xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Fundamentet for det gode tværfaglige samarbejde er på plads i Høng

I hjemmeplejen i Høng er borgernes behov og ønsker kommet endnu mere i fokus gennem det tværprofessionelle samarbejde. Samarbejdet er rammesat af et ugentligt holdmøde, hvor medarbejderne sammen finder den bedste måde at arbejde rehabiliterende med borgeren med udgangspunkt i borgerens behov og ønsker.

Af Projektleder Rikke Røge Forchhammer.

Et hold og et tværprofessionelt samarbejde etableres

Maria Alberte Sørensen er fysioterapeut og har i mange år arbejdet i Høng, hvor terapeuter og hjemmeplejen har lokaler lige ved siden af hinanden. Der har derfor altid været tradition for et godt samarbejde. Dette samarbejde er blevet styrket yderligere ved etablering af tværprofessionelle hold, der mødes en gang om ugen. Fokus på holdmøderne er borgere med rehabiliteringspotentiale, der enten modtager en rehabiliterende indsats, eller hvor holdet vurderer, at der kan ydes en indsats. Udover hjælpere, assistenter og terapeuter deltager også sygeplejersker, visitatorer og planlæggere.

”Når vi arbejder tværprofessionelt, kan vi virkelig rykke og det er sindssygt fedt. Vi arbejdede tværprofessionelt i forvejen, og vi havde et godt fundament at bygge videre på. Nu har vi mulighed for god faglig sparring på kryds og tværs, og vi er kommet tættere på hinanden og har givet plads til hinanden. Visitationen kan nu visitere i det øjeblik, vi sidder på holdmødet. Hvor der normalt er en lang sagsproces, kan jeg nu komme i gang med min indsats, lige så snart jeg har tid i min kalender. Der er nogle arbejdsgange, der er blevet nemmere. Vi har virkelig haft gavn af hinanden. Det glæder os selv og borgerne. Så bliver det sjovere for os alle sammen at gå på arbejde. Vi vil gerne gøre en forskel, og det gør vi, når vi gør det sammen. Folk går gerne 1 meter ekstra.”, siger Maria.

Maria tog hurtigt teten som mødeleder og var det helt fast i en lang periode. Det var med til at give holdet et godt fundament med ens struktur og kontinuitet, og det var trygt for holdet, at det var den samme mødeleder hver gang. For rammerne var ikke definerede fra begyndelsen, og derfor var det svært at finde hinanden i et tværprofessionelt samarbejde.

Rollen som mødeleder og strukturen for møderne definerede Maria og holdet hen ad vejen. Holdet fandt hurtigt ud af, at det er vigtigt at have fokus på borgerne – det handlede om at få set borgerne, yde en tværfaglig indsats og følge op på den aftalte indsats. Der var i starten behov for, at nogle gik forrest. En vigtig indsats er at bringe de gode historier ind på holdmødet og at give hinanden et klap på skulderen. Et eksempel var et sted hvor plejen lavede mad og opdagede, at borgeren selv kunne lave røræg. På holdet skete der en bevægelse, hvor plejen var begyndt at få aha-oplevelser og stille spørgsmål til deres egen praksis. De gode historier gav alle noget at spejle sig i og gav mod til at prøve mere. Holdet var og er præget af god dialog og lysten til bare at prøve af.

Mødeledelse i et tværprofessionelt samarbejde

Mødelederen sikrer, at der er en fast struktur. Holdet starter altid med borgere, der nyligt er udskrevet fra hospitalet eller andre nye borgere. Når en borger bliver taget op, så sikrer holdet, at der er en, der har snakket med borgeren inden næste møde. Der bliver eventuelt lagt en opgave i fagsystemet Nexus, således at der er afsat tid til at afklare og/eller afdække borgeren. Holdet aftaler, hvornår borgeren igen bliver taget op på holdmøde.

Når holdet har gennemgået nye borgere, taler de om de borgere, som de har aftalt at lave opfølgning på. Dialogen om borger følger en skabelon, hvor holdet starter i ”borgerland” og derefter begiver sig over i ”fagland”. Mødelederen sikrer, at når der er et par minutter tilbage af mødet, så opsummerer holdet, så alle ved, hvad de skal, eller hvis man har en rolle.

Som mødeleder lægger Maria vægt på at være engageret og at have øje for alle deltagere og deres forskellige fagligheder:

”Det er også vigtigt ikke at være bleg for at sige, hvis et emne ikke hører til i drøftelsen – der kan nemlig godt snige sig snakke ind om bleer og andre vigtige emner for plejen, som ikke har med rehabilitering at gøre. Nu hvor holdet er godt etableret, er der andre, der byder ind på rollen som mødeleder, og holdet aftaler fra gang til gang, hvem der skal være mødeleder, så man kan nå at forberede sig,” understreger hun.

”Borgerland”

En god forberedelse er vigtig for, at borgerne kan ”komme med ind” på mødet, og for at tiden på holdmøderne bruges optimalt. Der er altid enten en hjælper, assistent eller sygeplejerske, der melder sig til at tage denne snak, og det er enten en, der kommer tit i hjemmet eller en anden, der har lyst. Maria tager også med plejen ud at tale om mål med borgerne, for på den måde at klæde plejen på til at prøve det af og blive gode til at spørge til borgerens behov og drømme og motivere borgeren ift. dennes mål. Projektet har skabt et større fokus på, at borgerne skal være mere selvhjulpne, hvis de kan og har motivation til det.

Opdateret 14 JUN 2022