xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

I hjemmeplejen i Middelfart arbejdes der fagligt og ikke kun hjerteligt

Et Fælles Fagligt Sprog understøttet af en særlig ydelse har skabt et fagligt kvalitetsløft i arbejdet med borgerens mentale og sociale trivsel. Gennem projektet Trivsel og værdighed i eget hjem er det lykkes at skabe forandringer i en travl hverdag.

Af Herdis Povlsgaard, Projektleder Middelfart Kommune

Det er normalen at møde borgere med smil og venlighed. Mange gør det situationsbestemt og som en medmenneskelig handling. Men det faglige potentiale ved smil og venlighed er også stort.

I Middelfart er den faglige bevidsthed kommet på dagsordenen, og her er smilet fortsat hjerteligt, men det er også en prioriteret, forberedt og evalueret handling. Dette skaber mere progression i hjælpen, det højner den faglige stolthed, og det øger borgernes trivsel og værdighed.

Middelfart Kommune har de seneste to år arbejdet for at øge medarbejdernes opmærksomhed på borgernes sociale og mentale trivsel. Blandt andet har vi udviklet et fælles fagligt sprog, som afsæt for en faglig dialog om trivslen hos borgerne. Ud over det Fælles Faglige Sprog, viser det sig, at andre virkemidler har medvirket til implementering af projektet. Det uddybes i denne artikel

Projektet er blevet til i samarbejde med Marselisborg Consulting som netop har udarbejdet en evaluering af projektet.

Evalueringen peger i retning af tre vigtige kerneelementer for at det lykkes at løfte fagligheden i en travl hverdag:

  • Det at have et fælles fagligt sprog
  • En ydelse under velfærdsaftalen giver tid og rum til at arbejde med borgerens trivsel
  • Anledninger og værktøjer til at ledelsen kan drive faglig ledelse

Læs hele evalueringen her

Det at have et fælles fagligt sprog

Middelfart Kommune og dagcentre har over halvandet år arbejdet på at udvikle, udbrede og udmønte et fælles fagligt sprog for at styrke trivsel og værdighed for borgerne.

Sproget understøttes af redskaber som perspektivskifte, Refleksionsmetoden ”Trivselsrum” og livshistorien.

Arbejdet med det fælles faglige sprog er realiseret gennem en række læringsaktiviteter for at uddanne, og træne medarbejderne i at forstå og anvende sproget, at arbejde med fokus på borgernes trivsel og mentale sundhed og at få delt tavs viden. Læringsaktiviteterne har bestået af undervisning og læringsrum i mindre grupper fordelt over et års tid. Evalueringen viser, at det fælles faglige sprog nu anvendes på tværfaglige møder. Sproget anvendes bevidst og styret inde på mødet, mens det mest anvendes ubevidst og ustyret i de uformelle kollegiale rum.

”Det Fælles Faglige Sprog og Fremtidens Ældre liv stiller andre krav til os. Jeg går fra servicepersonale til sundhedspersonale. Vi har sundhedsfaglighed.” Sådan udtrykker en medarbejder, hvordan det Fælles Faglige Sprog og ydelsen Fremtidens Ældreliv har gjort medarbejderne optagede af deres rolle i forhold til borgernes sundhed og ikke kun fysiske helbred.

Det Fælles faglige sprog illustreres af et træ, hvor kronbladene indrammer borgernes ofte mangeartede behov, mens rødderne peger på handlemuligheder.

En ydelse under velfærdsaftalen giver tid og rum til at arbejde med borgerens trivsel

Fremtidens Ældreliv er en ydelse, der er skabt blandt mange prøvehandlinger som led i velfærdsaftalen med regeringen. Ydelsen er en mulighed for at hver hjemmeplejegruppe kan dedikere noget tid til en eller flere borgerens trivsel og værdighed uden en visitation. Hver gruppe har 10 timer til rådighed ugentligt.

Ydelsen har medvirket til at medarbejderne føler det legitimt at prioritere ud fra borgerens behov og fokusere på borgerens behov som helhed frem for en opgaveliste. Det viser dig også at Det fælles Faglige sprog medvirker til, at der fagligt reflekteres og argumenteres, når en borger skal have den nye ydelse, mens den samtidig bliver en gevinst ved at arbejde med høj sundhedsfaglighed.

Anledninger og værktøjer til at ledelsen kan drive faglig ledelse

Lederne har været med hele vejen fra udvikling til implementering af projektet. Det har været en prioritet at de daglige ledere har deltaget på kurserne og haft deres egne læringsmøder sideløbende med medarbejdernes kompetenceudvikling.

”Vi har altid haft sparring. Men det har været ustruktureret, og der er gået lang tid uden at komme frem til noget. Metoden sikrer, at vi kommer frem til nogle handlingsmuligheder. Sproget bliver nok også mere fagligt. Vi kan holde øjet på bolden. Fx når vi arbejder med borgere med demens, der har det svært. Der kan medarbejderne blive følelsesmæssigt involveret og derfor føle afmagt og have det svært. Og der er metoden god til at trække sig ud af situationen og få nogle faglige ord sat på, hvor for noget sker.” - Leder om metoden Trivselsrum til de tværfaglige møder.

På læringsmøderne er lederne blandt andet blevet trænet i rollen som facilitator på de tværfaglige møder - også kaldet trivselsrum - efter en defineret struktur som skaber rum for refleksion. Lederne har gennem sproget, administrationen af ydelsen Fremtidens Ældreliv og mødestrukturen fået formelle rum til at drive faglig ledelse.

Evalueringen viser, at trivselsrummet gør mødet og den faglige sparring lettere at styre. Det er lettere at sortere i relevant og overflødig information samt ved at overskue, hvilke faglige aspekter der bør drøftes. Det opleves også at langt flere medarbejdere byder ind med refleksion over borgere, også dem som de ikke kender. Således fremmer trivselsrum de faglige refleksioner frem for holdninger og ‘synsninger’.

Gevinster af faglighed og hjerte

Alt i alt har projektet bidraget til en større tilfredsstillelse og arbejdsglæde for medarbejderne, samt færre forværringer hos borgerne.

Medarbejderne oplevede tidligere, at succesen var at få løst sine opgaver på kørelisten. Men nu er det at møde borgerens behov. Det er mere forløsende for medarbejderne og forbundet med stolthed. En medarbejder fremhæver, at det handler om at have argumentationen i orden – og det øger den faglige stolthed.

Opdateret 21 JUN 2022