Analyse af borgeres og pårørendes oplevelse af ældrepleje i faste, selvstyrende og tværfaglige teams
Hvad siger borgere og pårørende til at modtage ældrepleje fra faste, tværfaglige og selvstyrende teams? Og hvilke faktorer lægger de vægt på i forhold til at modtage ældrepleje? Bliv klogere i denne analyse fra VIVE.
Hvad enten de kaldes faste, selvstyrende eller tværfaglige teams, betegner de en ny måde at organisere ældreplejen på, som sætter fokus på at styrke borgerens selvbestemmelse og oplevelse af kontinuitet.
Videnscenter for ældrepleje har fået gennemført en analyse af organiseringsformen, som afdækker:
- hvordan ældreplejen i faste, tværfaglige og selvstyrende teams udspiller sig og forhandles mellem borger, pårørende og medarbejdere i hverdagen
- hvordan borgere og pårørende oplever at modtage ældrepleje fra faste, tværfaglige og selvstyrende teams
- hvilke faktorer der har særlig stor betydning for borgeres og pårørendes oplevelser af at modtage ældrepleje fra faste, tværfaglige og selvstyrende teams.
Undersøgelsen baserer sig på 30 observationsbesøg i borgeres hjem og interviews med 29 borgere og 23 pårørende. Den konkluderer, at borgere og pårørende overordnet støtter op om organiseringsformen, og at de oplever, at den betyder en positiv forskel, når den lykkedes, men at den også kræver fortsat udvikling.
Analysen er udarbejdet af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Indhold
Hovedresultater
Indledning
Kendskab, relationer og fælles rutiner
Tværgående sammenhæng i hverdagen
Medbestemmelse og fleksibilitet
Pårørendesamarbejdet
Fokusområder for den fremtidige organisering i faste teams
Dokumentation
Litteratur