×

Kliniske forsøg - spørgsmål og svar

Opdateret 22. februar 2013

Hvilke kliniske forsøg skal Sundhedsstyrelsen give tilladelse til?

Vi skal give tilladelse til kliniske forsøg med lægemidler og medicinsk udstyr, der ikke er CE mærket til det formål det afprøves til. (se venligst www.medicinskudstyr.dk).


Hvad er et klinisk forsøg med et lægemiddel?

Et klinisk forsøg defineres som ethvert forsøg på mennesker, der har til formål at:

  • Afdække eller efterprøve de kliniske, virkninger af et eller flere forsøgslægemidler og/eller
  • Afdække eller efterprøve farmakologiske og/eller andre farmakodynamiske virkninger af et eller flere forsøgslægemidler og/eller
  • Undersøge absorption, distribution, metabolisme og udskillelse af et eller flere forsøgslægemidler (farmakokinetik) og/eller
  • Identificere bivirkninger ved et eller flere forsøgslægemidler

med henblik på at vurdere sikkerhed og/eller effekt af forsøgslægemidler.

Vi anbefaler at anvende vores guide til at vurdere om et forsøg defineres som et lægemiddelforsøg.

Der skal søges om tilladelse til disse forsøg hos Sundhedsstyrelsen.


Hvad er et non-interventionsforsøg (ikke-interventionsforsøg)?

Der er tale om et non-interventionsforsøg, når:

  • Lægemidlet eller lægemidlerne i undersøgelsen ordineres som normalt i overensstemmelse med betingelserne i markedsføringstilladelsen
  • Beslutningen om at ordinere det pågældende lægemiddel er klart adskilt fra beslutningen om at inkludere patienten i undersøgelsen
  • Selve behandlingen ikke sker i henhold til en forsøgsprotokol, men følger almindelig praksis
  • Der ikke foretages ekstra diagnostiske eller kontrolmæssige procedurer (spørgeskemaer anses i Danmark ikke som ekstra procedurer)
  • Der skal anvendes epidemiologiske metoder til at analysere de indsamlede data.

Non-interventionsforsøg skal ikke anmeldes til Sundhedsstyrelsen, med mindre der er tale om bestemte typer non-interventions PASS studier - se disse.

Vi anbefaler at anvende vores guide til at vurdere om et forsøg defineres som et lægemiddelforsøg.

Der henvises endvidere til Kommissionens spørgsmål og svar: http://ec.europa.eu/health/files/eudralex/vol-10/ctqa_v10.pdf – se Annex: Decision tree


Hvad er et PASS studie?

  • Et PASS studie (Post Authorisation Safety Study) er:
    en undersøgelse af et markedsført lægemiddel, som har til formål at identificere, karakterisere eller kvantificere en sikkerhedsrisiko eller verificere sikkerhedsprofilen af et lægemiddel. Det kan også gennemføres med det formål at vurdere om risiko minimerende tiltag er effektive.
  • Er et studie, hvor lægemidlet anvendes i overensstemmelse med betingelserne i markedsføringstilladelsen. Det kan både være et interventionsforsøg og et non-interventions forsøg (også kaldet ikke-interventionssikkerhedsundersøgelse).

Et PASS studie kan igangsættes af markedsføringsindehaveren frivilligt, eller på baggrund af et vilkår i markedsføringstilladelsen for lægemidlet, og kan gennemføres i et eller flere europæiske lande.

Yderligere detaljer om PASS studier, kan findes i denne europæiske Guideline on good pharmacovigilance practices (GVP)


Skal PASS studier registreres i EU?

Ja PASS studier skal registreres i det elektroniske register for post-authorisation studier (EU Pas Register). Protokollen skal indføres i registret før start på opsamling af data. Sundhedstyrelsen skal først have information om PASS studier når de er registreret i EU-PAS registret.

Læs mere i EU PAS Register Guide


Hvornår skal PASS studier godkendes af Sundhedsstyrelsen?

Det afhænger af om PASS studiet igangsættes frivilligt af markedsføringsindehaveren, eller om det igangsættes på baggrund af et vilkår i markedsføringstilladelsen udstedt af Sundhedsstyrelsen eller på baggrund af vilkår i en europæisk markedsføringstilladelse.

  • Non- interventions PASS studier som igangsættes på baggrund af et vilkår i en markedsføringstilladelse, der er udstedt af Sundhedsstyrelsen, skal godkendes af Sundhedsstyrelsen, hvis undersøgelsen kun skal gennemføres i Danmark.
  • Non- interventions PASS studier som igangsættes på baggrund af et vilkår i en europæisk markedsføringstilladelse vurderes, godkendes og overvåges af den europæiske Pharmacovigilance Risk Assesment Commitee (PRAC), som hører under det Europæiske Lægemiddel Agentur (EMA). Sundhedsstyrelsen godkender ikke disse studier Læs mere om PRAC
  • Non-interventions PASS studier som igangsættes frivilligt af markedsføringsindehaveren, skal ikke godkendes af Sundhedsstyrelsen.
  • Interventions PASS studier skal godkendes af Sundhedsstyrelsen.

Yderligere detaljer om PASS studier kan findes i denne europæiske guideline: Guideline on good pharmacovigilance practices (GVP)


I hvilke tilfælde skal jeg orientere Sundhedsstyrelsen om non-interventions PASS studier?

Sundhedsstyrelsen skal orienteres og have indsendt dokumentation for non-interventions PASS studier når:

  • Non- interventions PASS studier igangsættes på baggrund af et vilkår i en markedsføringstilladelse, der er udstedt af Sundhedsstyrelsen.
  • Non- interventions PASS studier igangsættes på baggrund af et vilkår i en europæisk markedsføringstilladelse, hvis studiet foregår i Danmark. Dokumentationen skal indsendes efter PRAC (Pharmacovigilance Risk Assessment Committee) har godkendt studiet.
  • Non-interventions PASS studier igangsættes frivilligt af markedsføringsindehaveren, hvis Danmark er referenceland eller rapporteur for lægemidlet.

Læs mere i Annex to GVP module VIII - Post-authorisation safety studies


Hvilken dokumentation for non-interventions PASS studier skal jeg indsende til Sundhedsstyrelsen?

Sundhedsstyrelsen skal have indsendt følgende dokumenter:

  • Følgebrev der indeholder information om:
    • Dato for registrering i EU-PASS registret og registreringsnummer
    • Studiet igangsættes frivilligt eller på baggrund af et vilkår i markedsføringstilladelsen
    • Danmark er rapporteur/referenceland ved frivillige non-interventions PASS studier
    • Studiet foregår i Danmark
    • Dato for godkendelse af PRAC (for studier med et vilkår i markedsføringstilladelsen)
    • PRAC´s (Pharmacovigilance Risk Assesment Committee) assessment rapport for studier, der igangsættes på baggrund af et vilkår i en europæisk markedsføringstilladelse
    • Forsøgsprotokollen
    • Opdateret forsøgsprotokoller efter substantielle amendments
    • Den endelige forsøgsrapport senest 12 mdr. efter forsøgets afslutning

    Yderligere detaljer om hvilken information, der skal fremsendes til Sundhedsstyrelsen vedr. PASS studier fremgår af denne Guideline on good pharmacovigilance practices (GVP)


    Hvad er et type A forsøg

    Kriterierne for at et forsøg kan defineres som type A forsøg er:

    • Der anvendes forsøgslægemidler, som er godkendt i EU eller EØS land
    • Forsøgslægemidlerne anvendes i den patient population, de er godkendt til
    • Forsøgslægemidlerne anvendes på godkendt indikation, dosis og administrationsform
    • Risikoen for forsøgsdeltagerne er på niveau med risikoen ved standardbehandling af forsøgsdeltageren

    Vi tilbyder en sagsbehandlingstid på 14 arbejdsdage for type A forsøg, såfremt ansøgningen er behørigt udformet ved modtagelse i Sundhedsstyrelsen. Læs mere her.


    Hvad er et forsøg, hvor lægemidler anvendes som værktøj?

    Et studie hvor:

    • Forsøgets eneste formål er at undersøge kroppens fysiologi, og lægemiddel(ler) anvendes som værktøj til at opnå et fysiologisk respons.
    • Forsøget ikke har et egentligt lægemiddelformål fx afdækning/efterprøvning af terapeutisk, diagnostisk eller forbyggende effekt og sikkerhed.
    • Der ikke indsamles data vedrørende lægemidlets farmakologiske virkninger herunder farmakodynamik og/eller -farmakokinetik. Værktøjsforsøg skal ikke anmeldes til Sundhedsstyrelsen. Læs mere her.


    Skal jeg anmelde forsøg hvor lægemiddel(ler) anvendes som værktøj til Sundhedsstyrelsen??

    Nej, denne type forsøg er ikke omfattet af ansøgningspligten.


    Kan jeg få en vurdering af, om Sundhedsstyrelsen skal give tilladelse til et specifikt forsøg?

    Vi anbefaler at anvende vores guide til at vurdere om et forsøg defineres som et lægemiddelforsøg.

    Hvis der efter vurderingen er tvivl om, hvorvidt et klinisk forsøg skal anmeldes til Sundhedsstyrelsen, kan du sende en forespørgsel om ansøgningspligten.

    Forespørgslen skal indeholde protokollen for forsøget og data om det præparat, der ønskes undersøgt. Hvis protokollen ikke er færdig, kan vi vurdere det ud fra en synopsis, hvor formål, effektmål og beskrivelse af hvordan de opnås, skal fremgå. Du kan sende din forespørgsel til kf@dkma.dk.

    Hvis der er tvivl om, hvorvidt stoffet, der skal afprøves, er et lægemiddel eller ej, kan du hente hjælp her: Skelnen mellem lægemidler og andre produkter.


    Hvordan kan jeg sende min ansøgning til Sundhedsstyrelsen?

    En ansøgning til Sundhedsstyrelsen kan sendes via DKMAnet, CD-rom eller Eudralink.

    • Ansøgning via DKMAnet
      Virksomheder, herunder CRO'er (Contract Research Organisations), kan ansøge og orientere Sundhedsstyrelsen om kliniske forsøg med lægemidler til mennesker via DKMAnet, vores adgangssikrede ekstranet: Læs mere om Ansøgning om kliniske forsøg via DKMAnet
    • Ansøgning via CD-rom og EudraLink
      Ansøgere, der ikke har adgang til DKMAnet, kan sende dokumentationen digitalt på CD-rom eller via EudraLink Eudralink er det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) system, som kan sende filer sikkert (secure file transfer system).

    Læs mere om Ansøgning om kliniske forsøg på CD-ROM eller via EudraLink


    Hvordan angiver jeg faktureringsoplysninger?

    Angivelse af faktureringsoplysninger skal sendes med en blanket sammen med ansøgningen om nye forsøg.

    Blanket til angivelse af fakturaoplysninger ved kliniske forsøg (e-blanket)

    Se endvidere checkliste for ansøgninger: Vejledning til ansøgning om tilladelse til kliniske forsøg med lægemidler på mennesker - bilag 10 – klik på bilag 10.


    Hvornår skal jeg indsende notifikationer/underrette Sundhedsstyrelsen?

    Sundhedsstyrelsen skal underrettes om følgende:

    • Forlængelse af forsøget i forhold til datoen angivet i den danske tilladelse.
    • Nye centre/ændring af centre (inkl. opdateret xml-fil).
    • Ændring af principal/koordinerende investigator (inkl. opdateret xml-fil)
    • Ændring af CRO/ansøger (inkl. opdateret xml-fil, hvis xml-filen er ændret)
    • Når forsøget slutter i Danmark.

    Sundhedsstyrelsen skal ikke godkende disse ændringer.

    Kun substantielle ændringer/amendments skal indsendes til Sundhedsstyrelsen


    Hvilke typer antikonception/prævention anser Sundhedsstyrelsen som sikre i kliniske forsøg?

    Vi anerkender følgende svangerskabsforebyggende midler som sikker antikonception/prævention i forbindelse med lægemiddelforsøg: Spiral eller hormonel antikonception (p-piller, implantat, transdermal depotplastre, vaginalring eller depotinjektion).

    I visse tilfælde kan steril fast partner eller brug af dobbeltbarriere accepteres. Dette forudsætter en gyldig begrundelse i særlige forhold omkring forsøgsdesign, præparatkarakteristika og/eller patientpopulationen. Ved dobbeltbarriere forstås kondom kombineret med pessar og sæddræbende creme.

    Læs mere: Vejledning til ansøgning om tilladelse til kliniske forsøg med lægemidler på mennesker - 5.1. Antikonception.


    Hvad skal fuldmagten til repræsentanter fra udenlandske myndigheder, som skal kontrollere forsøget, give adgang til og hvor længe gælder den?

    En fuldmagtserklæring er kun påkrævet, hvis der foretages inspektion af repræsentanter fra udenlandske sundhedsmyndigheder, for at kontrollere forsøget.

    I fuldmagten skal forsøgspersonen give adgang til hele sin patientjournal i en specifikt defineret årrække.

    Hvis data fra forsøget forventes at blive anvendt til godkendelse af et lægemiddel skal det antal år, hvor der gives adgang til patientens journal, tage hensyn til den forventede tid, der går frem til godkendelse.

    Vi gør opmærksom på følgende minimumskrav vedrørende fuldmagtserklæringen:

    Det skal tydeligt fremtræde af overskrift eller underoverskrift, at der er tale om en fuldmagtserklæring.

    Ordlyden "Jeg giver fuldmagt til..." skal anvendes. Sproglige formuleringer som "Jeg giver tilladelse til..." eller "Jeg er informeret om..." accepteres således ikke.

    Fuldmagten skal vedrøre hele patientjournalen. Adgang til journalen må således ikke være begrænset til dele eller relevante afsnit af journalen.

    Formålet med fuldmagten skal fremgå (inspektion/kontrol)

    Det skal fremgå, at adgang til patientjournalen gælder under og efter forsøget i en periode op til minimum 5 år efter forsøgets afslutning. Der skal angives både en periode og et antal år.

    Det anbefales at der ikke anføres lovhenvisning, da fuldmagten hviler på et aftaleretsligt grundlag.

    Fuldmagt vedrørende overførsel af data til 3. land hører ikke hjemme i fuldmagtserklæringen, men hører under datatilsynets lovgivning. Oplysning til forsøgspersoner om overførsel kan i stedet fremgå af deltager informationen.

    Fuldmagtserklæringen kan indgå som en del af samtykkeerklæringen, men vi anbefaler, at samtykkeerklæring og fuldmagtserklæring er to separate dokumenter.

    Vi gør i øvrigt opmærksom på, at det skal fremgå af deltagerinformationen, at Sundhedsstyrelsen samt sponsor har adgang til hele patientjournalen med henblik på kontrol og inspektion.

    Læs mere: Vejledning til ansøgning om tilladelse til kliniske forsøg med lægemidler på mennesker - se afsnit 10


    Accepterer Sundhedsstyrelsen afvigelser i forhold til protokollen (waivers)?

    Nej, vi accepterer ikke afvigelser fra protokollen (waivers).


    Hvornår er en revideret Investigators Brochure et substantial amendment?

    Kun i de tilfælde hvor risk-benefit vurderingen ændres.

    Yderligere beskrivelse af hvad Investigators Brochure skal indeholde, kan du finde her: Investigators Brochure.


    Hvilke ændringer er væsentlige (substantial amendments)?

    Se vores liste over 'hvilke ændringer der anses som væsentlige': Ændringer til kliniske forsøg.


    Er komparator et forsøgslægemiddel?

    Ja.

    Se også Kommissionens spørgsmål og svar, spørgsmål 1.3. via følgende link: http://ec.europa.eu/health/files/eudralex/vol-10/ctqa_v10.pdf.


    Hvornår kan det accepteres, at baggrundsmedicin ikke er forsøgsmedicin?

    Baggrundsmedicin vil ikke blive opfattet som forsøgsmedicin, når følgende kriterier er opfyldt:

    • Forsøgets formål er ikke at samle information vedrørende baggrundsmedicinen eller kombinationen af baggrundsmedicinen og andre forsøgslægemidler i protokollen
    • Protokollen stiller ikke specifikke krav til baggrundsbehandlingen, udover at det skal administreres til alle forsøgspersoner i kombination med forsøgslægemidlet inklusiv komparator
    • Protokollen definerer baggrundsmedicinen uden at kræve, at et specifikt varemærke anvendes
    • Baggrundsmedicinen er standardbehandling i Danmark, og er den behandling, forsøgspersonerne ville få tilbudt, hvis de valgte ikke at deltage i forsøget.

    Læs mere i Guidance on Investigational Medicinal Products (IMPs) and other medicinal products used in Clinical Trials.


    Hvor tit skal jeg sende en rapport inkl. en liste over alvorlige bivirkninger til Sundhedsstyrelsen?

    Én gang årligt i hele forsøgsperioden skal du sende en liste over alle alvorligt formodede bivirkninger og en rapport over forsøgspersonernes sikkerhed.


    Hvad er VHP?

    VHP (Voluntary Harmonisation Procedure (frivillig harmoniseret procedure)) er en procedure, hvor det er muligt at opnå en koordineret videnskabelig vurdering af en ansøgning om tilladelse til et klinisk forsøg, som skal foregå i flere europæiske lande.

    Læs mere: Voluntary Harmonisation Procedure (VHP), koordineret procedure for vurdering før ansøgning om tilladelse til et klinisk forsøg.


    Hvilke dokumenter skal der indsendes ved national VHP?

    Senest tre uger efter at en ansøgning om klinisk forsøg er godkendt i VHP, skal ansøgningen indsendes til de deltagende nationale myndigheder til godkendelse. Disse skal indenfor 10 dage godkende forsøget ved en behørig udformet ansøgning.

    Indholdet af ansøgningen er det samme som ved en almindelig ansøgning om klinisk forsøg, der henvises derfor til bilag 10 i vores vejledning. Det er vigtigt, at det er den samme dokumentation, der indsendes ved den nationale ansøgning, som er godkendt i VHP.

    Ved den nationale ansøgning skal man udover de dokumenter, der er godkendt i VHP, specielt være opmærksom på at få indsendt følgende dokumentation:

    • Email hvoraf det fremgår at ansøgningen er godkendt i VHP
    • Nationalt EudraCT ansøgningsskema (PDF og XML-fil)
    • Faktureringsblanket
    • Eksempel på etiketter
    • Dokumentation for, at fremstiller er orienteret om forsøget
    • Deltagerinformation og fuldmagtserklæring

    Hvad er en SUSAR?

    En SUSAR er en Suspected Unexpected Serious Adverse Reaction, der oversat betyder: uventet og alvorlig formodet bivirkning. SUSARs skal rapporteres omgående til Sundhedsstyrelsen.

    En bivirkning er en SUSAR, og skal indberettes når følgende kriterier er opfyldt:

    • alvorlig, dvs. resultere i død, være livstruende, medføre hospitalsindlæggelse eller forlængelse af hospitalsophold,
    • resultere i betydelig eller vedvarende invaliditet eller uarbejdsdygtighed eller
    • føre til en medfødt anomali eller misdannelse.
    • Bivirkningen skal være relateret til forsøgslægemidlet. Det vil sige, at der formodes at være en kausal sammenhæng mellem indtagelse af lægemidlet, og den opståede bivirkning. Både investigator og sponsor skal vurdere kausalitet. Sponsor må ikke underkende investigators vurdering, og rapporter hvor sponsor ikke er enig med investigator skal rapporteres
    • Bivirkningen skal være uventet, det vil sige en bivirkning hvis karakter eller alvor ikke stemmer overens med produktoplysningerne beskrevet i feks. Investigators Brochure for et ikke godkendt forsøgslægemiddel eller produktresuméet, hvis der er tale om et godkendt lægemiddel.

    Hvis der er tale om et blindet forsøg, skal vurderingen af bivirkningen foretages inden afblinding, men data skal afblindes inden rapportering til Sundhedsstyrelsen.


    Hvordan skal jeg sende SUSARs til Sundhedsstyrelsen?

    SUSARs skal indberettes elektronisk, se venligst: Indberetning af bivirkninger ved kliniske forsøg. Rapporten skal også sendes til EMA via E2B, da vi ikke videresender de rapporter, vi modtager via E2B

    Hvis du rapporterer via vores e-blanket til non-kommercielle sponsorer: Indberetning af mistænkte uventede og alvorlige bivirkninger (SUSAR) set i kliniske forsøg (e-blanket).


    Hvordan kan jeg som non-kommerciel sponsor rapportere SUSARs, når jeg ikke har adgang til EudraVigilance?

    Hvis du ikke har adgang til EudraVigilance kan SUSARs indberettes til Sundhedsstyrelsen via e-blanket.: Læs mere under Indberetning af mistænkte uventede og alvorlige bivirkninger (SUSAR) set i kliniske forsøg (e-blanket.)

    Sundhedsstyrelsen sørger for at rapportere den fremsendte SUSAR til EudraVigilance, så den indgår i de samlede europæiske bivirkningsdata for præparatet.


    Hvilken dokumentation skal jeg indsende, når jeg importerer lægemidler fra lande uden for EU?

    Vi henviser til skema for "Dokumentation for god fremstillingspraksis (GMP) og kvalitet af forsøgslægemidler ved ansøgning om kliniske forsøg i Danmark" samt skema for "Erklæring fra sagkyndig person". Se vejledning afsnit 7.1.


    Hvordan bliver mit forsøg registreret i EU Clinical Trials Register?

    EU Clinical Trials Register opfylder kravene fra den internationale komité af redaktører af medicinske tidsskrifter (ICMJE), der kræver, at kliniske forsøg skal være forhåndsregistreret i en anerkendt offentlig database, før redaktørerne kan acceptere artikler om forsøget til offentliggørelse.

    EU Clinical Trials Register henter oplysninger fra EudraCT ansøgningsskemaet, der skal indsendes i forbindelse med ansøgning om tilladelse til forsøget hos Sundhedsstyrelsen. Når vi har registreret, at der er tilladelse til et forsøg fra både Sundhedsstyrelsen og det videnskabsetiske komitésystem i databasen, vil data om forsøget blive offentliggjort.

    Se mere om EU Clinical Trials Register.


    Hvordan kan jeg få videnskabelig vejledning til udvikling af et produkt/lægemiddel?

    Du kan få vejledning af Sundhedsstyrelsen, såkaldt scientific advice. Dette er gratis.

    Læs mere: Rådgivning om udvikling af lægemidler (scientific advice).


    Hvad er Sundhedsstyrelsens forventning til, hvor hyppigt udveksling af sikkerhedsinformation fra sponsor til investigator skal finde sted under lægemiddelforsøg på mennesker?

    I henhold til Detailed guidance on the collection, verification and presentation of adverse event/reaction reports arising from clinical trials on medicinal products for human use (‘CT-3’) skal sponsor sikre, at al relevant information vedrørende SUSARs rapporteres til myndigheder og etiske komitéer snarest og ikke senere end 7 dage for fatale og livstruende SUSARs og 15 dage for øvrige SUSARs. Endvidere skal sponsor også informere alle investigatorer.

    Formålet med at informere investigatorerne er i henhold til CT-3 at informere investigatorer om safety issues set i lyset af rapporterede SUSARs. Informationen skal være kortfattet og praktisk og hvis muligt i form af aggregerede periodiske lister. Perioden bestemmes under hensynstagen til protokollen/projektet og antallet af genererede SUSARs. Sammen med line listings skal følge et kortfattet summary af udviklingen i produktets safetyprofil.

    Endvidere er det anført i ICH GCP-guideline, punkt 5.16.2, at sponsor straks skal informere alle involverede investigatorer om fund, der kan påvirke sikkerheden af forsøgspersonerne negativt eller have indflydelse på forsøgets gennemførsel.

    Som følge af ovenstående har Sundhedsstyrelsen ikke noget krav om et specifikt antal dage/uger/måneder, der maksimalt må gå før investigatorerne informeres om konkrete sikkerhedsinformationer. En procedure, hvor alle informationer behandles indenfor den samme deadline er generelt ikke acceptabel, da der kan være forskel på, hvor vigtig sikkerhedsinformationen er.

    Nogle informationer skal investigator således have omgående, andre informationer kan eventuelt vente og blive sendt ud som regelmæssige line listings, hvor perioden fastsættes af sponsor for det enkelte projekt/protokol. Det vil bero på en vurdering i det konkrete tilfælde.


    Hvad kræver Sundhedsstyrelsen i forhold til sponsors levering af safety information til et site for perioden fra Investigator’s Brochure (IB) er final og indtil initiering af et site?

    Vi vil forvente at finde relevante safetyinformationer i investigator’s Trial Master File, hvilket typisk vil være den seneste IB’er med efterfølgende SUSARs, der endnu ikke er medtaget i en IB.

    Informationen skal være investigator i hænde et stykke tid inden aftale indgås om forsøget og skal opdateres løbende afhængigt af, hvor væsentlig informationen er.