skyldes et virus, der kaldes hiv (human immundefekt virus). Dette virus ødelægger organismens normale modstandskraft mod infektioner og mod visse kræftsygdomme. Man kan være smittet med hiv i flere år og føle sig rask, men man kan alligevel smitte andre.
Du må ikke være bloddonor, hvis der er risiko for, at du er smittet med hiv.


Hvordan smitter hiv?

Hiv smitter:
ved seksuel kontakt med en hiv-smittet person
ved overførsel af smitsomt blod f.eks. ved at stiknarkomaner bruger samme kanyle og sprøjte
fra en smittet mor til barn under graviditet/fødsel

Hiv smitter ikke ved almindelig social kontakt (i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen osv.). F.eks. er der ingen risiko for smitteoverførsel ved knus, omfavnelse, brug af fælles spiseredskaber eller toilet.
Du kan ikke blive smittet ved at give blod, da blodbankerne anvender sterilt engangsudstyr, herunder engangskanyler.


Du kan være smittet, hvis du:

er eller har været stiknarkoman
deler eller har delt injektionsnåle med andre
er eller har været prostitueret
har været behandlet for en blødersygdom før 1988

eller har haft risikofyldt seksuel adfærd dvs.:
som mand har haft samleje med en anden mand
som kvinde har haft samleje med en biseksuel mand
har haft samleje med en prostitueret
har haft samleje med en stiknarkoman
har haft samleje med en person fra geografiske områder, hvor hiv forekommer udbredt i befolkningen. Dette gælder især for områder i Afrika syd for Sahara, Sydøstasien, Sydamerika og Indien
har haft samleje med en person der har fået behandling for en blødersygdom før 1988
har haft samleje med en person, som er hiv-positiv

Når du skal overveje din egen risiko for at være hiv-smittet, skal du vide, at man kan være smittet for mange år siden, selv om man føler sig rask. Virus har eksisteret i Danmark i hvert fald siden 1979.

Hvis du er i mindste tvivl, bør du under alle omstændigheder undlade at give blod. Tag er snak i fuld fortrolighed - evt. telefonisk - med blodbankens læge (eller din egen læge) om, hvordan du bedst kan få afklaret din tvivl.


Hvordan forhindres hiv–overførsel med donorblod?

Donorblod bruges til blodtransfusioner og til fremstilling af blodpræparater, b.la. til patienter med blødersygdom. Aids er en livstruende sygdom, derfor skal smitte med donorblod undgås. Myndighederne har iværksat følgende forholdsregler:

1) Ved hver tapning skriver du under på, at du ikke mener at have haft en adfærd, der indebærer risiko for at være smittet.

2) Hver enkelt portion donorblod bliver undersøgt for hiv- smitte. Smitte med hiv påvises i dag ved at undersøge blodet for antistoffer mod hiv. Ved mistanke om hiv kasseres blodet. Hvis der konstateres antistoffer, vil du blive underrettet og få tilbud om undersøgelse og rådgivning.

3) De blodprodukter, der anvendes til behandling af blødere og andre patienter, bliver desuden varmebehandlet eller virus uskadeliggøres på anden måde. Disse metoder kan ikke bruges til donorblod, som skal anvendes ved transfusioner.


Lad være med at give blod for at undersøge, om du er smittet

Man kan ikke helt forhindre hiv-smitte med transfusionsblod, da smitten ikke kan påvises i blodet de første 4-6 uger, efter at smitten er sket. I sjældne tilfælde kan der gå længere tid. Det er vigtigt, at personer, som har udsat sig for smitterisiko, undlader at give blod. Blodgivning må derfor ikke bruges som "attest" på, at man ikke er smittet med hiv.


Undersøgelse for hiv

Hvis du ønsker at blive undersøgt for hiv, kan dette ske hos en praktiserende læge eller på en af de følgende klinikker, som har specialiseret sig i denne opgave. Her kan du også få råd og vejledning. Undersøgelsen kan ske anonymt og er gratis. Lægehenvisning eller tidsbestilling er ikke nødvendig.


Hiv-klinikker


København:
Bispebjerg Hospital
Venereaklinikken
Telefon 3531 3180
Bispebjerg Bakke 23, indgang 4, afd. D
2400 København NV
Åbningstid mandag-torsdag 8.20-18.30, fredag 8.40-17.30

Rigshospitalet
Afd. M, ambulatorium 5112
Telefon 3545 5112
Blegdamsvej 9, opgang 51C, 1.
2100 København Ø
Åbningstid mandag-torsdag 8.00-14.30, fredag 8.00-13.30

Gentofte Amtssygehus
Hudambulatoriet
Telefon 3977 3188
Niels Andersensvej 65, opgang 15, st.
2900 Hellerup
Åbningstid mandag-fredag 9.00-12.00, tirsdag og torsdag tillige 16.00-17.00

Hvidovre Hospital
Afsnit 144, infektionsmedicinsk ambulatorium
Telefon 3632 3016
Kettegård Alle 30
2650 Hvidovre
Åbningstid mandag-fredag 9.00-14.00

Sjælland:
Helsingør Sygehus
Infektionsmedicinsk ambulatorium
Telefon 4829 6762
Esrumvej 145, afsnit 42, 4.
3000 Helsingør
Åbningstid onsdag 12.00-18.00, torsdag 8.00-14.00, fredag 8.00-12.00

Amtssygehuset i Roskilde
Klinisk biokemisk afdeling
Telefon 4630 2330
Køgevej 7, indgang 15-16
4000 Roskilde
Åbningstid mandag-fredag 7.30-13.00, torsdag 7.00-18.00

Centralsygehuset i Næstved
Medicinsk ambulatorium
Telefon 5572 1401, lokal 3992
Ringstedgade
4700 Næsteved
Åbningstid mandag-torsdag 8.00-14.30, fredag 8.00-13.00

Holbæk Sygehus
Klinisk biokemisk afsnit
Telefon 5948 4377
Gl. Ringstedvej 1
4300 Holbæk
Åbningstid mandag-fredag 8.00-13.00

Centralsygehuset i Nykøbing Falster
Centrallaboratoriet
Telefon 5488 5700
Fjordvej 15
4800 Nykøbing F
Åbningstid mandag-torsdag 7.45-14.00, fredag 9.00-12.00

Bornholm:
Centralsygehuset
Centrallaboratoriet
Telefon 5695 1165
Ullasvej 8. 3700 Rønne
Åbningstid mandag-fredag 8.00-12.00

Fyn:
Odense Universitetshospital
Ambulatoriet, medicinsk afd. C
Telefon 6541 2647 og 6541 2724
Kløvervænget 2
5000 Odense C
Åbningstid mandag-fredag 8.00-14.00

Odense Universitetshospital
Ambulatoriet for hud- og kønssygdomme
Telefon 6541 2705
Sdr. Boulevard 29, byg. 12
5000 Odense C
Åbningstid tirsdag og torsdag 16.00-17.00

Jylland:
Frederikshavn Sygehus
Laboratoriet
Telefon 9922 5700
Barfredsvej 83
9900 Frederikshavn
Åbningstid mandag-fredag 8.00-9.00

Aalborg Sygehus, Syd
Afdeling D2
Telefon 9932 2848
Hobrovej 16-18
9000 Aalborg S
Åbningstid mandag-fredag 8.00-14.00

Nordjyllands Amts Klinik for Kønssygdomme,
Aalborg
Telefon 9813 8500 (telefontid 13.30-15.00 mandag-torsdag)
Ladegårdsgade 10
9000 Aalborg
Åbningstid mandag 14.45-17.15, tirsdag, onsdag og torsdag 14.45-16.00

Hudklinikken, Århus
Telefon 8949 1861
P. P. Ørumsgade 11
8000 Århus C
Åbningstid mandag-fredag 7.45-8.30, tirsdag tillige 18.00-19.00

Skejby Sygehus, Århus
Infektionsmedicinsk ambulatorium Q
Telefon 8949 8352
Brændstrupgårdsvej,
bygning 1
8200 Århus N
Åbningstid mandag-fredag 8.00-12.00

Herning Centralsygehus
Medicinsk ambulatorium
Telefon 9927 2000
Gl. Landevej 61
7400 Herning
Åbningstid mandag-fredag 7.30-13.30

Esbjerg, SOS-klinikken
Telefon 7610 9440 (telefontid mandag-fredag 10.00-12.00)
Bakkevej 6
6700 Esbjerg
Åbningstid onsdag 16.00-18.00


Her kan du få anonym telefonisk rådgivning

København:
Aids-Linien
Telefon 3391 1119
Alle dage, kl. 9.00-23.00

Århus:
Aids-Info
Telefon 8613 6513,
Mandag-torsdag, kl. 19.00-23.00

Fyn:
Aids-Info
Telefon 6314 2814
Mandag-fredag, kl. 9.00-22.00
Lørdag-søndag, kl. 16.00-22.00

Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om aids, juni 2001

Skal læses før blodgivning (se underskriftserklæring)

Du må ikke give blod, hvis du:
tror, der er mulighed for, at du er smittet med hiv
er mand og har haft seksuel kontakt med en anden mand
er eller har været prostitueret
er eller har været stiknarkoman
deler eller har delt injektionsnål med andre
har været behandlet for blødersygdomme før 1988

inden for det sidste år:
har haft seksuel kontakt med en person, der har været udsat for smitterisiko på en af ovenstående måder
har haft seksuel kontakt med en person fra geografiske områder, hvor hiv forekommer udbredt i befolkningen. Dette gælder især for områder i Afrika syd for Sahara, Sydøstasien, Sydamerika og Indien
har haft seksuel kontakt med en person, som er hiv-positiv
har haft seksuel kontakt med en prostitueret i Danmark eller i udlandet

Er du i tvivl, bør du under alle omstændigheder sammen med blodbankens læge (eller din egen læge) drøfte muligheden for, at du kan være smittet med hiv.
Læs i ovenstående tekst, hvad du som bloddonor bør vide om aids.
Ved at følge de retningslinier, der er givet i denne folder, yder du en værdifuld indsats, som det danske sundhedsvæsen er taknemmelig for.


Version 1.0 August 2001 - © Sundhedsstyrelsen
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
http://www.sst.dk