Logo Sundhedsstyrelsen
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

"Vital nr.1 - april 2000"


Tyve års sundhedsfremme evalueret

Af Andreas Christensen,
Stickelbergs Bureau

En rapport fra The International Union for Health Promotion and Education har set nærmere på en række sundhedsfremmende indsatser gennem de seneste 20 år. Rapporten giver også anbefalinger for den fremtidige europæiske sundhedsfremme

Det nytter at sætte ind over for rygning i skolerne, og netop rygestop er en af de mest effektfulde sundhedsindsatser. Det er et af de mange resultater, som præsenteres i en rapport fra The International Union for Health Promotion and Education (IUHPE). Organisationen har gennemført et etårigt forskningsprojekt, hvor man har indsamlet og vurderet resultater fra de seneste 20 års sundhedsfremme. Rapporten fra forskningsprojektet var bestilt af Europa-Kommissionen, men vurderer også sundhedsindsatser fra andre dele af verden.

Rapporten ser blandt andet på, hvilken virkning sundhedsfremmende aktiviteter har haft – sundhedsmæssigt, socialt, økonomisk og politisk. Som en del af projektet har man desuden inddraget fagfolk fra andre offentlige sektorer, politiske grupperinger, organisationer samt den private sektor i diskussioner om, hvilken rolle sundhedsfremme bør have fremover.

På baggrund af en analyse af en stor mængde litteratur om sundhedsfremmende indsatser opsummerer rapporten fra IUHPE, hvad det er, der især virker i det sundhedsfremmende arbejde. Der er imidlertid ikke tale om et best practice-katalog, der fremhæver succesfulde indsatser.

Rapporten kommer i stedet med en samlet vurdering af de internationale erfaringer på sundhedsfremmeområdet, og den giver en lang række anbefalinger for den fremtidige indsats.

Rapportens temaer
Rapporten beskæftiger sig med en lang række temaer. Det drejer sig for eksempel om politiske udfordringer som aldring, mental sundhed og det at nå grupper uden for de gængse forebyggelsesmiljøer – fx unge, der har forladt skolesystemet.

IUHPE har også set på de betydeligste sundhedstemaer som hjerte-karsygdomme og brugen af tobak, alkohol og stoffer. Hjerte-karsygdomme er den største dræber og også den førende årsag til sygdom i Europa. Af stimulanserne udgør rygning langt den alvorligste sundhedsrisiko, og det er også her resultater af vellykkede forebyggelsesindsatser virkelig kan mærkes, viser forskningsprojektet.

Som sociale udfordringer beskæftiger rapporten sig med ernæring og forebyggelse af ulykker.

Tre forebyggelsesmiljøer fremhæves i rapporten: arbejdspladsen, skolen og sundhedssektoren. En stadig mindre arbejdsstyrke skal forsørge stadig flere, og rapporten understreger vigtigheden af, at arbejdsstyrken forbliver sund og produktiv. Også skolen og sundhedssektoren fremhæves som effektive steder for sundhedsfremme.

Endelig er et tema som lighed i sundhed også behandlet i rapporten.

IUHPE:The Evidence of Health Promotion Effectiveness. Shaping Public Health in a New Europe. ECSC-EC-EAEC, Bruxelles-Luxembourg, 1999.

Nordisk samarbejde om forebyggelse
Nordisk Ministerråd er de fem nordiske regeringers samarbejdsorgan. Samarbejdet er struktureret i sektorer, der afspejler de områder, hvor de nordiske lande ser en fordel i at samarbejde. Sundhedspolitik er et af disse områder. Og et af de prioriterede samarbejdsområder inden for sundhed er forebyggelse. Dette illustreres af, at narkotikapolitik i 1997 blev en selvstændig sektor i Nordisk Ministerråd.

De arbejdsopgaver, der prioriteres af landene, bliver varetaget dels af permanente institutioner, dels af projekter, der løber i en kortere årrække – typisk 1-3 år. Nordisk Ministerråds totale budget er ca. 720 mio. årligt.

Prioriteringen af forebyggelse er udmøntet både i projekter og i permanente institutioner.

Nordiska Nämden för Alkohol- och Drogforskning (NAD) er en af de nordiske institutioner, der har forebyggende indsatser som sin overordnede arbejdsopgave. NAD udfører forskning på alkohol- og narkotikaområdet, foretager kortlægninger af misbrugsproblemer i Norden, arrangerer forskerkonferencer om aktuelle problemstillinger og udarbejder debatoplæg til politiske diskussioner. Et eksempel er oplæg til Ministerrådsmødet i 1999, hvor sundhedsministrene diskuterede sponsorering og markedsføring af alkohol ved sportsarrangementer.

Endvidere har en række projekter til opgave at styrke vægten på det forebyggende arbejde i Nordisk Ministerråd. I de senere år har disse projekter især været rettet mod smitsomme sygdomme i de såkaldte nærområder (Baltikum, Nordvestrusland, Barents mm.). Dette sker i erkendelse af, at der i nærområderne er et stort behov for forebyggelsesinitiativer, og at smitte "ikke respekterer landegrænser".

Nordisk Ministerråd har søsat et større og længerevarende projekt vedrørende smittebekæmpelse, der især fokuserer på oplæring af det sundhedsfaglige personale. Hensigten er at forebygge og bekæmpe smittespredning i nærområderne . Problemer med resistente bakterier, tuberkulose, difteri, syfilis, AIDS mm. er kerneområder for projektet. Statens Seruminstitut deltager aktivt i dette projekt – sammen med tilsvarende institutter i de andre nordiske lande.

Nordisk Ministerråd har også iværksat en række tværsektorielle initiativer med en horisontal angrebsvinkel – der også omfatter forebyggelsespolitik i bred forstand. Et eksempel herpå er en politisk højt prioriteret satsning på børn og unge i nærområderne. Der er netop udarbejdet en handlingsplan for børn og unges opvækstvilkår, og heri peges på en række problemer, der blandt andet har betydning for den kommende generations sundhedstilstand i nærområderne.

Af Marianne Kristensen, specialkonsulent,
Sundhedsstyrelsen


Den 7. Nordiske Folkesundhedskonference
Hvert andet eller tredje år afholder de nordiske lande på skift en konference om folkesundhed. Sidst var i 1999 i Kristianssand i Norge.

Arrangementets navn har i løbet af årene ændret sig fra konference for "sundhedsoplysning" via "sundhedsfremme" til det aktuelle "folkesundhed".

Ændringerne afspejler blandt andet den faglige og ideologiske udvikling inden for det sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Norden op gennem 1980’erne og 90’erne.

Formålet med konferencerne er at styrke og forny det nordiske folkesundhedsarbejde på tværs af faggrænser, sektorer og forvaltningsniveauer. Formålet er endvidere at give deltagere fra alle de nordiske lande et fagligt udbytte med relevans for deres daglige arbejde. Danmark er vært for Den 7. Nordiske Folkesundhedskonference, som afholdes den 26.-28. august 2002. Det foregår i Odense, og arrangørerne er Fyns Amt og Sundhedsstyrelsen. Det overordnede tema for denne konference bliver de nordiske landes folkesundhedsprogrammer - med fokus på metoder og redskaber til implementering og evaluering af programmerne. Den første officielle information om konferencen vil blive udsendt i slutningen af året.

Af Kristin Gudnason,
fuldmægtig, Sundhedsstyrelsen


Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste


Version 1.0 April 2000 • © Sundhedsstyrelsen. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering