Rusmidlernes biologi
Hash (THC)

 

[Forside][Indhold][Bund][Forrige afsnit][Næste afsnit]

Hash (THC)

Hash, også kendt under navne som cannabis og marihuana, er det mest udbredte narkotika i Danmark. I slutningen af 60´erne og op gennem 70´erne blev hash ungdomsbevægelsens rusmiddel, der symboliserede frihed, kærlighed, antimaterialisme og solidaritet med minoritetsgrupper.

Hash, der udvindes af hampplanten Cannabis sativa, har været kendt som rusmiddel gennem flere tusinde år i Asien, Afrika og Sydamerika. Det aktive stof findes i harpiksen, som planten afsondrer på blade, blomster og frøkapsler for at modvirke udtørring.

Hash er et rusmiddel, forsøgsdyr ikke vil selvmedicinere sig med, hvilket man som bekendt kan iagttage hos mennesker. Spørgsmålet er, hvor og hvordan stoffet påvirker belønningssystemet og dermed fremkalder psykisk afhængighed. På nuværende tidspunkt kan dette spørgsmål ikke besvares. Blot kan vi konstatere, at storforbrugere af hash føler sig psykisk afhængige.

Hashforbruget

Sundhedsstyrelsen har i 1991 undersøgt hashforbruget i Danmark. Resultaterne viste, at 16% af de unge i alderen fra 16-24 år havde brugt hash mindst én gang i det forløbne år. I alderen fra 25-34 år var tallet derimod faldet til 7%. Hovedparten af de unge ophører således med hashrygningen, når de får arbejde, familie og børn. Den gruppe i befolkningen, der fortsætter med forbruget, er hovedsageligt de arbejdsløse, hvor 16% i alderen fra 31-50 år angav, at de havde brugt hash inden for det sidste år.

En nyere undersøgelse (1997) viser, at 22% af eleverne i gymnasiet og HF har prøvet at ryge hash, og ca. 3,5% oplyser, at de bruger hash jævnligt.

 

Den kemiske grundformel for hash. Ved R kan der sidde forskellige funktionelle grupper, som dermed ændrer stoffets kemiske egenskaber. (13 kb)

 

Fig. 4.1.

Den kemiske grundformel for hash. Ved R kan der sidde forskellige funktionelle grupper, som dermed ændrer stoffets kemiske egenskaber.

 

Kemiske egenskaber ved hash

Det psykoaktive stof i hampplantens harpiks hedder tetra-hydro-cannabinol (THC). En vigtig kemisk egenskab ved stoffet er dets høje fedtopløselighed. Konsekvensen heraf er, at det let optages og deponeres i kroppens fedtvæv. Det er molekylets næsten rene kulbrintekarakter, der gør THC blandbart med fedt. Organiske molekyler, hvis egenskaber blandt andet bestemmes af en -OH gruppe, navngives med endelsen -ol ligesom i ethanol (alkohol).

De seneste ti års forskning har vist, at THC udøver sin virkning i hjernen ved aktivering af cannabinolreceptorer, der er af syv-helix typen. Det er specielt det limbiske system med hippocampus, lillehjernen og substantia nigra – et celleområde i mellemhjernen – der har store koncentrationer af disse receptorer. Se figur 1.3. og 1.4.

Hippocampus spiller bl.a. en central rolle for hukommelsen. Når dette område udsættes for en THC påvirkning, svækkes korttidshukommelsen og dermed hjernens evne til at lagre information i langtidshukommelsen.

Det limbiske system har en regulerende effekt på følelseslivet. Skiftende følelsesoplevelser og stemningsskift styres fra dette center. Mange hashrygere beskriver, at de under rusen får et »grineflip« eller bliver deprimerede. Det er THC´ens aktivering af cannabinolreceptorerne i det limbiske system, der må antages at udløse disse følelser.

Lillehjernen (cerebellum) og substantia nigra står for koordineringen og finjusteringen af kroppens bevægelser. Når disse funktioner hæmmes af THC, kan det ikke undre at kroppens bevægelser bliver langsommere og upræcise.

Cannabinolreceptorernes normalfunktion i hjernen er ikke kendt, men der foregår i dag en betydelig forskning på området. I 1992 lykkedes det en forskergruppe fra Israel at isolere en ligand – kaldet anandamid (fig. 4.2) – som aktiverer cannabinolreceptorerne. Interessant er det også, at en fransk forskergruppe har fremstillet en antagonist med høj affinitet til receptoren. Betydningen heraf kan blive, at man om nogle år vil kunne tilbyde personer med hashmisbrug en medicinsk behandling. Cannabinol-antagonisten vil blokere virkningen af THC, så den hash-afhængige ikke kan opnå nogen rus.

Udvikling af tolerans over for THC er veldokumenteret og optræder, når hjernen gennem længere tid udsættes for en påvirkning af stoffet.

 

Anandamids kemiske formel (8 kb)

 

Fig. 4.2.

Anandamids kemiske formel

Optagelse, metabolisme og udskillelse

Når hash indtages ved rygning, passerer det aktive stof hurtigt fra den indåndede røg via lungerne over i blodet. I løbet af minutter stiger koncentrationen af THC i blodet til mellem 100 og 500 nanogram (ng) pr. ml blod. Da THC som nævnt er fedtopløseligt, kan det ikke i fri form blande sig med blodets vandfase. Det bindes derfor til nogle proteinstoffer i blodet, der er vandopløselige, og transporteres på denne måde rundt i organismen. Efter ca. 4 timer er koncentrationen af THC i blodet faldet til nogle få ng pr. ml blod. Dette er ikke udtryk for en metabolisering af THC, men skyldes en deponering i kroppens fedtvæv og organer som hjerte, lunger, milt, brystkirtler og moderkage.

Selvom hjernen har et højt indhold af fedt, er det kun små mængder THC, der ophobes her. Man mener dette skyldes hjernens indhold af enzymer, der kan metabolisere THC og dermed hurtigt nedbringe koncentrationen i CNS.

Hjernen påvirkes let af hash. Det er således forsvindende små mængder THC, der skal til for at fremkalde en rus. Forsøg har f.eks. vist at ved maksimal ruspåvirkning er det mindre end 1% af den indtagne THC, der findes i hjernen, hvilket svarer til ca. 0,25 mg.

Regneeksempel: Ryger en person, for at opnå maksimal ruspåvirkning, 1 g hash indeholdende 5% THC, er der 50 mg THC til rådighed. Ved rygning optages kun halvdelen, altså 25 mg i blodet, resten ødelægges ved pyrolyse, udåndes eller bliver tilbage i piben. Når hjernen har optaget ca. 1% svarende til 0,25 mg, vil personen være maximalt ruspåvirket og derfor ophøre med stofindtagelsen.

Metaboliseringen af THC finder først og fremmest sted i leveren. Ved enzymatiske processer omdannes THC til mindre aktive og mere vandopløselige forbindelser. Langt hovedparten omdannes til den vandopløselige form THC-COOH (fig. 4.1.), der kun er 10% så psykisk aktivt som THC.

Halveringstiden for THC er meget lang og angives normalt til 2-5 døgn. Ryger man derfor hash flere gange om ugen, vil THC ophobes i hjernen. Ved regelmæssig brug vil der efter 7 gange halveringstiden indtræde en ligevægtstilstand, hvor den indtagne mængde svarer til den udskilte. Se regneeksemplet i fig. 2.8.

Udskillelsen af THC´s omdannelsesprodukter sker gennem urinen og via galden med afføringen. P.g.a. den lange halveringstid kan man i op til to måneder efter en enkelt hashrus måle nedbrydningsprodukter i urinen. Dette kan være en vigtig viden for personer, der dyrker sport på højt niveau, eftersom hash er opført på listen over dopingstoffer.

 

Hvorfor fyres den fede?

Når hash indtages ved rygning er der et stort tab af det aktive stof THC. Alligevel foretrækker de fleste at »fyre den fede«, for på denne måde kan man lettest styre indtagelsen.

Cannabinol har som tidligere omtalt en meget kraftig virkning på CNS. Rusen indtræder, når der er kommet ca. 20 mg ren THC i blodet. Ved den dobbelte dosis vil de fleste opleve en ubehagelig rus, hvor de føler sig forgiftet. Det frie interval – nemlig afstanden fra rus til forgiftning – er således meget lille. Når man ryger hash vil rusvirkningen hurtigt indtræde, og på den måde bliver det lettere at styre rusen.

Indtages hashen derimod ved spisning, vil stoffet blive optaget meget langsomt, men til gengæld fuldstændigt. Virkningen vil først blive maksimal efter halve til hele timer, og dermed bliver risikoen for forgiftning stor.

Det værste forgiftningssymptom er panikangst, hvor personen er bange for at dø. Personer, der har oplevet tilstanden, karakteriserer den som utrolig ubehagelig.

Fysiologiske virkninger

De fire bedst dokumenterede fysiologiske virkninger af THC er øget puls, røde øjne, tørst og trang til sukker.

Pulsforøgelsen indtræder umiddelbart efter indtagelsen af hashen, hvor frekvensen kan stige til 180 slag i minuttet. Dette beskrives som hjertebanken, og kan være ganske ubehageligt. Der indtræder ikke noget blodtryksfald, men hjertets iltforbrug øges ganske betydeligt. Personer med dårligt hjerte betinget af åreforkalkning i kranspulsåren, må derfor stærkt frarådes at bruge cannabis.

De røde øjne fremkaldes ved at blodkarrene i øjnenes bindehinder udvider sig under påvirkning af THC. Pupilstørrelsen ændres ikke.

Tørsten, der optræder under hashrusen, skyldes en udtørring af slimhinderne.

THC giver en øget trang til sukker. Det har ved forsøg på mennesker kunnet vises, at personer, der havde fået hashtabletter, valgte flere sukkerholdige spiser i løbet af en dag end personer, der ikke havde fået hash. Til dato ved vi ikke, hvordan THC fremkalder denne effekt, men det er fastslået, at det ikke sker ved en påvirkning af blodsukkeret eller organismens sukkeromsætning. Det interessante er at trangen til sukker kan udnyttes medicinsk. F.eks. har man i Danmark prøvet at give THC-tabletter til AIDS-syge personer i dårlig ernæringstilstand. Konsekvensen har været et øget sukkerindtag og dermed en vægtstigning. Lignende forsøg har været gennemført i USA med personer, der lider af nervøs spiseværing (anoreksi). Her blev resultatet at pigerne tog på i vægt.

Et nyt område, hvor ikke blot THC, men rusmidlerne generelt, tiltrækker sig opmærksomhed er stoffernes virkning på immunsystemet. Det er således blevet vist at mus, der får THC, har en nedsat modstandskraft over for herpes virus. Det er denne type virus, der giver forkølelsessår hos mennesker.

 

Ved rygning af hash stiger koncentrationen af THC hurtigt i blodet (A), som det fremgår af kurveforløb A. Den aftagende plasmakoncentration af THC over de næste fire timer (B) skyldes hovedsageligt en optagelse af THC i fedtvævet (B). Herfra afgives det langsomt til blodet, metaboliseres og udskilles (C). (25 kb)

 

Fig. 4.3.

Ved rygning af hash stiger koncentrationen af THC hurtigt i blodet (A), som det fremgår af kurveforløb A. Den aftagende plasmakoncentration af THC over de næste fire timer (B) skyldes hovedsageligt en optagelse af THC i fedtvævet (B). Herfra afgives det langsomt til blodet, metaboliseres og udskilles (C).

 

Psykologiske virkninger

Hash er frem for alt et sløvende rusmiddel, der svækker ens evne til at gennemføre komplekse bevægelser, nedsætter reaktionsevnen og hæmmer indlæring og hukommelse. Den samlede effekt af disse virkninger på CNS er bedst illustreret med resultaterne af nogle forsøg gennemført i USA.

En pilot har et par timer forinden indtaget THC, så kroppen indeholder 25 mg. Han skal nu til at lægge an til landing. Opgaven er at bringe flyet sikkert ned på landingsbanen i en situation, hvor der er tæt tåge. Mens flyet er på vej ned, skal piloten konstant overvåge sine instrumenter og hele tiden korrigere flyets position. Selv små afvigelser skal der hurtigt reageres på, for med en hastighed på knap 300 km/time skal han ramme jorden inden for et område mindre end en fodboldbane. Landingen lykkes ikke, hvilket ikke betyder så meget, eftersom det hele foregår i en flysimulator. Selv 24 timer efter indtagelsen af de 25 mg THC, hvor piloten føler sig frisk og veludhvilet, kan han ikke lande med samme præcision som normalt. Dette er et eksempel på, hvordan THC nedsætter den psykiske evne til at bearbejde informationer og derefter omsætte resultatet til komplekse bevægelser, også kaldet den psykomotoriske funktion. Generelt gælder det, at jo mere kompliceret og sammensat en opgave er, og jo mere THC man har indtaget, desto dårligere klarer CNS opgaven.

Hukommelse og indlæring er to komplekse hjernefunktioner, der er nært knyttet til hinanden. Indlæring og hukommelse er tæt forbundne mekanismer. Men evnen til abstrakt tænkning, koncentration, opmærksomhed samt sproglig formulering og forståelse er ligeledes vigtige, hvis man skal kunne indlære. Alle disse funktioner svækkes betydeligt af hash og er kraftigst i de første 4 til 6 timer af rusen.

En særlig egenskab der knytter sig til cannabisrusen, er tilstandsbetinget indlæring. Dette kan lettest forklares med et eksempel: Et sæt enæggede tvillinger får til opgave at lære 16-tabellen. Den eneste forskel på de to unge mennesker er, at den ene ryger hash dagligt. Efter en indlæringsperiode tester man, hvor gode de er i 16-tabellen. Det er næppe nogen overraskelse at den der ikke ryger hash dels har flest rigtige svar, dels er hurtigst med det rigtige svar. Overraskelsen kommer først, når vi afgifter ham der ryger hash og efter nogle uger igen tester de to forsøgspersoner i 16-tabellen. Det viser sig nu, at den tidligere hashrygers testresultat er blevet væsentligt dårligere, end da han røg hash. Egentlig skulle man forvente et bedre resultat, men det der indlæres i den tilstand, man er i under hashrusen, bliver man dårligere til efter afgiftning. Dette er forklaringen på at unge mennesker med et dagligt hashforbrug gennem længere tid føler de fungerer dårligere, når de bliver afgiftet. De klager typisk over en nedsat præstationsevne, når de spiller på computer eller guitar.

Der har aldrig kunnet påvises nogen blivende, skadelig effekt af en enkelt hashrus. Derimod siger det næsten sig selv, at det i ungdomsårene – hvor hjernen har sin maksimale kapacitet for indlæring – ikke kan være hensigtsmæssigt med hyppig indtagelse af sløvende midler.

 

Hampplante (Cannabis sativa). (28 kb)

 

Fig. 4.4.

Hampplante (Cannabis sativa).

Foto: UNDPC.

 

Hash og psykoser

Man diskuterer fortsat om hash kan fremkalde en blivende psykose (sindssygdom). De undersøgelser, der foreligger, viser en øget hyppighed af psykoser blandt hashrygere. Man har f.eks. ved session udspurgt en stor gruppe unge mænd om deres hashforbrug. Femten år senere undersøgte man de samme personer igen og fandt, at der blandt storforbrugere af hash var flest psykotiske. Dette er dog ikke noget bevis for at hash giver psykoser, idet man kan stille spørgsmålet: Vil personer der langsomt er ved at blive psykotiske hellere bruge hash end andre rusmidler? Altså hvad kom først, hønen eller ægget.

Hashrusen

Rusen er frem for alt karakteriseret ved sin sløvende virkning på de psykomotoriske funktioner. Man føler sig afslappet, let euforisk, glad og præget af selvtillid. Tidsfornemmelsen ændres og for nogle opleves det, som om tiden går langsommere, mens det modsatte kan være tilfældet for andre.

Ved indtagelse af moderat til høje doser THC kan der pludselig optræde depressive reaktioner og akut panisk angst. Desuden beskriver mange en let paranoia, hvor man har en oplevelse af at være forfulgt eller føler andres øjne stirre lige igennem en. Endelig kan der optræde synshallucinationer, hvor man ser ting, som ikke er der. Hvordan disse reaktioner udløses vides ikke med sikkerhed, men der er næppe tvivl om, at det limbiske system er involveret.

Især efter længere tids brug af hash kan der ved ophør med indtagelsen indtræde lette abstinenser. Det er især symptomer som irritabilitet, søvnløshed og nervøsitet personen klager over.

Dødsfald p.g.a. overdosering med hash er aldrig beskrevet. Den psykiske og fysiske afhængighed er let til moderat, hvilket også gælder for organforandringer ved behersket brug af stoffet. Det man især bør være opmærksom på er den lange halveringstid, som betyder at det tager lang tid før stoffet er ude af kroppen. Ryger man derfor hash flere gange om ugen, vil stoffet som nævnt ophobes i kroppen. Langtidseffekten heraf ved vi ikke meget om, men generelt bør man være tilbageholdende med at udsætte hjernen for en for stor rusmiddelbelastning.

 

[Forside][Indhold][Top][Forrige afsnit][Næste afsnit]

 

Sundhedsstyrelsen Version 1.0 den 15. marts 2000
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk/
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen