xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med demens

Anbefalingerne sætter overordnede rammer for, hvordan kommuner, almen praktiserende læger og regioner kan organisere indsatsen og samarbejdet for mennesker med demens.

ANBEFALINGER 07 OKT 2020

Formålet med anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med demens er at bidrage til en ensartet høj kvalitet og sammenhæng i den samlede indsats. De skal understøtte trivsel for personer med demens og deres pårørende via øget sammenhæng i forløbet og ved at understøtte en ensartet høj kvalitet i diagnostik, udredning, behandling, pleje, omsorg og opfølgning.

Anbefalingerne henvender sig til ledere, planlæggere og sundhedspersonale, der beskæftiger sig med personer med demens i kommunerne, på sygehuse, i almen praksis samt i speciallægepraksis.

Anbefalingerne angiver faglige og organisatoriske rammer hvor inden for opgaven bedst kan løses. De kan indarbejdes i lokale instrukser og vejledninger samt i de regionale forløbsprogrammer og samarbejdsaftaler for personer med demens. Det er således forventningen, at regioner og kommuner orienterer sig i anbefalingerne og vurderer, om de giver anledning til at tilpasse den lokale tilrettelæggelse og udførelse af indsatser til personer med demens.

 

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med demens - bestil trykt version hos Stibo Boghandel