xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Isbjerget

Isbjerget er et billede på, at der bag borgerens adfærd er behov og følelser. Hvis du som medarbejder ikke forstår borgerens adfærd, kan du gå på opdagelse under havets overflade.

VIDEN OG INSPIRATION 22 JUN 2022
Al adfærd er kommunikation. Det er et af de vigtigste budskaber i omsorgsarbejdet. Isbjerget er en metafor for, at bag den adfærd, du som medarbejder kan se og høre, ligger en række behov og følelser hos borgeren. Udviser en borger en uforståelig adfærd, er det vigtigt, at du overvejer, hvad borgeren egentlig prøver at fortælle dig. I situationer, hvor vi ikke kan forstå den adfærd, vi møder, kan vi reflektere over, hvad der mon ligger bag. Pilen symboliserer perspektivskifte og dermed vigtigheden af at dykke ned under havets overflade for at forstå borgerens behov og følelser.  

Sådan kan du bruge modellen:

Print refleksionskortet og brug det i en beboerkonference, et triage- eller personalemøde eller i andre situationer, hvor I kan være nysgerrige på, hvad der ligger til grund for en adfærd. Kortet kan også bruges sammen med nogle af de andre metoder, fx Perspektivskifte, Blomsten, Trivselskarret eller i en generel drøftelse af personcentreret omsorg.  

Du kan også se denne korte film, hvor modellen forklares:

Ønsker du en trykt version? 

Vi kan desværre ikke tilbyde trykte eksemplarer af refleksionskortene, men vi sender gerne trykfilerne, så du selv kan få dem trykt ved et trykkeri. Skriv til vaerdighed@sst.dk for at få trykfilerne tilsendt.