[ Forrige dokument | Næste dokument | Forsiden ]

Overvægt og fedme blandt danske børn og unge

I Danmark er der ikke publiceret oplysninger om udviklingen i forekomsten af fedme hos børn frem til i dag. Fra skolehelbredsundersøgelserne ved vi imidlertid, at hvad angår drenge i alderen 7-13 år født mellem 1930 og 1965, har det gennemsnitlige BMI været konstant i perioden (Thomsen et al., 1995), mens der er blevet flere fede drenge.

I det følgende præsenteres data omfattende danske drenge og piger i alderen 1-14 år indsamlet af Veterinær- og Fødevaredirektoratet i forbindelse med kostundersøgelsen fra 1995 (Andersen et al., 1995). Beregningen af BMI baserer sig på højde og vægt rapporteret af børnene selv eller af deres forældre. Danske vækstkurver over BMI, højde eller vægt er imidlertid ikke opdaterede og baserer sig på oplysninger indhentet for over 20 år siden (Andersen et al., 1974). Det samme gælder vækstkurver baseret på data indsamlet fra andre lande, men der arbejdes p.t. på en opdatering af disse (WHO 1998; Prentice, 1998). Man kan derfor ikke præcist vurdere, om danske børn af 1990'erne, undersøgt ved Veterinær- og Fødevaredirektoratets kostundersøgelse i 1995, er blevet tykkere end børn af 1980’erne eller 1970’erne. Når de nye data fra skolehelbredsundersøgelserne 1996-1997 (DIKE, upubliceret) bliver færdigbearbejdet, vil en sådan vurdering blive mulig.

Billede: Figur 5

Billede: Figur 6

Data stammer fra Veterinær- og Fødevaredirektoratets kostundersøgelse i 1995. Den stiplede linie angiver det mediane BMI fra indskolingsundersøgelsen i 1988/89 (Madsen et al., 1991).

Figur 5 og 6 angiver det mediane BMI samt 10 og 90 percentiler for danske drenge og piger og viser BMI-fordelingen i aldersgruppen 1-14 år. Den stiplede linie angiver det mediane BMI fra indskolingsundersøgelsen i 1988/89 (Madsen et al., 1991) for 5-8-årige børn. Kurverne med det gennemsnitlige BMI for de forskellige aldersgrupper viser det karakteristiske ikke-lineære forløb som beskrevet tidligere, hvor BMI falder fra etårsalderen frem til omkring otteårsalderen, hvorefter det stiger igen.

Kurverne fra de to datasæt er næsten sammenfaldende og antyder, at der for de 5-8-årige ikke har været en nævneværdig ændring i det mediane BMI mellem 1988/1989 (Madsen et al., 1991) og 1995 (Andersen et al., 1995). Dette er i overensstemmelse med foreløbige resultater fra den store skolehelbredsundersøgelse af danske drenge i alderen 7-13 år, hvor man heller ikke fandt, at det mediane BMI havde udviklet sig mellem 1937 og 1983 (Thomsen et al., 1995). Samtidig viste denne sidstnævnte undersøgelse, at andelen af overvægtige børn til gengæld var steget i samme periode. Om der er sket en yderligere stigning frem til 1995, kan ikke vurderes på basis af nærværende opgørelser.

DIKE har undersøgt store skoleelevers helbred og trivsel (Udskolingsundersøgelsen 1998, 3.404 elever, upublicerede data), hvor der indgår højde og vægt for hver elev målt i børnehaveklassen, første, femte (for 70% vedkommende) og ottende eller niende klasse (Tabel 5). 5,5% af drengene og 6,8% af pigerne var overvægtige, da de startede skolen i 1986/1987 (hvis man vurderer børn, der har et BMI >18 kg/m², når de er seks år, som overvægtige). Ud af disse var 1% af drengene og 1,8% af pigerne fede (hvis det defineres som BMI >19 kg/m²). Middelværdien for BMI ved skolestart var 15,7 kg/m².

I 14-16 års alderen i 1996/1997 var 6,9% af drengene og 9,8% af pigerne overvægtige, hvis det afgrænses som BMI>25 kg/m², hvilket er højt sat, da unge sædvanligvis ikke har så højt BMI som voksne, selv efter at de er udvoksede, og ikke alle eleverne i udskolingsundersøgelsen var færdige med deres pubertet. Hvis fedme defineres som BMI>28 kg/m², var 2,1% af drengene og 3,5% af pigerne fede, og 0,8% af drengene og 1,8 % af pigerne var ekstremt fede (BMI >30 kg/m²). Lægerne har desuden foretaget en klinisk vurdering og anført diagnosen adipositas for de elever, de betragtede som fede – funktionsniveau, aktuelt helbred og prognose taget i betragtning. Lægernes kliniske vurdering af forekomsten af fedme hos de store elever svarer omtrent til en fedmegrad med BMI>28 kg/m². Lægerne gav diagnosen adipositas til 2,8% af drengene og 3,8% af pigerne ud fra den kliniske vurdering. Middelværdien for BMI i 14-16-års alderen var 19,7 og 21,3 kg/m² for henholdsvis drengene og pigerne.

Når man ser på forløbet af vægtudviklingen hos de elever, der indgår i undersøgelsen, var ca. to tredjedele af de elever, der var fede i 14-16-års-alderen, overvægtige eller fede allerede ved skolestarten, mens 20-30% fra at være normalvægtige ved skolestart havde udviklet fedme i løbet af skolealderen. Nogle af de børn, der var fede ved skolestarten, var blevet normalvægtige i løbet af skoletiden. Til gengæld havde endnu flere bevæget sig den modsatte vej og var blevet fede fra før at have været enten normalvægtige eller overvægtige. Udskolingsundersøgelsen viser således, at hyppigheden af overvægt/fedme stiger med alderen for begge køn, men at pigerne hele tiden ligger højest. Dette er også fundet i flere tidligere undersøgelser. Flere undersøgelser tyder på, at en sådan stigning i nogen udstrækning holder sig fra barne- og især teenageårene ind i voksenalderen (Sørensen & Sonne-Holm, 1988; Whitaker et al., 1997).

Det øgede antal af fede unge mænd og kvinder i alderen 16-24 år som dokumenteret fra DIKE’s undersøgelse (Kjøller et al. 1995) og fra værnepligtsundersøgelserne (Sørensen & Price, 1990) tyder ligeledes på, at der må være kommet flere overvægtige drenge og piger i perioden, idet overvægten må være begyndt tidligere end sessionsundersøgelsen, dvs. enten i barnealderen eller i teenagetiden. I barnealderen er der flere piger end drenge, der er overvægtige og fede, mens det hos voksne forholder sig omvendt – der er flere overvægtige og fede mænd end kvinder.


[ Forrige dokument | Næste dokument | Top ]
 
Sundhedsstyrelsen. Version 1.0. Oktober 1999
Denne publikation findes på adressen http://www.sst.dk
© Sundhedsstyrelsen 1999