xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Personcentreret omsorg

Personcentreret omsorg er en tilgang til ældreplejen, der indebærer, at I møder borgerne som hele mennesker og støtter borgerne i at leve det liv, de ønsker, selvom de er afhængige af hjælp. Få viden og inspiration til jeres daglige arbejde med personcentreret omsorg her.

Se borgeren som et unikt menneske. Som et menneske, der skal anerkendes og respekteres, og som har sin egen livshistorie og personlighed. Det er fundamentet for at arbejde personcentreret i ældreplejen.

Personcentreret omsorg er oprindeligt udviklet til mennesker med demens, men kan med fordel bruges i arbejdet med alle svækkede borgere.

Formålet med at arbejde med personcentreret omsorg er at skabe størst muligt velbefindende hos den enkelte borger ved at arbejde med de grundlæggende psykologiske behov. Tilgangen giver jer en bedre forståelse for symptomer og adfærd ud fra borgerens eget perspektiv. I skal i den daglige omsorg og pleje hele tiden have blik for, hvordan I kan aflæse borgerens velbefindende – fx i borgerens kropssprog, mimik, tonefald og toneleje, åndedræt og i det tempo, som borgeren taler og agerer i.

I arbejdet med denne tilgang, er det vigtigt, at I har fokus på at:

  • værdsætte det enkelte menneske uanset alder og svækkelse
  • se hver person som et individ og anerkende, at alle personer har en unik historie og personlighed
  • se på verden ud fra den anden persons perspektiv og anerkende, at enhver persons oplevelser og handlinger giver mening for dem
  • være opmærksom på, at alle mennesker har brug for at være i relation til nogen.

Styrk de personcentrerede kompetencer

Vi har udarbejdet en række refleksionskort, som I kan bruge på teammøder eller lignende, og som styrker jeres personcentrerede kompetencer.

 

Fem faktorer, der påvirker vores adfærd

 

Blomsten

 

Isbjerget


Magtanvendelse

Arbejder du med mennesker med demens, er det vigtigt, at du kender til servicelovens regler for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten for voksne med varigt nedsat psykisk funktionsevne som fx mennesker med demens.

Læs mere om magtanvendelse [siden er ved at gennemgå en lettere opdatering]

Opdateret 19 JUN 2025