Skizofreni
Skizofreni påvirker tanker, følelser og sanser. Fælles for de skizofrene sindslidelser er en række karakteristiske symptomer, som ofte er meget anderledes end det, vi ellers forbinder med normale følelser og sanseindtryk – eksempelvis vrangforestillinger.
Skizofreni bryder typisk ud i ungdomsårene og kan optræde på forskellig vis fra person til person. I modsætning til mange andre psykiske sygdomme er virkelighedsopfattelsen markant forstyrret, og man er ude af stand til at skelne mellem virkelighed og fantasi. Det kan f.eks. være pga. vrangforestillinger, hallucinationer og apati. Der findes forskellige typer af skizofreni.
Paranoid skizofreni er én type skizofreni og symptomerne på denne type kan f.eks. være oplevelser af, at noget udefra kan påvirke ens tanker, oplevelse af at høre stemmer eller andre hallucinationer, oplevelser af at blive styret af udefrakommende kræfter, legemlige påvirkningsoplevelser, forstyrrede sansningsoplevelser, vedvarende hallucinationer og sproglige tankeforstyrrelser, således at tankegangen er umulig at følge for andre. Der kan være store problemer med at skabe og vedligeholde kontakten til andre.
Arvelighed betyder meget for udviklingen af skizofreni, men en række miljøfaktorer kan også påvirke hjernens udvikling og øge risikoen for senere at udvikle skizofreni. Bl.a. mener man, at påvirkninger i fostertilstanden kan øge risikoen for at udvikle sygdommen. Sygdommen viser sig dog som regel først omkring puberteten.
Læs mere om skizofrene sindslidelser
Sundhedsstyrelsens udgivelser om skizofreni
NKR: Behandling af patienter med skizofreni og komplekse forløb
Medicinsk behandling af voksne diagnosticeret med skizofreni
Evaluering af medicinnedtrapning blandt patienter med skizofreni
Referenceprogram for skizofreni - udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af SFR
Fysisk aktivitet som behandling: Skizofreni
Antipsykotisk polyfarmaci i behandlingen af skizofreni - en medicinsk teknologivurdering