Tilbage til Sundhedsstyrelsen hjemmeside

Mad til spædbørn & småbørn
fra skemad til familiemad


[Forside] [Frem] [Tilbage] [Indhold] [Bund]


Leksikon


Emneoversigt:
[Allergi]
[Energi]
[For tidligt fødte børn]
[Frysning og optøning af spædbørnsmad]
[Glutenoverfølsomhed]
[Grønt drys]
[Honning]
[Kerner og kostfiber]
[Kosttilskud og naturlægemidler]
[Køkkenhygiejne]
[Mikrobølgeovn]
[Nitrit og nitrat]
[Peanuts og andre nødder]
[Rabarber]
[Rosiner]
[Vegetarisk mad]
[Vegankost]
[Lakto-vegetarer og lakto-ovo-vegetarer]
[Vitaminer, miniraler og energigivende stoffer i maden]
[Vælling]


Allergi
Forebyggelse
Børn, hvis forældre har eller har haft sikker allergisk sygdom, har en særlig risiko for at udvikle allergi.
Hvad enten barnet er i særlig risiko for at udvikle allergi eller ej, har det ingen forebyggende effekt at give særlig mad, når barnet er mere end 4 måneder.
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende allergiforebyggende diæt til børn med særlig risiko for at udvikle allergi:

  • Ingen diæt til den gravide eller ammende moder.
  • Ved behov for væske udover amning i de første levedøgn tilbydes vand eller et specielt produkt med højt hydrolyseret protein (Profylac eller Nutramigen).
  • Det tilstræbes, at barnet udelukkende ammes indtil barnet er mindst 4 måneder. Hvis amning ikke er mulig eller tilstrækkelig i de første 4 levemåneder anbefales et specielt produkt med højt hydrolyseret protein (Profylac eller Nutramigen).
  • Efter de første 4 levemåneder er anbefalingerne som til andre børn. Man kan give almindelig komælksbaseret modermælkserstatning, og overgangsmad bør, som til andre børn, tidligst gives, når barnet er 4 måneder gammelt.

Ved mistanke om allergi overfor noget i maden bør man kontakte sundhedsplejersken, og det vurderes, om barnet bør undersøges af læge. Først hvis lægen har konstateret, at barnet har udviklet allergi og ordineret en diæt, bør barnet sættes på en diæt, der udelukker en eller flere fødevarer.

Energi
Mad består af mange forskellige næringsstoffer, som alle er vigtige. Næringsstofferne er kulhydrat, protein, fedt, vitaminer og mineraler. Kulhydrat, protein og fedt giver energi. Energi er nødvendig for at barnet kan vokse og fungere tilfredsstillende.
Der er forskel på, hvor meget energi de energigivende næringsstoffer bidrager med. Således giver 1 gram fedt dobbelt så meget energi som 1 gram kulhydrat eller 1 gram protein.
Energien, som er i mad, måles oftest i kilojoule (kJ) pr. 100 g madvarer. Kulhydrat er den vigtigste energikilde, som vi bør spise mest af. Protein og fedt behøver kroppen ikke ret meget af. Til gengæld er protein og fedt meget vigtige næringsstoffer, som kroppen ikke kan undvære.

For tidligt fødte børn
Børn som er født for tidligt (præmature børn) har mindre depoter af vitaminer og mineraler i kroppen. Der er derfor særlige anbefalinger for tilskud til præmature børn.


Sundhedsstyrelsen anbefaler at præmature børn får

D-vitamindråber: fra 1 uge til 1 år 10 µg D-vitamin

ACD-vitamindråber fra 1 uge til 3 mdr. 300 µg A-vitamin
35 µg C-vitamin
10 µg D-vitamin

Jerndråber: fra 4 uger til 1 år 8,8 mg jern, uanset mad og drikke

Det vil sige fra 1 uge til 3 måneder anbefales det, at for tidligt fødte børn i alt får 20 µg D-vitamin.
Det kan være svært at vurdere, hvornår barnet der er født for tidligt, bør begynde med skemad. Det kan være svært at mætte barnet helt indtil 4 måneder efter den fastsatte ter-min. Der må tages individuelle hensyn. En rettesnor for tidspunktet kan være midt imellem det faktiske fødselstidspunkt og 4 måneder efter terminen. Det foreslås også, at det der kan afgøre, om man starter på skemad, er, at barnet skal veje ca. 5 kg og kan spise mad fra ske.

Frysning og optøning af spædbørnsmad
I overgangsperioden kan det være en fordel at lave større por-tioner af kød, fisk, grøntsager og frugt og fryse det i mindre portioner, der passer til et måltid.

  • Isterningebakker eller små plastbægre lagt i en frostpose, er gode at fryse maden ned i.
  • Maden kan opbevares 1-2 måneder i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader.
  • Spædbarnsmad, som har været frosset, må aldrig fryses igen. Den skal kasseres, hvis den har været optøet.
  • Kød og fisk optøs i en skål i køleskabet. Optøning i en plastpose i koldt vand kan bruges, hvis det skal gå hurtigt. Optøning i varmt vand frarådes på grund af stor bakterievækst.
  • Frugt og grønt, som skal koges, optøs direkte i gryde fra fryser. Herved bevares smag, vitaminer og mineraler bedst.

For yderligere oplysninger kan materiale om hjemmefrysning bestilles hos Forbrugerinformationen på telefon 70 13 13 20.

Glutenoverfølsomhed
Gluten kan hos disponerede mennesker fremkalde sygdommen cøliaki. Hvis sygdommen ikke er erkendt og behandles medfører den, at tarmen ikke kan optage mange nødvendige næringsstoffer. Personer med cøliaki må holde en livslang diæt uden gluten. Gluten findes i kornprodukterne hvede, rug, byg og havre. Indholdet i hvede er betydeligt højere end i de tre andre kornsorter. Majs, ris og hirse indeholder ikke gluten.
Man mener, at introduktionstidspunktet og mængden af gluten har betydning for, om sygdommen udvikles, men det er ikke endeligt bevist. Da hyppigheden af sygdommen i Danmark er meget lav (1 ud af 5000 børn) i modsætning til i Sverige (1 ud af 300) er der grund til at fastholde de eksisterende danske retningslinier for introduktion af gluten i kosten.
Derfor bør man ikke give barnet glutenholdig mad før 6 måneders alderen, og herefter bør indtaget stige gradvist svarende til det stigende indtag af brød med alderen. Mindre mængder havregrød og øllebrød kan godt gives før 6 måneders alderen og selvfølgelig i større portioner efter de 6 måneder. Det er i hveden de største mængder gluten findes. Derfor skal man ikke give grød udelukkende baseret på hvede for tidligt, for så bliver mængden af gluten hurtigt for stor.

Grønt drys
På persille og andre bladgrøntsager kan der være jord og dermed jordbakterier – selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse i antal ved henstand og genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Derfor bør persille og andre bladgrøntsager ikke bruges som “grønt drys” til spædbørnskost.
Tag kun den mad op på tallerkenen, som barnet kan spise, og smid resterne ud, hvis barnet ikke spiser op, da de kan være forurenet af bakterier fra barnets mund.

Honning
Honning frarådes til børn under 1 år på grund af risiko for spædbarnsbutolisme. Honning kan indeholde bakteriesporer, der i fordøjelseskanalen hos spædbørn, der ernæres af mælk, kan opformeres og danne det toksin, som giver sygdommen. Spædbarnsbotulisme er en alvorlig lidelse, som bør undgås. Den viser sig ved slaphed, dårlig suttekraft og vejrtræknings-bevær.

Kerner og kostfiber
Når man skal vælge brød til barnet, må det gerne være lidt tungt i det, og lavet af groft mel. Men det betyder ikke, at man skal gå efter brød, hvor man kan se de hele kerner.
Børn skal have kostfiber fra den mad, de spiser. Den vigtigste virkning af kostfiber er for børn, at det er med til at holde maven i gang. Kostfiber får man fra frugt og grøntsager og fra kornprodukterne, især fra brød der er lavet af groft mel. Også havregryn indeholder kostfiber. Kostfiber findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel og fuldkornshvedemel, og havregryn, er lavet af de hele kerner, der er blevet formalet eller valset, så skallens kostfiber kommer med. Brødet kan altså indeholde kostfiber, selvom man ikke kan se de hele kerner i brødet.
Mange rugbrød og grovbrød indeholder også hele kerner, der ikke er knust eller formalet. Det kan være hele rug- eller hvedekerner, men det kan også for eksempel være solsikkekerner eller hørfrø. Det kan smage godt, men hvis man ikke tygger kernerne godt, kommer de hele ud i den anden ende. Derfor har små børn ingen glæde af de hele kerner, og får de for mange, giver det en meget løs afføring.

Kosttilskud og naturlægemidler
Bortset fra tilskud af D-vitamin og jern er kosttilskud uegnede og unødvendige for børn under 1 år, og naturlægemidler bør ikke bruges til børn under 2 år.

Køkkenhygiejne
God køkkenhygiejne er rigtig håndtering af madvarer. God køkkenhygiejne er vigtig, ikke mindst når det drejer sig om mad til spædbørn, som bl.a. kan få pådraget sig et maveonde, da deres forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes.
God køkkenhygiejne opnås ved at undgå at sprede bakterier mellem rå madvarer. Fx ved ikke at bruge de samme redskaber til kød og grøntsager, og heller ikke mellem rå og færdiglavet mad. God køkkenhygiejne er også at tø frostvarer op i en skål i køleskabet, at sætte rester fra dagens måltider på køl med det samme, at sætte en varm rest mad ind i køleskabet, så snart den er dampet af, samt sætte sine madindkøb på køl, straks man kommer hjem.

Mikrobølgeovn
I en mikrobølgeovn kan en portion grød, frugt- eller grøntsagsmos let tilberedes. For at få den rigtige konsistens, må man prøve sig frem med at tilsætte mere eller mindre vand. Tilsæt mælk og fedtstof, som angivet i denne bogs opskrifter. Husk at røre i maden, da mad i mikrobølgeovn varmes mest op i midten og mindre i yderkanterne. Følg desuden mikrobølgeovnens brugsanvisning og vejledning om tilberedning og kogetider af mad.

Nitrat og nitrit
Grøntsager har et naturligt indhold af nitrat, som dog påvirkes af gødningsforholdene. Nogle grøntsager som spinat og rød-bede har altid et højt indhold af nitrat og anbefales først efter 6 måneders alderen. Nitrat er ikke i sig selv sundhedsfarligt, men omdannes let til nitrit. I maden kan nogle bakterietyper omdanne nitrat til nitrit, men der kan også ske en omdannelse i mundhule og mave. Nitrit i stor mængde giver opkastning og blåfarvning af huden, fordi nitrit reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde og transportere ilt rundt i kroppen.
Man ved, at spædbørn under 3 måneder er særligt følsomme overfor nitrat/nitrit, derfor anbefales det som en ekstra sikkerhed at vente til efter 6 måneders alderen med at give spinat, rødbede, fennikel og selleri, der har et højt indhold af nitrat.
I 6-12 måneders alderen bør nitratrige grøntsager som tommelfingerregel kun udgøre en tiendedel af mosen/retten. Hvis nitratrige grøntsager som fx rødbeder eller spinat indgår i et måltid i en større mængde, bør de kun serveres for barnet en gang i mellem fx med ca. 14 dages mellemrum.

Peanuts og andre nødder
Man bør ikke give hele nødder, peanuts og lignende, før barnet er mindst 1 1/2 år afhængig af barnets udvikling og evne til at tygge maden, da de let kommer i den gale hals (fejlsynkes).

Rabarber
Rabarber er bl.a. velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Bruges rabarber mere end en sjælden gang, er det godt at tilsætte “Nonoxal” (calciumchlorid) under kogning. Derved forhindres det, at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.

Rosiner
Børn bør kun spise rosiner i mindre portioner og ikke hver dag. Små børn under 3 år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan spise flere rosiner.
Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A, som stammer fra skimmelsvampe og er kræftfremkaldende. Det betyder ikke noget, hvis børnene spiser mange rosiner én dag og ingen de næste. Det er det totale indtag over en længere periode, som skal begrænses.

Vegetarisk mad
De 3 almindeligste vegetariske madtyper er vegankost, som udelukkende består af vegetabilske fødevarer og hvor ingen animalske produkter må spises; lakto-vegetarisk kost, som indeholder mælk og mælkeprodukter samt lakto-ovo-vegetarisk kost som udover mælkeprodukter også indeholder æg.

Vegankost
For spædbørn kan det være svært at få energi nok med en vegankost, og der kan være risiko for fejlernæring og vitaminmangel. Maden kan have en tendens til at have et lavt indhold af energi og samtidig fylde meget på tallerkenen. Spædbørn kan have svært ved at spise så store mængder mad ved måltiderne.

Lakto-vegetarer og lakto-ovo-vegetarer
Mælken og den første skemad til barnet er den samme for lakto-vegetarer, lakto-ovo-vegetarer og andre børn. Senere suppleres maden med linser, bønner, forskellige vegetarpostejer og evt. æg. For lakto-vegetarer og lakto-ovo-vegetarer gælder de samme fedtstofanbefalinger og vitaminanbefalinger som for andre børn. En kost som kun udelukker æg, kød og fisk er ikke problematisk, når maden ellers er varieret.

Vitaminer, mineraler og energigivende stoffer i maden
Fra maden får vi vitaminer, mineraler og de energigivende stoffer: kulhydrat, protein og fedt. Fra maden får vi også kost-fiber, som er med til at give mæthed og holde maven i gang [se også “Kerner og kostfiber”]. Nedenfor er beskrevet i hvilke madvarer vi får hvilke næringsstoffer:

  • Brød og kornprodukter, herunder ris og pasta giver især energi, protein, kulhydrat, kostfibre, vitamin E og forskellige B-vitaminer samt adskillige mineraler: fosfor, magnesium, jern, zink, jod og kalium.
  • Grøntsager giver især kostfiber, vitamin A, B6, C og folacin, samt magnesium, jern og kalium. Kartofler giver desuden kulhydrater.
  • Frugt giver især kostfiber og vitaminerne B6, C og folacin.
  • Mælk og ost giver energi, protein, fedt og mættet fedt, B-vitaminer og mineralerne calcium, fosfor, magnesium, zink, jod, selen og kalium.
  • Kød og æg giver energi, protein og fedt, vitamin A, D og alle B-vitaminer samt mineralerne jern, zink og selen.
  • Fisk giver protein, vitaminerne D og B12, mineralerne jod og selen. Den fede fisk giver desuden de polyumættede n-3 fedtsyrer.
  • Fedtstoffer giver først og fremmest energi, fedt og derfor de forskellige fedtsyrer og vitaminerne A og E.

Vælling
Vælling er det samme som tynd grød og blev oprindeligt spist med ske som al anden grød. Vælling til spædbørn er tidligere blevet lavet af majsstivelse. Det må i stedet anbefales at lave en tynd grød på majsmel, rismel, boghvedemel eller hirseflager, da indholdet af vitaminer og mineraler er meget lavt i majs-stivelse. Den tynde grød gives kun til barnet i en kort periode, mens barnet vænner sig til skeen.

Mange industrielt fremstillede produkter sælges i Danmark som vælling, dvs de hedder majsvælling, risvælling og lignende. I følge vællingpakkernes vejledning, kan vælling gives i flaske. Oftest lever disse vællinger op til kravene til en tilskudsblanding, og så står varebetegnelsen tilskudsblanding i varedeklarationen. Men man kan godt kalde et produkt vælling uden at det er tilskudsblandinger, og så kan indholdet af fx jern være betydeligt lavere end i en tilskudsblanding. Læs derfor varedeklarationen. [Læs mere om tilskudsblandinger].


[Forside] [Frem] [Tilbage] [Indhold] [Top]

© Sundhedsstyrelsen 2003