xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Perspektivskifte

Perspektivskifte er en metode til at se verden fra borgerens eller den pårørendes perspektiv.

VIDEN OG INSPIRATION 22 JUN 2022
Når en borger ikke selv kan sætte ord på sine behov og følelser, kan du prøve at forstå borgerens situation gennem metoden Perspektivskifte. Metoden hjælper dig til at skifte perspektiv og rykke over i borgerens sted og fokusere på, hvad borgeren føler og oplever. Perspektivskifte er en refleksionsøvelse, som stiller spørgsmål som: 
Hvad prøver borgeren at fortælle os med sin adfærd? Hvad ville borgeren selv sige om situationen? Metoden kan også bruges i forhold til pårørende.

Sådan kan du bruge metoden: 

Print refleksionskortet og brug spørgsmålene fx i en beboerkonference til at drøfte en konkret borgers adfærd i dybden eller en konkret situation, der er svær at håndtere. Det er svært at tænke sig til et perspektivskifte, og derfor er det vigtigt, at I siger både spørgsmål og svar højt for hinanden. I kan eventuelt prøve at svare ved at sige ’jeg’ for på den måde at svare, som var I borgeren. Metoden kan evt. bruges sammen med Isbjerget, Domænemodellen og At åbne fortællingen op. 

Tag e-læringsmodulet Perspektivskifte, hvis du vil sættes godt ind i metoden og afprøve dine viden gennem cases

Se og hør konsulent på værdighedsrejseholdet Anneke Dapper-Skaaning forklare metoden i dette webinar (spol hen til 5:04)

Du kan også se denne korte film, hvor modellen forklares:

 

Ønsker du en trykt version?

Vi kan desværre ikke tilbyde trykte eksemplarer af refleksionskortene, men vi sender gerne trykfilerne, så du selv kan få dem trykt ved et trykkeri. Skriv til vaerdighed@sst.dk for at få trykfilerne tilsendt.