Forebyggelsespakker: Det regionale sundhedsvæsen
Alkohol
Samarbejde med det regionale sundhedsvæsen (G)
Kommunen etablerer et samarbejde med almen praksis og sygehuse via sundhedsaftalerne for at sikre en systematisk tidlig opsporing af alkoholproblemer hos patienterne. Patienter med et alkoholproblem henvises til rådgivning eller behandling. Tilsvarende spørges der systematisk til belastning og vanskeligheder hos pårørende og børn, som ved behov henvises til relevant rådgivning.
Inspiration til handling: ”Spørg til alkoholvaner – diagnostik og behandling af alkoholproblemer”14, ”Guide til implementering - Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale”47, ”Børn i familier med alkoholproblemer - gode eksempler på kommunal praksis”16, ”Børn som lever med forældres alkohol-og stofproblemer”48.
Hygiejne
Lokale retningslinjer for hygiejne på kommunens skoler, institutioner, plejecentre, botilbud mv. (G)
Kommunen udarbejder lokale retningslinjer for kommunens skoler, institutioner, plejecentre og botilbud mv., der kan bruges som værktøj i forhold til at sikre god hygiejne, herunder sikre den nødvendige viden hos medarbejderne om smitteveje, hånd- og uniformshygiejne og generelle infektionshygiejniske retningslinjer.
Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler”51, ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler mv.”52, ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61, ”Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren”34.
Gode fysiske rammer i skoler, institutioner, plejecentre, botilbud mv. (G)
Kommunen etablerer fysiske rammer, der fremmer god hygiejne. Fx bør der være gode og tilstrækkeligt antal håndvaske- og toiletfaciliteter til rådighed, herunder håndvaske med håndfrit armatur, flydende sæbe, håndsprit og engangshåndklæder. Gode rammer kan med fordel indgå i institutionernes handleplaner og bør medtænkes ved renovering og nybygning i samarbejde med den kommunale hygiejneorganisation.
Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for nybygning og renovering i sundhedssektoren”62 og ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61.
Adgang til rådgivning ved infektionsudbrud (G)
Kommunale institutioner har adgang til hygiejnisk rådgivning i kommunen i forbindelse med infektionsudbrud og smitte med resistente eller særligt smitsomme mikroorganismer. Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning, kan kontaktes ved udbrud, enten gennem en repræsentant fra den kommunale hygiejneorganisation eller den kommunale sundhedstjeneste. I mangel på en kommunal hygiejneorganisation kontaktes Styrelsen for Patientsikkerhed direkte fra hjemmeplejen, plejecenteret eller bostedets medarbejdere. I tilfælde af udbrud i dagtilbud og skoler kontaktes sundhedsplejen eller den kommunale sundhedstjeneste, der kontakter Styrelsen for Patientsikkerhed ved behov. Almen praksis informerer patienter om forholdsregler for at undgå smittespredning.
Inspiration til handling: Kommunens egen sundhedsberedskabsplan, ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.”52, ”Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA”35.
God rengøringsstandard på kommunens skoler, dagtilbud, plejecentre, botilbud mv. (G)
Kommunen sikrer god rengøringsstandard i kommunens institutioner og på kommunale arbejdspladser.
Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitals-og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler”63.
Implementering af infektionshygiejniske retningslinjer (G)
Hjemmepleje og plejecentre, botilbud mv. arbejder efter Statens Serum Instituts generelle infektionshygiejniske retningslinjer, både i borgerens hjem og på institutioner. Det gælder i arbejdet med ældre, kronisk syge børn, for tidligt fødte børn, misbrugere, hjemløse og borgere med udviklingsforstyrrelser, borgere med multiple funktionsnedsættelser eller psykisk sygdom.
Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren”51.
Tilsyn med hygiejne i dagtilbud og skoler (G)
Den kommunale sundhedstjeneste tilbyder vejledning om og tilsyn med sundhedsmæssige forhold, herunder oplysning om hygiejne til daginstitutioner, kommunale dagplejer samt skoler. Styrelsen for Patientsikkerhed kan bistå den kommunale sundhedstjeneste i denne rådgivning, og fører ved behov ligeledes tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på dag- og døgninstitutioner.
Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”65, ”Forebyggelsespakke - Indeklima i skoler”66, ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61.
Inddragelse af forældre og personale i dagtilbud og skoler (G)
Dagtilbud og skoler inddrager forældre og personale i gode håndhygiejnerutiner for børn og unge, fx kan emnet tages op på personale-, bestyrelses- og forældremøder. Hygiejne og sygefravær kan være fast punkt på dagsordenen, og der kan arrangeres temauge(r) om emnet.
Rådgivning om fysiske rammer i dagtilbud og skoler (G)
Den kommunale sundhedstjeneste rådgiver, ofte i samarbejde med teknisk forvaltning, løbende om gode fysiske rammer, herunder indeklima, rengøring og udluftning i skoler og dagtilbud. Ved nybyggeri og renovering rådgiver teknisk forvaltning, ofte i samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste, om gode fysiske rammer.
Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke - Indeklima i skoler”66, ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for nybygning og renovering i sundhedssektoren”62 ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.”52 samt Arbejdstilsynets regler for nybygning og renovering, se amid.dk.
Undervisning af børn og unge i håndhygiejne (G)
Kommunen sikrer, at børn i dagtilbud og skoler løbende får tilbud om undervisning i korrekt håndhygiejne og forebyggelse af infektioner. Indsatsen kan med fordel følges op af årlig egenkontrol.
Inspiration til handling: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”68. Se desuden www.e-bug.eu, der er et undervisningsmateriale til skolernes mellem- og udskolingstrin om mikroorganismer, hygiejne og brug af antibiotika.
Overvægt
Forebyggelse af overvægt i dagtilbud (G)
Medarbejdere i dagtilbud medvirker til at forebygge overvægt blandt førskolebørn, fx ved at understøtte sunde madpakker og sund mad i dagtilbuddet, øge det fysiske aktivitetsniveau og skabe kultur og omgivelser, der fremmer sunde madvaner og fysisk aktivitet. Forældrene inddrages som udgangspunkt i det sundhedsfremmende arbejde. Kommunen støtter de ansatte i dagtilbud i arbejdet medsundhedsfremme, fx gennem kompetenceudvikling.
Inspiration til handling: Anbefalingerne i ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1 og i ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2.
Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt i dagtilbud, skoler og fritidsordninger (G)
Som led i arbejdet med børn og unges trivsel i dagtilbud, skoler og fritidsordninger arbejdes der med forebyggelse af drilleri og mobning relateret til overvægt, fx ved at integrere emnet i institutionens trivsels- eller mobbepolitik og handleplaner. Sundhedsplejen kan med fordel inddrages i dette arbejde.
Inspiration til handling: Anbefalingerne i ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3, ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”18 og ”Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge”85.
Sundhedsplejersken vejleder om sunde vaner i familier med børn i første leveår (G)
Ved hjemmebesøg hos familier med spædbørn drøfter sundhedsplejersken efter behov hele familiens vaner i forhold til mad, måltider og fysisk aktivitet for at fremme sunde vaner og forebygge, at uhensigtsmæssige vaner videreføres til barnet.
Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”86, ”Støt dit barn til aktiv leg og bevægelse”87, ”Mad til små – fra mælk til familiens mad”88 og ”Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale”89.
Tilbud om hjemmebesøg af sundhedsplejersken til alle familier med børn i 3-årsalderen (U)
Alle familier i kommunen tilbydes et sundhedsplejerskebesøg i hjemmet, når barnet er omkring tre år. Besøget tager udgangspunkt i barnets vaner og trivsel og inddrager hele familiens vaner i forhold til mad, måltider og fysisk aktivitet for at fremme sunde vaner og forebygge, at uhensigtsmæssige vaner videreføres til barnet. Såfremt barnets vægt ikke udvikler sig hensigtsmæssigt,tilbydes opfølgende indsatser, fx i form af hjemmebesøg eller andre kommunale indsatser. Ved behov henvises til yderligere udredning i det regionale sundhedsvæsen, herunder almen praksis, og til relevante tilbud i kommune eller region.
Inspiration til handling: ”Livsstilsbesøg hos 3½-årige og deres familier i Høje-Taastrup Kommune”90, ” 2,5-3-års børn”91, ”Kontakt os når dit barn er ca. 3,5 år”92, ”2,5-3-års-besøget – blev valgt af de fleste”93, ”Støt dit barn til aktiv leg og bevægelse”87 og ”De officielle kostråd”94.
Tilbud til førskolebørn med moderat overvægt (G)
Kommunen tilbyder forebyggelsestilbud til familier med førskolebørn med moderat overvægt. Indsatsen rettes mod hele familien og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og støtte til adfærdsændring samt en vurdering af barnets psykosociale situation. Indsatsen varetages i et samarbejde mellem almen praksis, dagtilbuddet og sundhedsplejen, ligesom andre aktører kan inddrages, fx frivillige foreninger. For nogle børn kan det være relevant at inddrage socialforvaltningen, men overvægt alene er ikke tilstrækkelig grund til underretning11. Ved overgang fra en aktør til en anden tilstræbes en koordineret og sammenhængende indsats. Tilbud
Inspiration til handling: ”Monitorering af vækst hos 0-5-årige børn. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger”10, ”Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn”95, ”Sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen: ”Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge”50, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2 og ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.
Vejledning om vægt ved sundhedsplejens skoleundersøgelser (G)
Sundhedsplejen har fokus på barnets og den unges vægtudvikling ved ind- og udskolingsundersøgelser samt de øvrige regelmæssige undersøgelser gennem skoleforløbet og rådgiver om vægt ved behov. Forældrene inddrages afhængigt af barnets alder. Der henvises ved behov til yderligere udredning og tilbud i kommune eller region, herunder almen praksis.
Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”86, ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen”11 og ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”18.
Tilbud til skolebørn med moderat overvægt (G)
Kommunen tilbyder indsatser til skolebørn med moderat overvægt. Indsatsen inddrager familien og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og støtte til adfærdsændring samt en vurdering af barnets psykosociale situation. Ved behov henvises til udredning i almen praksis. Der sker en løbende gensidig orientering mellem almen praksis, sundhedsplejen og eventuelle andre relevante aktører, fx frivillige foreninger. For nogle børn kan det være relevant at inddrage socialforvaltningen, men overvægt alene er ikke tilstrækkelig grund til underretning. Ved overgang fra en aktør til en anden tilstræbes en koordineret og sammenhængende indsats, som fx samarbejde mellem kommunen og Julemærkehjemmene i forbindelse med ophold på Julemærkehjem.
Inspiration til handling: ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten”11, ”Skolesundhedsarbejde - håndbog til sundhedspersonale”18 og ”Sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen: ”Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge”94, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2, ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3, ”Kortlægning af livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt i regioner og kommuner”97,”Evaluering af satspuljen Forebyggende indsatser for overvægtige børn og unge. Kommunale modelprojekter”98, ”Satspuljeindsatser for børn og unge med overvægt”99 og ”Evaluering af satspuljen Forebyggende indsatser for overvægtige børn og unge. Projekt ”Øget udbytte” på Julemærkehjemmene”100, hvori indgår model for samarbejdet med Julemærkehjemmene.
Tilbud til børn med trivselsproblemer relateret til overvægt (G)
Kommunen sikrer den nødvendige hjælp til børn og skoleklasser, der har trivselsproblemer, og som oplever drilleri og mobning i klassen pga. overvægt. Indsatsen iværksættes i et koordineret samarbejde mellem pædagoger, lærere, forældre og sundhedsplejen samt andre relevante aktører og integreres i kommunens generelle tilbud til børn, der bliver mobbet.
Inspiration til handling: Anbefalingerne i ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.
Sundhedsplejens konsulentfunktion i daginstitutioner (G)
Kommunale dagtilbud inddrager sundhedsplejen både som sundhedsfaglig ekspert og som ekspert i at sætte sundhedsfremmende processer i gang i arbejdet med fremme af normalvægt og forebyggelse af overvægt.
Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”84.
Opsporing af førskolebørn med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt (G)
Sundhedsplejersken identificerer børn med overvægt eller børn med øget risiko for at udvikle overvægt ved besøg i hjemmet i barnets første leveår og eventuelle besøg i småbarnsalderen. Ved identifikation af et barn med overvægt sikres et samarbejde mellem sundhedsplejersken, familien og den praktiserende læge. Ansatte i dagtilbud og den kommunale tandpleje og praktiserende tandlæger, der behandler børn, medvirker også til tidlig opsporing af børn med overvægt (uden dog at foretage målinger af barnet) i samarbejde med sundhedsplejen.
Inspiration til handling: ”Monitorering af vækst hos 0-5-årige børn. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger”10 og ”Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn”95.
Seksuel sundhed
Information til borgere med kroniske sygdomme (G)
Klamydiaopsporing (U)
Kommunen planlægger i samarbejde med regionen særlige indsatser med henblik på at opspore, teste og behandle borgere, der er smittede med klamydia. I den forbindelse viser erfaringer, at hjemmeprøvetagning via internettet har økonomiske fordele og resulterer i, at man får fat i flere smittede. Indsatsen kan indgå i sundhedsaftalen mellem kommune og region. Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af hjemmeprøvetagningstests, hvor man selv tager en prøve (urin fra mænd, en podning fra skeden fra kvinder) og sender til test ved et laboratorium. Der findes også hjemmetests, hvor man selv undersøger prøven i hjemmet. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke disse hjemmetests da de vurderes at være for upræcise.
Stoffer
Rådgivning til forældre til teenagere (U)
Kommunen etablerer tilbud om rådgivning målrettet forældre til teenagere med henblik på at styrke relationen mellem den unge og forældrene, støtte forældrene i deres position som rollemodeller, tale med den unge om rusmidler samt håndtere mistanke om brug af rusmidler, herunder kende til tegn på brug af rusmidler. Tilbuddet tænkes sammen med anbefalingen vedr. forældremøder og forældreinddragelse. Tilbuddet bør ses i relation til tilbud om forældreuddannelse til småbørnsforældre, da der er god dokumentation for tidlig styrkelse af forældre/barn relationen mv. – også i relation til stofforebyggelse på sigt. Se forebyggelsespakken om mental sundhed.
Inspiration til handling: ”International Standsards on Drug Use Prevention”1, ”Til forældre på ungdomsuddannelser: Hjælp din teenager – med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer”24, ”Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur – sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”26, ”Rusmiddelguide. For forældre til teenagere”52, ”Viden og dialogredskaber om cannabis for forældre til teenagere”85. Læs mere om forældregrupper hos U-turn91 og hos Unge og Rusmidler92 samt webbaseret rådgivning af forældre og øvrige pårørende hos Netstof90 og Helsingung89.
Personale med borgerkontakt informerer om kommunens tilbud vedr. stoffer (G)
Ved bekymring om stofbrug informerer kommunens medarbejdere i skoler, ungdomsklubber, SSP, socialafdelinger, jobcentre, sundhedsplejen, specialtandplejen mv. om kommunens rådgivnings- og behandlingstilbud vedr. stoffer samt om de regionale familieambulatoriers tilbud til gravide, der bruger stoffer.
Tidlig opsporing ved personale med borgerkontakt (G)
Kommunens personale, der møder de unge i dagligdagen, bidrager til tidlig opsporing af stofbrug ved hjælp af en kort opsporende samtale. Det gælder personale i fx socialforvaltningen, sundhedsplejen, jobcentre, ungdomsklubber, SSP, skoler, ungdomsuddannelsesvejledningen og udsatte boligmiljøer. Det er vigtigt, at personale med borgerkontakt har klare handlevejledninger ift. viderehenvisning af unge med stofbrug/begyndende stofbrug. Der bør være særligt fokus på unge, der mistrives, unge udenfor uddannelsessystemet og unge med en psykisk lidelse. Forebyggelsespakken om mental sundhed indeholder en række anbefalinger til tidlig opsporing i forhold til mental sundhed og trivsel, som bør medtænkes i arbejdet. Forældre og pårørende inddrages, hvis det skønnes relevant. Ved tidlig opsporing af unge med et eksperimenterende brug af stoffer får man tillige identificeret personer, som allerede har udviklet et regelmæssigt brug af stoffer eller har et decideret stofmisbrug eller afhængighed. Unge med et regelmæssigt brug eller stofmisbrug motiveres til at søge relevante rådgivnings- og behandlingstilbud. Gravide med et stofbrug skal henvises til det regionale familieambulatorium.
Inspiration til handling: ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62, ”Handlingsvejledning til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”41, ”Handlingsvejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”42.
Tobak
Røgfri miljøer indendørs (G)
Kommunen indfører røgfri miljøer (uden rygekabiner og lignende) indenfor i lokaliteter, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser, eller hvor kommunen kan stille krav til samarbejdspartnere. Det omfatter egne kommunale bygninger, sportshaller og fritidslokaler, samt leverandører af kommunale ydelser, fx beskæftigelsesindsatser, dag- og familiepleje.
Udbygning af samarbejde internt om henvisning til rygestoptilbud (G)
Kommunen udbygger samarbejdet internt med relevante afdelinger (jobcenter, børn- og ungeforvaltning, ældreplejen, den kommunale tandpleje mv.) så borgere systematisk spørges til deres rygevaner og tilbydes henvisning til rygestoptilbud i kommunen.
Inspiration til handling: ”Very Brief Advice – Meget kort rådgivning om rygestop”58, ”Ti skridt til god tobaksforebyggelse – den gode kommunale model”59.
Opsøgende rekruttering til rygestoptilbud (G)
Kommunen gennemfører opsøgende indsatser i arenaer, hvor målgrupper, som af forskellige årsager kan have vanskeligt ved selv at opsøge de kommunale tilbud, færdes. Målgruppen er som minimum unge på ungdomsuddannelserne (særligt erhvervsskoler) og produktionsskoler, gravide, der ryger, og deres partner, borgere i udvalgte boligområder, udviklingshæmmede, indsatte i fængsler, psykisk syge, hjemløse og andre socialt udsatte borgere. Det bør overvejes at etablere udgående rygestoptilbud, der tilgodeser de specifikke gruppers særlige behov. Indsatsen kan tænkes sammen med indsats for at markedsføre rygestoptilbud til samme målgrupper.
Inspiration til handling: ”Forebyggelse i nærmiljøet”81, ”Få hjælp til rygestop - rygestopaktiviteter for socialt udsatte”68, ”Forstærket indsats over for storrygere 2014-2017- Slutevaluering”39, Inspirationsark ”Rygestop - Rekruttering og fastholdelse” www.sst.dk, ”Køge Kvitter Smøgerne”65, ”Unge og rygning – Inspirationskatalog”54.