Forebyggelsespakker: Ældre
Alkohol
Alkohol- og rusmiddelpolitik på tværs af ungdomsuddannelsesinstitutioner (G)
Kommunen indgår dialog og samarbejde med lokale ungdomsuddannelser for at sikre en ensartet rusmiddelpolitik på tværs af uddannelserne. En tværgående alkohol- og rusmiddelpolitik skal sikre fælles rammer og normer for unges alkoholforbrug samt ansvarlig udskænkning på ungdomsuddannelserne. Fokus skal være på udfordringer og løsninger i forhold at udarbejde og håndhæve en alkohol- og rusmiddelpolitik, ligesom der skal være fokus på at sikre en ensartethed af alkohol- og rusmiddelpolitikker. Endelig bør det sikres, at forældre involveres i diskussioner om rammerne for alkohol på ungdomsuddannelser.
Inspiration til handling: ”Til ungdomsuddannelsernes lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning”21, ”Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager – med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer”22, ”Festkultur og rusmidler i Gymnasieskolen”34, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”45.
Forældremøder og inddragelse af forældre (G)
Forældre inddrages gennem forældremøder i grundskolen og på ungdomsuddannelsesinstitutioner med henblik på dialog om børn og unges brug af alkohol, herunder hvordan man kan snakke med sin teenager om rusmidler, lave klare aftaler og grænser for den unges brug af alkohol, håndtering af fester mm. I grundskolen kan møderne endvidere bruges til at indgå forældreaftaler i klasserne om alkoholdebut, fester og håndtering af problematikker relateret til alkohol og andre rusmidler mv.
Inspiration til handling: ”Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur – sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”20, ”Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”19, ”Rusmiddelguide. For forældre til teenagere”60, ”Fuldafliv – materiale til forældremøder om alkohol”54.
Undervisning på ungdomsuddannelsesinstitutioner, produktionsskoler og ungdomsklubber mv. (G)
Kommunen understøtter, at der tilbydes undervisning og dialog om alkohol og øvrige rusmidler på ungdomsuddannelser, produktionsskoler, ungdomsklubber mv. Undervisningen kan fx varetages af kommunen som en udgående funktion eller af lærere/medarbejdere på institutionerne.
Formålet med undervisningen er at: udskyde rusmiddeldebut, forebygge og begrænse brug af alkohol og rusmidler gennem udvikling af personlige og sociale kompetencer, trivselsfremme, holdningsdannelse, begrænsning af flertalsmisforståelser samt formidling og viden om, hvordan man passer på sig selv og hinanden i festmiljøet.
Inspiration til handling: ”PAS - Rusmiddelforebyggende undervisning til erhvervs- og produktionsskoler”61, ”AarhusEksperimentet. Social pejling og social kapital – inspirationskatalog og rapport” 51,52, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”45, ”Sunde erhvervsskoler. Inspiration til at skabe sunde rammer og introducere sundhed i undervisningen”62, ”Fuld af liv kampagnemateriale”54.
Fysisk aktivitet
Fysiske rammer der inspirerer til fysisk aktivitet, ved ældreboliger og plejecentre (U)
Kommunen sikrer, at de fysiske rammer såvel udendørs som indendørs indrettes, så de inspirerer til bevægelse for en bred gruppe af ældre under hensyntagen til, at der kan være forskellige behov, bl.a. afhængigt af fysisk, kognitivt og socialt funktionsniveau.
Tilbud til borgere med særlige behov (G)
Kommunen tilbyder aktivitetstilbud rettet mod borgere med særlige behov, fx svært overvægtige, ældre med nedsat fysisk funktionsevne, personer med psykisk sygdom, personer med handikap, personer udenfor arbejdsmarkedet og socialt udsatte. Tilbuddene kan udvikles og gennemføres i et partnerskab mellem kommunen og idrætsforeninger, oplysningsforbund, interesseorganisationer og/eller private aktører.
Inspiration til handling: ”Tilbud der gør en forskel – Idræt til børn og unge med særlige behov”33, ”Struktur på sundheden – inspiration til sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser”34.
Forebyggende hjemmebesøg til ældre (G)
Ved de forebyggende hjemmebesøg opspores ældre med lavt fysisk aktivitetsniveau og/eller nedsat fysisk funktionsevne, og der gives tilbud om et målrettet forebyggende tilbud, evt. ved henvisning til tilbud i kommunen.
Inspiration til handling: ”Opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne. En guide til kommuner vedrørende forebyggende hjemmebesøg”45, ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”6.
Opsporing af ældre med nedsat fysisk funktionsevne og/eller lavt fysisk aktivitetsniveau (G)
Hjemmepleje, hjemmesygeplejen, visitatorer, demenskoordinatorer og medarbejdere tilknyttet samværs- og aktivitetstilbud bidrager systematisk til opsporing af ældre med nedsat fysisk funktionsevne og/eller lavt fysisk aktivitetsniveau. Borgerne i målgruppen for tidlig opsporing har meget forskellig helbredstilstand og funktionsevne. Det kan både være borgere, der karakteriseres som ældre, medicinske patienter, men det kan også være øvrige ældre borgere, der modtager personlig og/eller praktisk hjælp. Det er vigtigt at være opmærksom på, at målgruppen for tidlig opsporing ikke er akut syge borgere.
Inspiration til handling: ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”6, ”Opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne. En guide til kommuner vedrørende forebyggende hjemmebesøg”45, ”Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker. Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber”46.
Hygiejne
Rådgivning om hygiejne til ungdomsuddannelser (U)
Kommunen tilbyder ungdomsuddannelser råd og vejledning til udarbejdelse af hygiejnepolitik og syge-/raskmeldingspolitik. Der kan desuden rådgives med henblik på at reducere smitte ved at opfordre til korrekt og konsekvent håndhygiejne og hoste-etikette. Ved aktuelle aktuelle problematikker, fx kønssygdomme, fnat og lignende, kan kommunen ligeledes tilbyde rådgivning.
Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke - Seksuel sundhed”67.
Mad og måltider
Handleplaner for mad og måltider i hjemmeplejen og plejebolig (G)
Kommunen udarbejder lokale handleplaner for mad og måltider. Fokusområder i handleplanerne kan være:
- Løbende ernæringsvurdering af ældre, der modtager hjemmepleje eller bor i plejebolig
- Ernæringsvurdering kan ligeledes indgå som et centralt element i forebyggende og rehabiliterende indsatser i hjemmeplejen og plejebolig
- Afdækning af den enkelte borgers ernæringsbehov og -ønsker samt tilpasning af madens ernæringsindhold hertil
- Etablering af hensigtsmæssige rammer for levering og servering af maden
- Inddragelse af borgerne, i videst muligt omfang, i at tilberede ernæringsrigtig mad og skabe et godt spisemiljø, så måltidsoplevelsen bliver bedst mulig
- Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde om ernæringsindsatser hos ældre gennem klar ansvarsfordeling og retningslinjer for indsatsen
- Tværfagligt samarbejde om ernæringsindsatser samt sikring af de rette kompetencer og viden i personalegrupper vedrørende mad, måltider og ernæring.
Inspiration til handling: ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8, ”National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen”6, materiale udviklet i ”God mad – godt liv”90, www.økologiskspisemærke.dk75, www.bedremåltider.dk91 og ”Den Nationale Kosthåndbog”63.
Fokus på mad- og måltidsvaner ved de forebyggende hjemmebesøg til ældre (fra 75 år) (G)
Ved de forebyggende hjemmebesøg kan der med fordel sættes fokus på vejledning om sunde mad- og måltidsvaner. Der er opmærksomhed på den ældres mad- og drikkevaner samt ernæringstilstand, og der ydes sparring og vejledning til den ældre og eventuelt pårørende. Ved behov henvises til tilbud i kommunen, fx kommunens madservice, rådgivning i sundhedscenter, samt til almen praksis.
Inspiration til handling: Materiale udviklet i ”God mad – godt liv”90, som fx ”Når du skal tage på”97, ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”98, ”Opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne. En guide til kommuner vedrørende forebyggende hjemmebesøg”99 og ”Råd om mad når du er over 65 år – supplement til De officielle Kostråd”66.
Vurdering af ældres ernæringstilstand (G)
Medarbejdere i kontakt med ældre er opmærksomme på ældres vægt, da selv et mindre uplanlagt vægttab på 1 kg eller derover nedsætter funktionsevnen. Vejning foretages som led i den almindelige kontakt til ældre, fx ved visitation til hjemmepleje, hjemmesygepleje, madservice, ved indflytning i plejebolig, under rehabilitering og/eller genoptræning samt i almen praksis efter behov.
Inspiration til handling: ”Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring – sammenfatning af anbefalinger”63, ”Ernæringsvurdering”100, ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8, ”Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”101, ”Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker. Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber”102 og ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”98.
Temaaftener om sund aldring (U)
Gruppen af borgere over 65 år vil i de kommende år stige 108, og det er vigtigt at satse på forebyggelse så tidligt som muligt. Forebyggelse bidrager til at sikre god livskvalitet og det at kunne klare almindelige gøremål og sig selv længst muligt. Kommunen kan derfor med fordel udbyde temaaftner om sund aldring.
Inspiration til handling: ”Råd om mad når du er over 65 år – supplement til De officielle Kostråd” 66 og ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”98.
Mental sundhed
Understøtte forenings- og fællesskabsaktiviteter for ældre (G)
Kommunen understøtter forenings- og fællesskabsaktiviteter med fokus på samvær og netværk for ældre. Der skal være særlig opmærksomhed på at sikre rekruttering blandt ældre borgere med risiko for ensomhed og isolation (fx efter dødsfald af partner) eller enlige ældre. Der kan ligeledes være fokus på at invitere yngre ældre til deltagelse i foreningsaktiviteter, så de kan opbygge og fastholde et netværk i forbindelse med, at de træder tilbage fra arbejdsmarkedet. Centrale samarbejdspartnere uden for kommunen er fx foreningslivet.
Inspiration til handling: ”Forebyggelse på ældreområdet”58, ”Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet”59, ”Styrket indsats mod ensomhed hos ældre mennesker med meget hjemmehjælp”60 samt ”Indsatser der fremmer ældres mentale sundhed”61.
Etablere beboerkonferencer for ældre med demens på plejecentre (G)
Kommunale plejecentre etablerer beboerkonferencer med fokus på fremme af mental sundhed hos demensramte med udgangspunkt i den enkelte beboers behov. Beboerkonferencen er et centralt element ift. at forebygge udadreagerende adfærd, men kan også anvendes til forebyggelse af anden form for dårlig mental sundhed. Konferencer kan både afholdes regelmæssigt og ved akut opståede situationer.
Inspiration til handling: www.sst.dk - søg på ”beboerkonference”.
Styrke mental sundhed hos mennesker med kronisk sygdom (G)
Kommunen tilbyder indsatser til borgere med kronisk sygdom, hvor indsatsen fokuserer på at fremme mental sundhed, håndtere symptomer, etablere en velfungerende dagligdag og styrke sociale relationer. Indsatsen kan med fordel foregå i samarbejde med andre kommuner eller regionen. Indsatsen kan ikke erstatte udredning og behandling.
Inspiration til handling: www.sst.dk - søg på ”patientuddannelse for kronisk syge” og ”Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom”, www.patientuddannelse.info - søg på ”Lær at tackle kronisk sygdom” og ”Læring og mestring – patientuddannelse på deltagernes præmisser”63, www.steno.dk - søg på ”patientuddannelse”64, 65, 66.
Målrette forebyggende hjemmebesøg til opsporing af dårlig mental sundhed blandt ældre (G)
I forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg og i regi af hjemmeplejen opspores borgere med symptomer på dårlig mental sundhed (fx ensomhed) og psykisk sygdom (fx depression, selvmordsrisiko og demens) og der henvises til relevante kommunale og frivillige tilbud eller nærmere udredning og behandling.
Inspiration til handling: ”Opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne. En guide til forebyggende hjemmebesøg”72, ”Tidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre medicinske patienter – værktøjer til hverdagsobservationer”73, ”National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens”74.
Overvægt
Forebyggelse af overvægt på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G)
Medarbejdere på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud medvirker til at forebygge overvægt blandt brugerne, fx ved at understøtte sundere mad, øge det fysiske aktivitetsniveau samt skabe kultur og omgivelser, der fremmer sunde madvaner og fysisk aktivitet. Ledelsen støtter medarbejderne i arbejdet med sundhedsfremme, fx gennem kompetenceudvikling. Beboere og brugere kan med fordel inddrages i det sundhedsfremmende arbejde.
Inspiration til handling: ”Sundhed i sociale tilbud – til voksne med særlige behov”78, ”Tilbud der gør en forskel – Idræt til børn og unge med særlige behov”79, “Mad til forhandling. Udviklingshæmmede, livsstil og overvægt”80, ”Det gør en forskel. Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien”81, ”Struktur på sundheden – inspiration til sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser”82, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1 og ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2.
Forebyggelse af overvægt blandt ældre på plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen (G)
Medarbejdere på plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen medvirker til at forebygge overvægt blandt ældre, fx ved at understøtte sundere mad, øge det fysiske aktivitetsniveau samt skabe kultur og omgivelser, der fremmer sunde madvaner og fysisk aktivitet. Ledelsen støtter medarbejderne i arbejdet med sundhedsfremme, fx gennem kompetenceudvikling. De ældre kan med fordel inddrages i det sundhedsfremmende arbejde.
Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2, ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”83, ”National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen”22 og ”Råd om mad når du er over 65 år – supplement til De officielle Kostråd”84.
Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt på kommunens arbejdspladser, botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G)
Som led i arbejdet med de ansattes trivsel på kommunens arbejdspladser arbejdes der med at forebygge mobning og stigmatisering relateret til overvægt på arbejdspladsen. Tilsvarende inddrages forebyggelse af mobning og stigmatisering på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud. Fx kan emnet integreres i trivselspolitikker og handleplaner.
Inspiration til handling: Anbefalingerne i ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3 og ”Stigmatisering – debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen”36.
Tilbud til voksne med moderat overvægt, primært efter henvisning (U)
Kommunen har et forebyggelsestilbud til voksne med moderat overvægt, som ønsker at tabe sig. Tilbuddet retter sig primært mod borgere, hvor den praktiserende læge eller sygehuset vurderer, at der vil være et sundhedsmæssigt udbytte af et vægttab, og hvor en eventuel spiseforstyrrelse er udelukket. Indsatsen inddrager aktivt borgeren og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og støtte til adfærdsændring samt en vurdering af psykosociale forhold. Kommunen sikrer, at tilbuddene også tilgodeser specifikke målgrupper, som kvinder, der har udviklet overvægt i forbindelse med graviditet, voksne med anden etnisk baggrund end dansk fra visse lande, borgere med psykisk sygdom og borgere med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser.
Inspiration til handling: ”Slutevaluering af satspuljen: ”Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne”104, ”Små skridt til vægttab – der holder”105, ”10 veje til vægttab”106, www.diaetist.dk, www.altomkost.dk, ”Kortlægning af livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt i regioner og kommuner”97, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2 og ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.
Vejledning om vægt ved forebyggende hjemmebesøg til ældre (G)
Ved de forebyggende hjemmebesøg til ældre vejledes der om den sundhedsmæssige betydning af normalvægt i forbindelse med vejledning om sunde mad- og måltidsvaner og fysisk aktivitet. Den ældre tilbydes vejning ved hvert forebyggende hjemmebesøg. Ved behov henvises til almen praksis.
Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2, ”Adipositas – sygdom, behandling og organisation”6, ”Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat funktionsevne og underernæring – sammenfatning af anbefalinger”107, ”Opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne. En guide til kommuner vedrørende forebyggende hjemmebesøg”108 og ”Råd om mad når du er over 65 år – supplement til De officielle Kostråd”84.
Vejledning om vægt ved hjemmesygeplejens besøg i hjemmet (U)
Ved hjemmesygeplejerskens besøg i hjemmet hos ældre vejledes der om den sundhedsmæssige betydning af normalvægt og sunde mad- og måltidsvaner samt fysisk aktivitet. Den ældre tilbydes vejning ved visitation og minimum én gang om måneden, dog hyppigere ved sygdom. Ved behov henvises til almen praksis.
Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2, ”Adipositas – sygdom, behandling og organisation”6, ”Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat funktionsevne og underernæring – sammenfatning af anbefalinger”106 og ”Råd om mad når du er over 65 år – supplement til De officielle Kostråd”84.
Opsporing af voksne med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt (G)
Sundhedsprofessionelle i kommunen, fx i sundhedscentre og hjemmeplejen, identificerer voksne med overvægt eller med øget risiko for at udvikle overvægt og henviser ved behov til i almen praksis. Andre kommunale medarbejdere kan understøtte opsporingen i relevante arenaer, fx jobcentre og væresteder.
Inspiration til handling: ”Opsporing og behandling af overvægt hos voksne”9.
Opsporing af børn og voksne med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G)
Ansatte på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud identificerer børn, unge og voksne med overvægt og opfordrer ved behov til opfølgning i almen praksis eller fx sundhedscenter, for børns vedkommende hos sundhedsplejen.
Inspiration til handling: ”Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn”95, ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten”11og ”Opsporing og behandling af overvægt hos voksne”9.
Opsporing af ældre med overvægt eller i risiko for udvikling af overvægt på plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen (G)
Medarbejdere på plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen identificerer ældre med overvægt og opfordrer ved behov til opfølgning i almen praksis eller fx sundhedscenter. For at identificere ældre i risiko for udvikling af svær overvægt kan medarbejdere i kontakt med ældre systematisk spørge ind til den ældres vægt og eventuelle uhensigtsmæssige vægtudvikling. Det kan fx ske ved forebyggende hjemmebesøg, ved visitation til forskellige former for hjælp eller i forbindelse med fysioterapi, ergoterapi eller omsorgstandpleje.
Inspiration til handling: ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”83.
Opsporing af ældre med overvægt eller i risiko for udvikling af overvægt ved forebyggende hjemmebesøg (G)
I forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg til ældre identificeres ældre med overvægt. Dette kombineres med en vurdering af den ældres funktionsevne. Ved de forebyggende hjemmebesøg er det desuden vigtigt at opspore ældre med undervægt. Ved behov henvises til yderligere udredning på sygehus eller i almen praksis og til relevante tilbud i kommune, i almen praksis eller på sygehus.
Inspiration til handling: ”Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring – sammenfatning af anbefalinger”107, ”Opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne. En guide til kommuner vedrørende forebyggende hjemmebesøg”108 og ”Adipositas – sygdom, behandling og organisation”6.
Seksuel sundhed
Fysiske rammer til privatliv i plejeboliger og botilbud (G)
Kommunen indretter plejeboliger og botilbud for borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, så beboerne har mulighed for et privatliv og for udviklingen af et positivt seksualliv for alle seksuelle orienteringer og kønsidentiteter.
Politikker for seksuel trivsel i kommunens plejeboliger, botilbud samt samværs- og aktivitetstilbud (G)
Kommunen udarbejder politikker for seksuel trivsel i kommunens plejeboliger, botilbud samt samværs- og aktivitetstibud for borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Politikkerne bidrager til at skabe trygge rammer for, at personalet kan tale fordomsfrit og åbent med borgerne om seksualitet og samliv. Der bør være mulighed for relevant videre- og efteruddannelse af personalet.
Inspiration til handling: ”Seksualitet på dagsordenen – en håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse”47 kan findes på www.socialstyrelsen.dk under udgivelser.
Information til borgere med kroniske sygdomme (G)
Borgere med kroniske lidelser får information om, hvordan seksualitet og parforhold kan påvirkes af disse sygdomme, og hvordan eventuelle udfordringer kan håndteres. I det omfang det skønnes relevant, bringes seksuelle emner op i rehabiliteringstilbud til borgere med kronisk sygdom. Det samme gælder i den palliative pleje, hvor støtte til intim kontakt kan være værdifuld. Der er opmærksomhed på særlige behov hos unge mennesker med kronisk sygdom.