xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Styrket rygestop­tilbud til særlige grupper

Sundhedsstyrelsen inviterer hermed kommuner, evt. i samarbejde med den kommunale social-psykiatri og/eller regionale psykiatriske tilbud, til at ansøge om midler til projekter med fokus på at styrke rygestopindsatsen over for udsatte borgere, særligt borgere med psykiske lidelser.

Obs. Der er desværre blevet angivet forskellige oplysninger om hvilke skemaer, der er inkluderet i kravet til maksimum antal sider for den samlede ansøgning. I det ansøgningsfristen er den 16. oktober 2020, er det besluttet, at ansøgninger, hvor udelukkende ansøgningsskema 1 og 2 tilsammen giver det maksimale sideantal på 12 sider, også vil blive accepteret.

Link til FAQ – spørgsmål og svar (senest opdateret den 9. oktober 2020)

Med aftale om finansloven for 2020 blev der samlet afsat 40 mio. kr. (2020-2023) til en forsøgsordning med rygestopforløb og vederlagsfri rygestopmedicin til udsatte borgere, der indgår i et rygestopforløb, med henblik på at styrke kommunernes forebyggelsesindsats over for udsatte borgere.

En mindre del af midlerne (70.000 kr.) vil gå til kompetenceudvikling til de deltagende projektkommuner, mens de resterende midler vil blive udmøntet til kommunale projekter.

Ansøgningsfrist: fredag den 16. oktober 2020 kl. 12

Formål

Puljens formål er at understøtte og styrke kommunernes forebyggelsesindsats med rygestopforløb og vederlagsfri rygestopmedicin til udsatte borgere, der ryger og gerne vil hjælp til et rygestop.

Midlerne udmøntes til rygestopforløb og vederlagsfri rygestopmedicin primært målrettet personer med psykisk lidelse, der ønsker hjælp til et rygestop. Projektkommunerne kan også bruge puljemidler til andre udsatte borgere, fx borgere med anden afhængighed eller hjemløse, hvor det vurderes, at der er behov for udvidet støtte ifm. rygestop ift. kommunens standardforløb.

Mål

  • flere borgere med psykiske lidelser opnår røgfrihed gennem
  • tilbud om et kommunalt kvalitetssikret rygestopforløb
  • bliver henvist til, deltager i og gennemfører et fleksibelt kommunalt rygestopforløb med mulighed for udlevering af vederlagsfri rygestopmedicin.

Forekomsten af rygning er to til tre gange højere blandt personer med psykisk sygdom sammenlignet med den øvrige befolkning. Personer med en psykisk sygdom ryger gennemsnitligt flere cigaretter dagligt, er oftere storrygere, og er ofte mere nikotinafhængige end den gennemsnitlige person, der ryger (Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om tobak).

Rygning er en betydelig medvirkende faktor i den betydelige oversygelighed og – dødelighed, der er for personer med psykisk sygdom (Socialstyrelsen ”Det gør en forskel. Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien” 2013). En reduktion i antallet af personer, der ryger i gruppen af borgere med psykisk sygdom, vil bidrage til at mindske denne ulighed.

Projektperiode

2020 - 2023

Målgruppe for projekterne

Primær målgruppe: Borgere, der har en psykisk lidelse og ryger, og som ønsker hjælp at stoppe.

Det er muligt for projektkommunerne at bruge en del af puljemidlerne til fleksible rygestoptilbud til andre udsatte borgere, fx borgere med anden afhængighed, hvor det ligeledes fagligt vurderes, at der er behov for mere fleksibel støtte til rygestop end en borger modtager i kommunens standardforløb.

Sekundær målgruppe: kommuner samt den kommunale socialpsykiatri og/eller regionale psykiatriske tilbud.

Hvem kan søge?

Puljen kan søges af kommuner.

Læs det samlede puljeopslag for at se alle kriterier for at søge mv.

Alle ansøgningsskemaer og budgetskemaer skal udfyldes og indsendes før deadline, for at projektet kan komme i betragtning.

Yderligere oplysninger

Sundhedsstyrelsen kan kontaktes til og med torsdag den 8. oktober 2020 - uge 41 vedr. spørgsmål til puljen.

Alle spørgsmål og svar vil løbende blive offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Orienter jer gerne der, inden I sender spørgsmål. Spørgsmål besvares ikke efter ansøgningsfristens udløb.

Sundhedsstyrelsen kan ikke vurdere ansøgninger fra potentielle ansøgere før ansøgningsfristens udløb.

Ansøgningsmaterialer

Puljeopslag (opdateret 4. september 2020)

Ansøgningsskema 1

Ansøgningsskema 2

Budgetskema 3

Budgetskema 4

Vejledning til ansøgningsskema

Opdateret 17 SEP 2020