xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Pulje til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen

28 kommuner deltager med 30 projekter. Projekterne spænder inden for syv overordnede temaer.

Afprøvning af den hollandske Buurtzorg-model i en dansk kontekst

Buurtzorg-modellen er yderst omtalt og omdiskuteret for tiden. En række af projekterne har fundet inspiration i modellen til at afprøve nye former for organisering og ledelse, bl.a. gennem selvstyrende teams. Desuden sætter flere fokus på bedre og enklere dokumentation.

Ikast-Brande Kommune arbejder med at tilpasse og afprøve udvalgte elementer fra Buurtzorg-modellen i den kommunale ældrepleje, hvor de bruger Buurtzorg som løftestang bl.a. til at videreudvikle den skriftlige dokumentation. I Kolding Kommune forsøger de at vende visitationsprocessen på hovedet, forenkle arbejdsprocesser, og frigøre tid og overskud til omsorg og nærvær. Københavns Kommunes hjemmeplejeprojekt arbejder med mere fleksible strukturer, hvor medarbejderne, der i dagligdagen er tæt ved borgerne, frisættes til at planlægge og handle på baggrund af borgers aktuelle behov for omsorg, tryghed og nærvær uden om sædvanlige administrative arbejdsgange. Svendborg Kommune sætter fokus på kulturen i samarbejdsprocesser for at styrke og udvikle borgerforløb, så borgeren og de pårørende oplever et sammenhængende, koordineret og livsstøttende tilbud. Syddjurs Kommune tager afsæt i Buurtzorg for at implementere selvstyrende teams i hjemmeplejen, så der skabes mere medindflydelse i anvendelse af tid og kompetencer, som bedst afspejler borgernes behov. I Varde Kommune arbejder de også med selvstyrende teams, hvor de afprøver den nye organiserings- og ledelsesmodel i to typer af teams, gennem pilotprojekter inden for tværfaglig borgerstyret rehabilitering og supporterende hjemmepleje.


Digitale løsninger som nøglen til øget selvbestemmelse

Velfærdsteknologi og digitale løsninger fylder mere og mere i ældreplejen. En række kommuner i puljen arbejder på udvikling af nye digitale løsninger eller anvendelse af dem på nye måder. Fælles for mange af projekterne er ønsket om at give borgerne øget selvbestemmelse, bl.a. gennem inddragelse i dokumentationsprocessen og aktivitetsmuligheder gennem app’s.

I Billund Kommune arbejder de med at øge inddragelsen af borgere og pårørende i dokumentationsprocessen. I Frederiksberg Kommune skal app’en ”Min Dialog”, skabe et tættere samarbejde med borgere og pårørende om de ydelser, de tilbydes ifm. hjemmepleje, sygepleje, genoptræning og på plejecentre. Greve Kommune er ved at udvikle en ’aktivitetsapp’, hvor +80-årige borgere, der er i målgruppen for forebyggende hjemmebesøg og de borgere, der er visiteret til hjælp og støtte fra hjemmeplejen, kan finde de aktiviteter og tilbud, som kommunen og civilsamfundet tilbyder. Københavns Kommune arbejder i et fælles projekt med Aarhus Kommune og Aalborg Kommune på, at finde bedre teknologiske løsninger til nødkald, gennem afdækning med borgere og pårørende. Struer Kommune vil flytte dokumentationen fra kontormiljøer og ud til borgernes lejligheder, bl.a. via borgerskærme, for at sætte fokus på borgernes aktuelle behov og ikke opgaven og samtidig bruge mere tid hos borgerne. I Thisted Kommune afsøger man teknologiske løsninger, der kan lette dokumentationsbyrden og øge datakvaliteten via prototyper og test af ny teknologi, f.eks. kunstig intelligens og talesyntese. I Varde Kommune er der ønske om at få udviklet en app til borgerstyret rehabilitering for at mindre ressourcer på dokumentation.


Pårørende som nøgle ressource i at styrke omsorg og nærvær

De nærmeste omkring borgere på plejecentre og i hjemmeplejen spiller en væsentlig rolle i hverdagen. Flere projekter undersøger hvordan de pårørende kan få øget indsigt, indflydelse og støtte.

I Herning Kommune er den videobaserede Marte Meo-metode udgangspunkt for at hjælpe både pårørende til borgere med demens og fagpersoner. I Københavns Kommunes projekt om pårørende er der fokus på digitale værktøjer til pårørende og onlinekurser for pårørende til at tackle hverdagen. Københavns Kommune har også et projekt om tryghed med Aarhus Kommune og Aalborg Kommune, der gennem løsninger til nødkald, sætter fokus på også de pårørendes behov. Vordingborg Kommune vil intensivere samarbejdet med bruger-pårørende-råd på plejecentrene og etablere et nyt tværgående bruger-pårørende-panel. I Randers Kommune anvender de Værdighedsmodellen til at styrke mellemmenneskelige relationer på hele ældreområdet, også i samarbejdet med pårørende.


Tværfagligt samarbejde til at styrke nærværet

Nærvær og omsorg kræver ofte sammenhæng og koordinering i aktiviteter og indsatser. Det er afgørende at forskellige medarbejdere samarbejder på tværs af fagligheder. Flere projekter sætter fokus på tværfagligt samarbejde både gennem dokumentation, tværfaglige teams og faste kontaktpersoner.

I Kalundborg Kommune vil de bl.a. skabe en transparent, metodefast og struktureret samarbejdsform på tværs af faglighederne, hvor tværfaglige teams skal koordinere indsatser. Middelfart Kommune arbejder på at implementere en bæredygtig indsatsmodel med afsæt i en målrettet tilpasning af it-systemer, en styrkelse af det tværfaglige samarbejde samt et servicetjek af eksisterende arbejdsgange og dokumentationspraksis. Holbæk Kommune vil skabe et samspil mellem faglighed, teknologi og adfærd for at løfte kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen bl.a. gennem adfærdsdesign og nudging-metodikker, der fremmer intuitiv anvendelse af systemer. Jammerbugt Kommune vil indføre en kontaktpersonordning og følge systematisk op på trivsel og ernæring. Thisted Kommune vil forbedre tværfaglig og sammenhængende pleje ved afprøvning af rammer for samarbejde og snitflader mellem de faggrupper, som er i berøring med borgeren i hverdagen, og som bl.a. har brug for dokumentation af høj kvalitet for at lykkes med den tværfaglige opgave.


Kvalitet i ydelserne og plejen

Mange af projekterne arbejder med kvalitetsdagsordenen. Udvalgte projekter arbejder specifikt med kvalitet gennem kompetenceløft og fokus på arbejdsgange.

I Gentofte Kommune sætter de fokus på kompetencer hos medarbejderne, bl.a. ved at målrette sprogundervisning i hjemmeplejen og oplæring i at bevare roen gennem metoden ’Low Arousal’. Kerteminde Kommune vil skabe en ny praksis og arbejdsgange for midlertidig visitation, så kommunen kan se nye måder at understøtte borgerens selvstændige livsførelse. Sønderborg Kommune vil udvikle en generisk model for, hvordan forbedringsarbejdet med fokus på medicindokumentation og forebyggelse af medicineringsfejl kan integreres i dokumentationen.


Værdighed og nærværende møder sættes i centrum

Puljen støtter øget omsorg og nærvær, og en række kommuner har sat direkte fokus på det nærværende møde mellem borgere og personale. Der er fokus på samtalerne med borgerne og deres pårørende – bl.a. for hjælpe til en værdig død.

I Aalborg Kommune vil de skabe nærvær i mødet med borgeren, herunder nærvær i de professionelle samtaler gennem praksisnær læring og udvikling af koncept for samtaler. Esbjerg Kommune arbejder med styrket indsats for en værdig død, ved at skabe samarbejdsmodeller og metoder for samarbejdet med og omkring døende borgere og deres pårørende. Holstebro Kommune vil kvalitetsudvikle ernæringsområdet, så der sker en ensrettet og systematisk håndtering af madservice, og borgernes individuelle præferencer bliver inddraget. Hørsholm Kommune er gået sammen med syv andre kommuner for i 14 projekter at skabe nye veje til at styrke det nærværende møde med borgere og pårørende bl.a. gemme metoden ”Our Voice”, Marte Meo og arbejde med livshistorier. Viborg Kommunes projekt har til formål at forbedre forholdene for både borgere, pårørende, og medarbejdere ift. livets afslutning for borgerne, så den opleves meningsfuld og værdig.


Opdateret 26 JAN 2022