xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demens

Initiativ 13 i den nationale demenshandlingsplan har til formål at styrke rådgivningen ved at yde støtte til etablering af 13 regionale rådgivnings- og aktivitetscentre, hvor mennesker med demenssygdomme og deres pårørende kan henvende sig anonymt uden forudgående visitation og få kontakt med ligestillede samt blive tilbudt støtte og rådgivning, indgå i sociale aktiviteter mv.

EVALUERINGER, VIDEN OG INSPIRATION 17 JAN 2020

Centrene havde til formål primært at henvende sig til hjemmeboende borgere med demens i de tidlige stadier af sygdommen, samtidig med at centrene skulle fungere som samlingssted for grupper af borgere med demens.

Evaluering

Formålet med evalueringen af indsatsen er at belyse, hvorvidt de 13 etablerede rådgivnings-og aktivitetscentre er lykkedes med at etablere og tilbyde relevante aktiviteter til målgruppen af borgere med demens og deres pårørende, samt hvorvidt de tilbudte aktiviteter opleves at have den ønskede kvalitet og virkning for brugerne.

Evalueringen skal således tilvejebringe viden om både implementering og virkning af de 13 etablerede rådgivnings-og aktivitetscentre. I denne erfaringsopsamling præsenteres en tværgående analyse af de initiativer, der synes at have en særlig positiv virkning for borgere og deres pårørende. 

Evaluering af puljen "Rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demens og deres pårørende, herunder yngre med demens". Erfaringsopsamling 

Inspirationskatalog

Erfaringsopsamlingen suppleres af et inspirationskatalog, som har til formål at beskrive gode praksisser til inspiration for andre kommuner, der ønsker at forbedre deres tilbud til borgere med demens. 

Evaluering af puljen "Rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demens og deres pårørende, herunder yngre med demens". Inspirationskatalog

Den nationale demenshandlingsplan 2025

Rapporten er udarbejdet som led i arbejdet med Initiativ 13: Rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demens og deres pårørende, herunder yngre med demens i Den nationale demenshandlingsplan 2025.

Demenshandlingsplanen rummer i alt 23 initiativer fordelt på fem fokusområder. Alle initiativer har som overordnet mål at forbedre indsatsen for at udrede, pleje og behandle mennesker med demens frem mod 2025. Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for 11 af initiativerne.

Se alle udgivelser inden for Den nationale demenshandlingsplan 2025