Logo Sundhedsstyrelsen
Vital logo med streg
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

"Vital nr.2 - juli 2000"


Charterfolkets solvaner

Af Andreas Christensen, Journalist, Stickelbergs Bureau

Hvordan får man solturister til at begrænse soldyrkelsen? Dette spørgsmål har Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse sidste år forsøgt at finde svar på gennem en undersøgelse af charterturisterne som målgruppe. Formålet var at udvikle nye veje til at nå en gruppe, som er meget nem at afgrænse, men svær at trænge igennem til.

Billede: Solbadende turister på strand

Det typiske dagsprogram for en charterturist er: Sove længe, spise sen morgenmad, være klar til solen kl.11.30, stege til kl. 15.30, dyppe sig en sidste gang i poolen for derefter at nyde en drink i solen.

Foto: Billedhuset/ 2 maj

Antallet af danskere med hudkræft og modermærkekræft stiger støt, og hudkræft er nu den mest udbredte kræftform blandt mænd, mens den kommer ind på en andenplads for kvindernes vedkommende. I alt rammes over 5.000 danskere hvert år af hudkræft. Meget mindre udbredt end hudkræft er modermærkekræft, men denne sygdom er til gengæld meget alvorligere, og hyppigheden af modermærkekræft er også steget stærkt i efterkrigstiden.

De almindelige forebyggelsesråd fokuserer på at undgå de skadelige, ultraviolette stråler fra sol og solarier mest muligt. Disse råd rammer lidt skævt i forhold til mange charterturisters ønske om at vende nøddebrune hjem fra ferien sydpå. Derfor gennemførte Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse i 1999 en undersøgelse af solvaner og -holdninger blandt charterturister. Formålet var at udarbejde en holdbar strategi for forebyggelsesindsatsen over for netop denne målgruppe. (Se faktaramme om undersøgelsen på denne side)

Charterturister er en velafgrænset målgruppe, som oven i købet holder sig nogenlunde samlet i løbet af ferien. I forhold til de fleste andre målgrupper for sundhedsfremme er charterturisterne altså nemme at nå ud til, og tilmed foreligger der klar dokumentation for nogle enkle og entydige årsager til de sygdomme, man prøver at forebygge. Desuden er danskernes soldyrkelse en så forholdsvis lille del af deres liv, at fornuftigere adfærd ikke griber ret meget ind i den samlede livsførelse. På den anden side har mange af os det sådan, at når vi endelig får mulighed for at få lidt sol, gider vi ikke høre på, at vi skal prøve at undgå den mest muligt.

De ved det godt
Undersøgelsen viser, at charterturisterne ved meget om, hvad de bør gøre for at beskytte sig imod solens skadelige stråler. De er også parate til at ændre adfærd, men det kniber med at omsætte viden og vilje til handling. Tre ud af fire kan godt lide at solbade, og næsten to tredjedele ønsker at blive så brune som muligt. Samtidig ved otte ud af 10, at solens stråler er farlige.

Billede: Turister i strandkant
Foto: Søren Svendsen / Billedhuset

Selvom 96 procent af de rejsende på hjemrejsen rapporterer, at de har brugt solcreme på deres ferie, er kun lidt under en tredjedel sluppet fra solbadningen uden rødme eller værre forbrændinger. Kun en tiendedel undlader helt at solbade i middagssolen, og i gennemsnit solbader turisterne i middagssolen cirka fire dage om ugen, fremgår det af undersøgelsen. I forhold til de fire solråd, som Kræftens Bekæmpelse giver de solglade danskere, kan man sammenfatte charterturisternes solvaner således:

1. Undgå middagssolen mellem klokken 12 og 15.
Den typiske dag for turisterne er imidlertid ifølge undersøgelsen: Sove længe, spise sen morgenmad, være klar til solen klokken 11.30, stege til kl. 15.30, dyppe sig en sidste gang i poolen eller havet for derefter at nyde en drink på balkonen (hvor der ikke er skygge) før aftenens program. Hvis der bliver tid til frokost i løbet af dagen, foretrækker de fleste at spise i skyggen, men kun de færreste charterturister undgår middagssolen længe nok.

2. Ophold dig i skyggen.
De unge uden børn tager typisk på ferie for at nyde varmen og solen, og de er ikke interesserede i solråd, der holder dem ude af solen.

Småbørnsfamilierne fokuserer derimod ikke så meget på hudfarven og bliver ofte nær hotellejligheden. Men ofte er der ikke så gode muligheder for at søge skygge omkring poolen, fordi der er for få parasoller. Heller ikke på altanerne er der mulighed for at sidde i skygge.

3.Tag let tøj på som beskyttelse.
Dette solråd er det sværeste for charterturisterne at følge. De fleste synes, det ville blive alt for varmt at have en T-shirt på, og desuden bliver man jo ikke brun, hvis man har tøj på.

4. Brug solcreme.
Dette er de flestes yndlingsråd. Især de unge lægger vægt på, at solcremen som det eneste af rådene sikrer ens frie ret til at solbade. Stort set alle charterturisterne i undersøgelsen bruger solcreme, og undersøgelsen viser, at ni ud af ti allerede har købt solcremen derhjemme. Der er dog stor forskel på, hvordan man bruger cremen. Mange er ikke opmærksomme på, at man også kan blive solskoldet, når man er aktiv i solen, og ikke kun når man ligger og steger. En del smører kun solcreme på de steder, hvor de i forvejen er blevet røde, i stedet for at forebygge med den.

Undersøgelse af charterturisternes solvaner
I 1999 gennemførte Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse en undersøgelse af solvaner og -holdninger blandt charterturister. Undersøgelsen baserer sig dels på spørgeskemaer, som 1.800 passagerer udfyldte i flyet på ud- og hjemrejsen, dels på en kvalitativ interview- og observationsundersøgelse på to konkrete feriedestinationer, Gran Canaria og Kreta. I alt 49 solbadende danskere lod sig interviewe om deres solvaner og holdninger til solrådene. Undersøgelsens to rapporter kan hentes på www.cancer.dk/sol

Tre relevante tiltag
På baggrund af undersøgelsen arbejder Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen på tre fælles tiltag over for charterturister:

  • Destinations- og årstidsspecifikke solråd på rejsebeviser eller billetter i samarbejde med rejsearrangør.
  • Informationsmateriale til uddeling i bussen fra lufthavnen til hotellet. Her er der brug for nogle meget konkrete tommelfingerregler, som er nemme at følge. Det kan fx være: ”En time i skyggen for hver time i solen”.
  • Undervisning af rejseguiderne. Undersøgelsen antyder, at guiderne, der oftest er unge mennesker, ikke selv passer særlig godt på i solen. Desuden mangler de viden om solens farlighed og om at beskytte sig imod forbrænding.

Man stiler mod at gennemføre projektet sommeren 2001 i samarbejde med en af de store rejsearrangører. Det er målet, at erfaringer fra dette projekt kan danne grundlag for en bredere indsats i rejsebranchen.


Satser på individuelle solråd

Mobiltelefonen bipper, og på displayet står der: ”Sol max. 15 min. eller brug faktor 6 med din hudtype, MVH Kræftens Bekæmpelse”. Telefonen fortæller dig altså,hvor godt du skal passe på i solen, der hvor du befinder dig.

Hvordan kan telefonen nu vide det? Jo, den får sine informationer fra en hjemmeside, som Kræftens Bekæmpelse har åbnet i juni 2000 på adressen www.solen.dk. På enkel vis kan man her fastlægge sin hudtype og samtidig oplyse, i hvilken af en lang række byer verden over, man befinder sig. Herefter vil man modtage dagsaktuelle råd om, hvordan man personligt bør beskytte sig imod solen.

Den mobile solvarsling fortæller, hvor mange timer og minutter man kan opholde sig i solen uden beskyttelse. Samt en anbefalet solcremefaktor, hvis man ønsker at solbade. Foruden hudtypen og opholdsstedet beregnes varslingen ud fra den aktuelle vejrudsigt og ozonlagets tykkelse.

For dem, der foretrækker en lidt mere udførlig solvarsling, er det også muligt at få beskeden sendt som e-mail.

Individuel forebyggelse
Den individuelle risikovurdering erstatter i stigende grad den enkeltes parathed til at følge generelle sundhedsråd, og det er den udvikling, som Kræftens Bekæmpelse med den nye service har taget konsekvensen af. Ifølge projektchef Morten Strunge Meyer er netop solråd et område, hvor det er forholdsvis enkelt at give konkrete og individuelle informationer.

– Vi kan regne os frem til både solstyrken, hudens modtagelighed og solbeskyttelsens effekt med en rimelig præcision, og derfor bliver det muligt at give konkrete beskyttelsesråd til den enkelte, siger han.

I midten af 1990’erne begyndte Kræftens Bekæmpelse at bringe en generel solvarsling på DR’s tekst-tv (side 429), og denne tjeneste bliver nu videreført af Danmarks Meteorologiske Institut.Varslingen på tekst-tv opererer dog kun med en gennemsnitsdansker og syv regioner. Desuden har Kræftens Bekæmpelse gennem otte år udsendt ”soltåleren” – en trykt farveguide, som kan bruges til at bestemme ens hudtype med. Ellers har foreningens oplysning om sol haft karakter af generelle pjecer, annoncer og undervisningsmaterialer.

Radiostyrede skilte
Fra sommeren 2000 kan de solbadende danskere også møde elektroniske skilte rundt omkring i Danmark, som viser, hvilken solcremefaktor gennemsnitsdanskeren bør beskytte sig med den pågældende dag.

Hver dag modtager skiltet besked om, hvor meget sol der forventes i løbet af dagen. Det er Danmarks Meteorologisk Institut i København, som ud fra de lokale vejrudsigter og målinger af ozonlagets tykkelse beregner solfaktoren. Denne sendes med radiosignaler til skiltene, som i øvrigt får strøm fra en solcelle bag på skiltet.

Kræftens Bekæmpelse får fremstillet 35 skilte i år, og hvis ideen slår an, vil man i de kommende år se mange af den slags skilte ved badestrande, marinaer og andre steder, hvor danskerne nyder solen. Skiltene sælges til kommunerne og andre interesserede.



Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste


Version 1.0 Juli 2000 • © Sundhedsstyrelsen. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering