Laboratoriernes ydelser
Sundhedsstyrelsens laboratorier tilbyder persondosimetri til dosisovervågning af arbejdstagere, måling af indhold af radioaktive stoffer samt kontroller og kalibreringer af instrumenter. Nogle ydelser er akkrediterede.
Akkrediterede ydelser
Sundhedsstyrelsens laboratorier består af Persondosimetrilaboratoriet, Miljølaboratoriet og Standarddosimetrilaboratoriet.
Alle tre laboratorier tilbyder akkrediterede ydelser.
Laboratorier, som udfører akkrediterede ydelser, er godkendt af den danske akkrediteringsfond, DANAK, for overholdelse af standarden ISO/IEC 17025:2017 (prøvning og kalibrering). Dette medfører krav om, at det enkelte laboratorium skal vedligeholde et auditeret kvalitetssystem, være sporbart til målestørrelser, sikre personalets kompetencer og uvildighed, deltage i relevante laboratorie-sammenligninger m.m.
DANAK er på periodiske tilsynsbesøg i laboratorierne.
Opdateret 14 JAN 2020