Case: Faste medarbejdere giver tryghed og rød tråd i plejen

Styrkede kompetencer 

Samtidig med indførelsen af de faste teams blev der sat fokus på kompetenceudvikling i personcentreret omsorg. I den forbindelse blev medarbejderne introduceret for en række dialogredskaber, bl.a. Isbjerget og Blomsten, og redskaberne danner fx udgangspunktet for drøftelser på teammøder.

- Det har givet et fælles ståsted på tværs af fagligheder, fortæller Jesper Westphal.

Den skærpede tilgang til personcentreret omsorg har også åbnet op for fælles faglige refleksioner, der smitter af på praksis, forklarer souschef Helle Ploug Pedersen.

- Vi har fået sat gang i en drøftelse af, at vi heller ikke skal behandle alle beboere ens. Når en borger har været vant til at sove længe eller ligge i sengen, så skal man jo ikke nødvendigvis hives op kl. 8, fordi vi synes, at det skal alle ud fra vores standarder. 
  

Klar struktur

Aarhus Kommunes forløbsmodel danner den overordnede struktur for de enkelte borgerforløb, og netop struktur er et nøgleord på Bøgeskovhus. Hvert team arbejder ud fra de samme arbejdsgange og skemaer, så man sikrer kvalitet og ensartethed i alle borgerforløb. Samtidig mindsker en fast struktur tvivl og unødige overvejelser i hverdagen, så medarbejderne kan koncentrere sig om borgeren, oplever Helle Ploug Pedersen.

- Det er jo ikke fordi, man ikke kan afvige fra regler og rammer. Det skal man kunne, når man har med mennesker at gøre, men strukturerne sikrer, at vi kommer igennem det, vi skal, og undgår misforståelser. 

Et fast element i borgernes forløb er et møde, der foregår umiddelbart efter indflytning. Her deltager repræsentanter fra det faste team sammen med den ældre og dennes pårørende, og målet er at skabe kendskab og afstemme forventninger. På mødet gennemgås den ældres livshistorie, vaner, netværk og ønsker til fremtiden, samt de pårørendes ønsker til fx information fra plejecentret.

- Vi oplever, at det er godt at få startet dialogen op tidligt i forløbet. På den måde får beboere og pårørende ansigter på de medarbejdere, der kommer i hjemmet, forklarer centerchef Jesper Westphal. 

Særligt i forhold til pårørende er mødet vigtigt, oplever souschef Helle Ploug Pedersen.

- For mange pårørende er det første gang, de er på et plejecenter, og de ved ikke, hvad de kan forvente. Under samtalen har vi mulighed for at afstemme, hvad de ønsker, og vi kan tilbyde, og så glider samarbejdet langt lettere senere i forløbet.

Personcentreret udgangspunkt

Indflytningssamtalen foregår ud fra en række obligatoriske punkter, der bl.a. er baseret på principperne i Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg. I forbindelse med samtalen får beboeren og de pårørende desuden udleveret et skema med uddybende spørgsmål til bl.a. livshistorie. 

Alt fra fødested, arbejdsliv til fritidsinteresser bliver afdækket og indført i journalen, så medarbejderne har mulighed for at lære borgeren bedre at kende.

- Det gør meget for relationen, at personalet kender den enkeltes livshistorie, så de ved, hvem det fx er, der optræder på familiebillederne. På den måde kan de også understøtte borgeren i at huske det, siger Jesper Westphal.

Et andet fast element i forløbene er, at beboere og deres pårørende hvert halve år indkaldes til en borgerkonference, hvor medarbejderne ud fra et skema gennemgår den ældres situation.

- Det betyder rigtigt meget for især de pårørende, der ikke har deres daglige gang på centret, at de har en lejlighed til fx at stille spørgsmål, deler Helle Ploug Pedersen. 

Velkendt personale 

De enkelte teams er selvstyrende, og det betyder, at medarbejderne har friheden til selv at tilrettelægge dagen bedst muligt ud fra beboerens dagsform og ønsker og faglige hensyn. Hver morgen samles teamet for at planlægge dagen, og efter morgenplejen mødes de igen for at følge op, fortæller souschefen.

- Vi bruger hver dag tid på at kigge hinanden i øjnene. Dels for at drøfte borgernes situation, men også for at høre, om alle i teamet er med i forhold til deres opgaver eller har behov for hjælp. I stedet for at benytte skiftende vikarer har hvert team tilknyttet et fast afløserkorps bestående af bl.a. sygeplejestuderende, der kender borgere, arbejdsopgaver og kolleger, når de træder ind ad døren, siger hun, og uddyber betydningen.

- Det mindsker usikkerheden. Både for beboeren, men også for afløseren og de andre medarbejdere, og det betyder meget, at der kommer en medarbejder ind, som kender borgernes vaner og ved lige nøjagtigt, hvad der skal ske. For detaljerne betyder noget, og det er ikke lige meget, hvilken type syltetøj, der kommer på brødet, eller hvilken bluse, beboeren får på.

Vigtigt arbejdsmiljø 

I arbejdet med at fremme samarbejdet i de enkelte teams spiller ledelsen en afgørende rolle med at sætte retningen, men også i forhold til at skabe den rette kultur, viser erfaringerne fra Bøgeskovhus.

- Det er vigtigt, at vi som ledere ikke bare sidder inde bag vores dør på kontoret, men ved, hvad det er, medarbejderne står med, og jeg går gerne forrest og trækker i uniformen for at vise, at vi hjælper hinanden i hverdagen, påpeger Helle Ploug Pedersen.

På Bøgeskovhus prioriterer man desuden arbejdsmiljøet højt gennem bl.a. sociale arrangementer. Dels motiverer et godt arbejdsmiljø til at trives og blive i jobbet, men nok så vigtigt smitter arbejdsglæden af på pårørende og borgere, forklarer hun.

- Arbejdsmiljøet har kæmpe betydning for, hvordan medarbejderne møder og rummer andre. De har langt større overskud til at tackle den ældre og pårørende, som fx er i krise eller har en anderledes adfærd, når de har gode kolleger og en lydhør ledelse.

Genkendelighed og tryghed

Organiseringen og den nye retning har sat gang i det, centerchef Jesper Westphal betegner som ”en positiv spiral”.

- I takt med, at der er indført faste teams, og der har været kontinuitet i ledelsen, har vi fået markant lavere sygefravær blandt personalet, og det har også betydet, at vi har kunnet sætte en faglig retning.

Der er også langt færre udskiftninger i personalegruppen, og nye medarbejdere læres op i de samme arbejdsgange og redskaber som resten af teamet. Det giver rolige forløb til glæde for borgere, pårørende og personale, fortæller Jesper Westphal.

- Det hele handler i virkeligheden om tryghed og genkendelighed. Alt ukendt virker jo usikkert, men når beboere og pårørende kender medarbejderne, og medarbejderne kender de faste strukturer og arbejdsgange, så er det nemmere for alle at trives.