Covid-19: Forebyggelse af smittespredning
Sundhedsstyrelsen har løbende opdateret anbefalinger om forebyggelse af smittespredning i takt med at der er fremkommet viden om covid-19, og at internationale anbefalinger er blevet opdateret.
09. december 2022: Materialet er under opdatering. Læs nærmere om de generelle smitteforebyggende råd her.
I dette dokument samler vi en række generelle anbefalinger for forebyggelse af smittespredning. Sigtet med anbefalingerne er todelt: at forebygge generel smittespredning i samfundet, og dermed fastholde vores kontrol over epidemien, samt at forbygge den konkrete smitte fra person til person, og dermed beskytte den sårbare.
Anbefalingerne bør tilpasses situation og risiko, herunder også særlige forhold hvor der bør følges et forsigtighedsprincip. Det skal samtidig understreges, at anbefalinger skal ses som faglige sigtelinjer, der skal implementeres indenfor gældende love og regler, og i takt med den faseopdelte og gradvise åbning, der besluttes politisk.
Afsnit
- Baggrund
- Vigtigt at vide om covid-19
- Anbefalinger
- Vil du vide mere?
Versioner
Version 7 (aktuel version): 7. juni 2022
Opdateringer i version 7 i forhold til version 6.1:- Opdateringer i forbindelse med generelle anbefalinger om forebyggelse af smittespredning.
Version 6.1: 26. august 2021
Opdateringer i version 6.1 i forhold til version 6:
- Henvisninger til materialet 'Anbefalinger til vaccinerede personer' er fjernet jævnfør afpublicering af denne udgivelse.
Version 6: 11. august 2021
Opdateringer i version 6 i forhold til version 5:
- De seks generelle råd er blevet ajourført.
- Afstandsanbefalingen er blevet formuleret mere generelt, og der er nu ikke angivet en bestemt anbefalet afstand i meter.
- Baggrundsafsnittet er opdateret i forhold til den nuværende situation, herunder vaccinationsindsatsen i Danmark. Det anbefales fortsat at følge de generelle råd.
- Afsnittet om vaccination, som er det højest prioriterede af Sundhedsstyrelsens seks råd, er flyttet til kapitlet anbefalinger og er opdateret.
- De øvrige afsnit er opdateret, så formuleringerne er proportionale med den situation, som findes i Danmark i dag, og med fokus på i højere grad at vende tilbage til en normal hverdag.
- I afsnittet om selvisolation er afsnit om test og smitteopsporing forkortet markant med henvisning til øvrige publikationer.
- Mundbind anbefales udelukkende ved test og besøg hos lægen, og det er beskrevet at krav i kollektiv trafik bortfalder pr. 1. september.
Version 5: 21. juli 2021
Opdatering i forhold til version 4:
- Materialet er opdateret ift. anbefaling om vaccination af gravide og ammende.
Version 4: 16. april 2021
Opdateringer i forhold til version 3:
- Opdatering af de seks generelle råd og tre hovedprioriteter i forebyggelse af smittespredning.
- Gennemskrivning og opdatering af alle kapitler, bl.a. med henblik på at gøre sproget klarere og lettere forståeligt
- Der er blevet tilføjet et nyt afsnit om vaccination
- Der er blevet tilføjet en nyt afsnit om hurtigtest
- På baggrund af evidensgennemgang er afsnittet om smittespredning blevet opdateret.
- På baggrund af evidensgennemgang er afsnittet om luftskifte og ventilation/udluftning blevet opdateret.
Version 3: 2. oktober 2020
Version 2: 9. juli 2020
Ændringer i version 2 i forhold til version 1:
- Ændret opsætning og udvidelse af eksempler, der kan give inspiration til smitteforebyggelse i praksis
- Tilføjelse af et afsnit omkring smitteveje for ny coronavirus
- Tilføjelse af et afsnit om isolation og nære kontakter
- Udvidelse af afsnittet om brug af barrierer i form af skærme, ansigtsdækkende visir og mundbind i det offentlige rum, herunder tilføjelse af anbefalinger til brug af mundbind
Version 1: 10. maj 2020