Logo Sundhedsstyrelsen
Blå streg

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

"Fysisk aktivitet og sundhed - En litteraturgennemgang"


Indledning

Denne rapport er en litteraturgennemgang af den aktuelle viden om fysisk aktivitets forebyggende potentiale og nogle af de biologiske mekanismer, som ligger til grund for den forebyggende effekt af fysisk aktivitet. Rapporten bygger i vid udstrækning på konklusionerne fra 2 grundige oversigter, som opsummerer konsensus vedr. fysisk aktivitet: 1) en oversigt skrevet i anledning af den 8. konference for europæiske ministre med ansvar for sport (Vuori et al. 1995), og 2) en sammenfatning fra de amerikanske sundhedsmyndigheder (US Department of Health and Human Services 1997).

Der har ikke været hensigten at medtage alle undersøgelser i denne gennemgang, men i selektionen af undersøgelser er der gjort forsøg på at afspejle den konsensus, som udtrykkes i de nævnte oversigter, ligesom en række nyere undersøgelser, samt metodiske vurderinger er tilføjet.

Mennesket, som det ser ud i dag er dannet gennem evolution over 3,5-3,8 millioner år fra en menneskelignende forfader, Australopithecus afarensis. Arten Homo Sapiens, som vi tilhører, er dannet inden for de seneste 130.000 år, hvilket i udviklingsperspektiv er meget kort tid (Malina 1988).

De tidlige homenider levede aktivt for at samle føden. Jagt og indsamling af frugter og anden føde har indebåret en høj energiomsætning mange dage om ugen med jævnlige anstrengende aktiviteter.

Industrialiseringen startede for ca. 200 år siden, men helt frem til dette århundrede har de fleste været meget fysisk aktive for at opretholde livet. Aktivitetsniveauet er derefter gradvist formindsket både i relation til motoriseret transport og gennem indførelse af maskinelt arbejde. Mennesket er således evolutionært ikke udviklet til den stillesiddende livsform, som i dag er fremherskende. Udviklingen har forårsaget en markant stigning inden for en lang række almindelige sygdomme, som er relateret til mangel på fysisk belastning af knogler og en lav energiomsætning.

Definition af fysisk aktivitet

Begrebet fysisk aktivitet dækker ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Motion bruges både i forbindelse med ustruktureret aktivitet og mere bevidst, målrettet, regelmæssig træning. I denne publikation bruges begreberne fysisk aktivitet og motion synonymt. Træning er planlagt og struktureret fysisk aktivitet, der gennemføres jævnligt for at vedligeholde og/eller forbedre fysisk form og velbefindende. I modsætning hertil er begrebet inaktivitet, som betegner en tilværelse uden bevægelse. Inaktive personer indgår ikke i nogen form for fysisk udfoldelse, hverken struktureret eller ustruktureret.

Fysisk aktivitet er en adfærd i modsætning til fysisk form, som er en egenskab individet besidder. I mange undersøgelser anvendes en grov inddeling af fysisk aktivitet, da der er vanskeligheder forbundet med indsamling af valide oplysninger. Fysisk aktivitet kan deles i forskellige komponenter: type, intensitet, hyppighed og mængde. Da de fysiologiske forandringer er forskelligt afhængige af sammensætningen af disse komponenter, er den forebyggende virkning også relateret til disse. Aktivitet kan fx involvere stor muskelspænding (træning af maximal styrke eller muskeludholdenhed), eller en belastning af kredsløbet, som opnås gennem vedvarende aktivitet med relativt mindre muskelspænding, men med høj energiomsætning.

Den samlede mængde og intensiteten af aktiviteten kan varieres uanset om der er tale om en muskulær- eller kredsløbsbelastning. Der skelnes således mellem forskellige typer af adfærd (motion), og den træningseffekt denne adfærd resulterer i (fysisk form). Fysisk form er således et udtryk for de seneste måneders fysiske aktivitet, men samtidig et udtryk for arvelige egenskaber. Fysisk form kan angives som konditionstal, hvilket betyder den maksimale aerobe arbejdsevne relativ til legemsvægten, eller som anden form for fysisk præstationsevne (muskelstyrke, muskeludholdenhed osv.). En del undersøgelser har relateret adfærden til risikoen for sygdom, hvorimod andre har set på forskellen i sygelighed/dødelighed mellem grupper med forskellig fysisk form.

De bedst undersøgte aktiviteter i relation til sundhed er aerobe aktiviteter. Denne type motion vil blive behandlet mest indgående. Aerobe aktiviteter involverer store muskelgrupper i længere tid (flere minutter) og påvirker dermed kredsløbet. Aktiviteterne spænder fra almindelig gang til hård løbetræning, og er karakteriseret ved en forøgelse af den totale energiomsætning. Denne forøgelse kan medføre forandringer, som har indflydelse på alle metabolisk relaterede sygdomme (hjertesygdom, forhøjet blodtryk, diabetes, hyperlipidæmi m.fl.). Andre typer af sygdomme er også relateret til aerob fysisk aktivitet, fx visse cancertyper og psykiske lidelser, men virkningsmekanismerne er dårligere belyst. For andre typer af motion (styrkeprægede) er mængden af dokumentation mindre, men nogle gode undersøgelser findes i relation til metaboliske forandringer og til osteoporose (knogleskørhed).

Fysisk aktivitet som forebyggelse er et meget stort og bredt favnende område, og det er derfor nødvendigt i denne rapport at afgrænse det. Det har ikke været hensigten at medtage alle undersøgelser, som er lavet indenfor hvert område, men at gennemgå de væsentligste og bedst designede undersøgelser for derigennem at nå frem til holdbare konklusioner, som der er enighed om. Vægten i rapporten er lagt på motions forebyggende effekter, men motion som behandling af allerede opstået sygdom vil også blive behandlet (sekundær prævention). I store træk er det de samme fysiologiske mekanismer, som giver både en primær og sekundær forebyggende effekter, men størrelsen af effekterne kan variere.

Når man diskuterer forebyggelse, må man nødvendigvis inddrage risici forbundet med fysisk aktivitet. Som med al anden ‘medicin’, indebærer motion også bivirkninger. De mest almindelige sundhedsproblemer associeret med motion er bevægeapparatsskader, men mere alvorlige som akut myokardieinfarkt (AMI) og pludselig død under motion er også forekommet.

Risikoen er størst hos personer, som ikke er vant til at bevæge sig, har fremskreden åreforkalkning, og starter motion med høj intensitet.

Eksisterende undersøgelser gennemgås for at vurdere risicis størrelse samt for at kunne give anbefalinger til minimering af disse.

Størrelsen af de forebyggende effekter inden for hvert sygdomsområde er relateret til sygdomshyppighed, relativ risiko mellem inaktive og aktive, samt til hvor stor en del af befolkningen man kan motivere til et højere aktivitetsniveau. Det er derfor muligt for hver sygdomsgruppe at estimere, hvor mange sygdomstilfælde, som kan tilskrives inaktivitet, samt hvor meget den aldersrelaterede dødelighed kan mindskes, dels hvis alle opnåede fuld beskyttelse via motion, dels hvis en given procentdel øgede deres aktivitet til et højere niveau. Den fremtidige udfordring ligger i at identificere de faktorer der har betydning for livslang motion i forskellige befolkningsgrupper, samt udnytte denne viden til at skabe rammer og implementere effektive programmer til forøgelse af aktivitetsniveauet.



Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste


Version 1.0 Juni 2001 • © Sundhedsstyrelsen. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, http://www.sst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering