[Forrige] [Næste] [Indhold]


Anorexia nervosa - nervøs spisevægring

Forekomst

Anorexia nervosa er en sygdom, der især rammer unge piger/kvinder. Sygdommen viser sig først og fremmest ved et selvfremkaldt vægttab. Vægttabet er på mindst 15 pct. af det, den unge normalt burde veje. Den syge har en ekstrem frygt for at tage på i vægt eller opretholde selv en lav kropsvægt. Hun er intenst optaget af mad, madlavning, vægt, figur og udseende. Trods undervægt benægter den syge hårdnakket, at den lave vægt har betydning for det almene velbefindende. Anoreksi betyder fravær af sult - alligevel er den unge med anoreksi ofte meget sulten. Men hun har en stærk vilje til ikke at spise eller kun spise et absolut minimum.

Forskellige undersøgelser viser, at forekomsten af anorexia nervosa blandt unge kvinder ligger på mellem 0,4 og 1 pct. Sygdommen udvikler sig typisk omkring puberteten, og udbredelsen er størst blandt kvinder mellem 14-24 år. Men nervøs spisevægring kan forekomme i alle aldre
- også før puberteten indtræder.

Diagnose

Diagnostiske kriterier for anorexia nervosa

Udløsende faktorer

Anoreksi starter ofte med en slankekur, som gradvist udvikler sig til en besættelse. Udløsende faktorer kan være traumer som tab af veninde, skoleskift, forældres skilsmisse, dødsfald eller store ændringer i den nære familie og omgangskreds, nederlag i skolen eller på sportspladsen, mobning, fysiske eller seksuelle overgreb, eller nedsættende bemærkninger om den unges vægt eller udseende.

Symptomer

Anorexia nervosa viser sig både ved psykiske og fysiske symptomer.

De psykiske symptomer er bl.a.:

De fysiske symptomer er bl.a.:

Besættelsen giver sig udslag i, at personen sætter sig stadig lavere vægtmål. Vægten bliver som regel reguleret gennem skrap diæt, og øget fysisk aktivitet.

En person med anorexia nervosa er næsten altid i bevægelse og gør måske gymnastiske øvelser overalt.

Den syge spiser kun lidt, men bruger lang tid ved bordet, roder med maden, skærer fedtet fra, skærer maden i småstykker og spiser helst alene. Nogle unge med anoreksi bliver vegetarer. De vejer sig hyppigt. Påklædningen består ofte af stort, løsthængende tøj i flere lag, så den afmagrede krop bliver skjult.

Slankekur og motion kombineres af og til med brug af afføringsmidler, vanddrivende medicin eller provokerede opkastninger, og nogle overspiser af og til.

Charlotte

Charlotte er en aktiv og udadvendt pige. Siden hun var helt lille, har hun altid leget lige så meget med drenge som med piger.

I forhold til sine jævnaldrende er hun stor af vækst, og fysisk stærk. Hun kan klare drengene i slåskampe, og det giver hende en vis status i de mindste klasser.

Omkring 5. klasse begynder drengene at svare igen med at kalde hende tyk. Samtidig forlader Charlottes eneste rigtige veninde klassen. Hun går en svær tid i møde, hvor hun føler sig alene og anderledes. De andre er stadig væsentligt mindre end hun, og de har hinanden. Den situation forandrer sig, da der kommer en ny pige ind i klassen. Hun er høj og veludviklet ligesom Charlotte – og meget avanceret.

Sammen bliver de førende i klassens begyndende eksperimenteren med cigaretter og alkohol. Charlotte nyder at være med i inderkredsen. Hun begynder at gå mere og mere op i sit udseende, og taber sig nogle kilo. Samtidig får hun for første gang komplimenter for sit udseende. Men situationen varer ikke ved. Den nye veninde får en kæreste, og drengene begynder at se sig om efter andre piger. Charlotte står igen alene. Hun reagerer med at tabe sig yderligere, indskrænker sin fødeindtagelse og begynder at løbe og motionere intenst. Det har hun aldrig tidligere gjort.

Alvorlig anoreksi medfører en betydelig risiko for tidlig død. Overdødeligheden er ca. 9 gange i forhold til andre i samme alder. Det skyldes

komplikationer til underernæringen eller selvmord.

Behandling

Behandlingen skal rette sig mod såvel de psykiske som de fysiske symptomer. Den kan ofte foregå ambulant. Målet for behandlingen er at normalisere spisning og vægt og give den unge styrke til at kunne tackle de udfordringer, hun står over for, så hun ikke fortsat behøver at forskyde problemerne til madens og kroppens domæne. Hvis patienten er livstruende undervægtig, skal hun hurtigt op i vægt, og behandlingen må foregå ved indlæggelse på hospital.

Helbredelse

I alvorlige tilfælde kan sygdomsforløbet være langvarigt. Den gennemsnitlige varighed er 3-6 år. Erfaringerne viser, at ca. halvdelen bliver raske. En fjerdedel får det bedre men har stadig problemer. Den sidste fjerdedel har fortsat alvorlige problemer.

Jo tidligere der sættes ind med behandling, jo kortere bliver forløbet, og jo bedre er udsigten til helbredelse.

Elementer i behandlingen kan være:


[Forrige] [Næste] [Top]