xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Forebyggelses­pakker: Udsatte borgere

Alkohol

Systematisk tidlig opsporing i jobcentre og ved forebyggende hjemmebesøg (G)

Kommunen sikrer, at der systematisk gennemføres korte opsporende samtaler om alkohol i jobcentre og i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg hos ældre borgere. Det skal ligeledes sikres, at der henvises til behandling eller kort intervention, når der er behov for det. Til brug herfor udarbejdes handlevejledninger til personale. De kan fx indeholde oplysninger om rådgivning og behandling i kommunen eller på Alkolinjen, handleanvisning om underretninger i familier med alkoholproblemer samt en guide til opsporende samtale om alkohol.

Inspiration til handling: ”Guide til implementering - Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale”47, ”Afsluttende evaluering af ”Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper” – tidlig opsporing og indsatser i jobcentre”63, ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”64, ”Spørg til alkohol – det kan gøre en forskel”14. Henvisning til Alkolinjen tlf. 80 200 500 og www.alkolinjen.dk

Fysisk aktivitet

Tilbud til borgere med særlige behov (G)

Kommunen tilbyder aktivitetstilbud rettet mod borgere med særlige behov, fx svært overvægtige, ældre med nedsat fysisk funktionsevne, personer med psykisk sygdom, personer med handikap, personer udenfor arbejdsmarkedet og socialt udsatte. Tilbuddene kan udvikles og gennemføres i et partnerskab mellem kommunen og idrætsforeninger, oplysningsforbund, interesseorganisationer og/eller private aktører.

Inspiration til handling: ”Tilbud der gør en forskel – Idræt til børn og unge med særlige behov”33, ”Struktur på sundheden – inspiration til sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser”34.

Hygiejne

Lokale retningslinjer for hygiejne på kommunens skoler, institutioner, plejecentre, botilbud mv. (G)

Kommunen udarbejder lokale retningslinjer for kommunens skoler, institutioner, plejecentre og botilbud mv., der kan bruges som værktøj i forhold til at sikre god hygiejne, herunder sikre den nødvendige viden hos medarbejderne om smitteveje, hånd- og uniformshygiejne og generelle infektionshygiejniske retningslinjer.

Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler”51, ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler mv.”52, ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61, ”Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren”34

Gode fysiske rammer i skoler, institutioner, plejecentre, botilbud mv. (G)

Kommunen etablerer fysiske rammer, der fremmer god hygiejne. Fx bør der være gode og tilstrækkeligt antal håndvaske- og toiletfaciliteter til rådighed, herunder håndvaske med håndfrit armatur, flydende sæbe, håndsprit og engangshåndklæder. Gode rammer kan med fordel indgå i institutionernes handleplaner og bør medtænkes ved renovering og nybygning i samarbejde med den kommunale hygiejneorganisation.

Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for nybygning og renovering i sundhedssektoren”62 og ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61.

Adgang til rådgivning ved infektionsudbrud (G)

Kommunale institutioner har adgang til hygiejnisk rådgivning i kommunen i forbindelse med infektionsudbrud og smitte med resistente eller særligt smitsomme mikroorganismer. Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning, kan kontaktes ved udbrud, enten gennem en repræsentant fra den kommunale hygiejneorganisation eller den kommunale sundhedstjeneste. I mangel på en kommunal hygiejneorganisation kontaktes Styrelsen for Patientsikkerhed direkte fra hjemmeplejen, plejecenteret eller bostedets medarbejdere. I tilfælde af udbrud i dagtilbud og skoler kontaktes sundhedsplejen eller den kommunale sundhedstjeneste, der kontakter Styrelsen for Patientsikkerhed ved behov. Almen praksis informerer patienter om forholdsregler for at undgå smittespredning.

Inspiration til handling: Kommunens egen sundhedsberedskabsplan, ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.”52, ”Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA”35.

God rengøringsstandard på kommunens skoler, dagtilbud, plejecentre, botilbud mv. (G)

Kommunen sikrer god rengøringsstandard i kommunens institutioner og på kommunale arbejdspladser.

Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitals-og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler”63.

Implementering af infektionshygiejniske retningslinjer (G)

Hjemmepleje og plejecentre, botilbud mv. arbejder efter Statens Serum Instituts generelle infektionshygiejniske retningslinjer, både i borgerens hjem og på institutioner. Det gælder i arbejdet med ældre, kronisk syge børn, for tidligt fødte børn, misbrugere, hjemløse og borgere med udviklingsforstyrrelser, borgere med multiple funktionsnedsættelser eller psykisk sygdom.

Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren”51.

Arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren (G)

Personalet på plejecentre, botilbud mv. anvender arbejdsdragt, når personalet undersøger, behandler eller plejer syge eller borgere, og når personalets tøj kan komme i direkte kontakt med borgeren/patienten eller i direkte kontakt med borgerens/patientens udskillelser eller ting, som borgeren/patienten har tæt berøring med, fx sengetøj.

Inspiration til handling: ”Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren”34.

Mad og måltider

Handleplaner for mad og måltider på botilbud samt på samværs- og aktivitetstilbud (G)

Kommunen, botilbud og samværs- og aktivitetstilbud udarbejder lokale handleplane for mad og måltider. Fokusområder i handleplanerne kan være:

  • Tilbud om mad og drikkevarer, der følger kostanbefalingerne
  • Inddragelse af borgere og brugerne på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud i at skabe et godt spisemiljø, i madlavning og i fællesspisning
  • Adgang til friskt, koldt drikkevand
  • Sundhedspædagogisk arbejde om sundhed, mad og måltider, således at brugernes viden og handlekompetencer i forhold til smag og glæde ved måltidet fremmes
  • Etablering af en frugt- og grøntordning
  • Eventuel inddragelse af pårørende i implementeringen af de valgte fokusområder. 

Inspiration til handling: ”Socialt udsatte borgeres sundhed – barrierer, motivation og muligheder”89, materiale udviklet i ”God mad – godt liv”90, ”Den Nationale Kosthåndbog”63www.økologisk- pisemærke.dk75 og ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8.

Mental sundhed

Tilrettelægge tidlig indsats for sårbare og socialt udsatte familier (G)

Kommunen tilrettelægger en målrettet indsats, fx fra sundhedsplejersken, for at støtte sårbare og socialt udsatte familier med fokus på en tidlig, familieorienteret indsats for at sikre familiens og dermed barnets sundhed, udvikling og trivsel. Det kan fx være familier, der er ramt af psykisk sygdom, svære psykosociale problemer, misbrugsproblemer, vold, langvarig arbejdsløshed, livstruende eller kronisk sygdom, eller familier med svære boligforhold.

Inspiration til handling: ”Metoder i familieorienteret alkoholbehandling – om at inddrage partner og børn”45, ”Indsatser overfor udsatte 0-3-årige og deres forældre – en systematisk forskningsoversigt”38, ”tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position”46.

Etablere opsøgende indsats til sårbare og socialt udsatte borgere (G)

Kommunen etablerer opsøgende indsatser til støtte og fremme af mental sundhed hos sårbare og socialt udsatte borgere, som oftere har psykiske sygdomme og livsstilssygdomme. For sårbare og socialtudsatte, der ikke er brugere af sociale tilbud, er det nødvendigt med en opsøgende, tværfaglig indsats, som fungerer på de sårbare og socialt udsatte borgeres præmisser (fx teams med gade- eller socialsygeplejersker samt ordninger med støtte og kontaktpersoner).

Inspiration til handling: ”Et sundt liv for udsatte borgere”62 og ”Social ulighed i sundhed – hvad kan kommunen gøre?”39.

Understøtte fritidsaktiviteter for sårbare borgere (U)

Kommunen understøtter, at der er tilbud til sårbare borgere med fx psykiske sygdomme, som har svært ved at deltage i det etablerede fritids- og foreningsliv. Tilbuddet skal med udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer understøtte muligheden for at indgå i sociale sammenhænge og føle sig som en del af et positivt fællesskab. Der kan fx etableres særlige idrætsforeninger eller samværs- og aktivitetstibud for denne målgruppe. Samarbejde med eksisterende foreningsliv med henblik på at inkludere denne gruppe borgere er også en mulighed.

Inspiration til handling: www.idvi.dk (Sport for livet – de udsattes idrætsfællesskab), www.dai-sport.dk (information om idrætsforeninger og aktiviteter for mennesker med psykisk sygdom).

Overvægt

Forebyggelse af overvægt på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G)

Medarbejdere på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud medvirker til at forebygge overvægt blandt brugerne, fx ved at understøtte sundere mad, øge det fysiske aktivitetsniveau samt skabe kultur og omgivelser, der fremmer sunde madvaner og fysisk aktivitet. Ledelsen støtter medarbejderne i arbejdet med sundhedsfremme, fx gennem kompetenceudvikling. Beboere og brugere kan med fordel inddrages i det sundhedsfremmende arbejde.

Inspiration til handling: ”Sundhed i sociale tilbud – til voksne med særlige behov”78, ”Tilbud der gør en forskel – Idræt til børn og unge med særlige behov”79, “Mad til forhandling. Udviklingshæmmede, livsstil og overvægt”80, ”Det gør en forskel. Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien”81, ”Struktur på sundheden – inspiration til sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser”82, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1 og ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2.

Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt på kommunens arbejdspladser, botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G)

Som led i arbejdet med de ansattes trivsel på kommunens arbejdspladser arbejdes der med at forebygge mobning og stigmatisering relateret til overvægt på arbejdspladsen. Tilsvarende inddrages forebyggelse af mobning og stigmatisering på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud. Fx kan emnet integreres i trivselspolitikker og handleplaner.

Inspiration til handling: Anbefalingerne i ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3 og ”Stigmatisering – debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen”36.

Tilbud til voksne med moderat overvægt, primært efter henvisning (U)

Kommunen har et forebyggelsestilbud til voksne med moderat overvægt, som ønsker at tabe sig. Tilbuddet retter sig primært mod borgere, hvor den praktiserende læge eller sygehuset vurderer, at der vil være et sundhedsmæssigt udbytte af et vægttab, og hvor en eventuel spiseforstyrrelse er udelukket. Indsatsen inddrager aktivt borgeren og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og støtte til adfærdsændring samt en vurdering af psykosociale forhold. Kommunen sikrer, at tilbuddene også tilgodeser specifikke målgrupper, som kvinder, der har udviklet overvægt i forbindelse med graviditet, voksne med anden etnisk baggrund end dansk fra visse lande, borgere med psykisk sygdom og borgere med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser.

Inspiration til handling: ”Slutevaluering af satspuljen: ”Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne”104, ”Små skridt til vægttab – der holder”105, ”10 veje til vægttab”106, www.diaetist.dk, www.altomkost.dk, ”Kortlægning af livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt i regioner og kommuner”97, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2 og ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.

Opsporing af voksne med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt (G)

Sundhedsprofessionelle i kommunen, fx i sundhedscentre og hjemmeplejen, identificerer voksne med overvægt eller med øget risiko for at udvikle overvægt og henviser ved behov til i almen praksis. Andre kommunale medarbejdere kan understøtte opsporingen i relevante arenaer, fx jobcentre og væresteder.

Inspiration til handling: ”Opsporing og behandling af overvægt hos voksne”9.

Opsporing af børn og voksne med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G)

Ansatte på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud identificerer børn, unge og voksne med overvægt og opfordrer ved behov til opfølgning i almen praksis eller fx sundhedscenter, for børns vedkommende hos sundhedsplejen.

Inspiration til handling: ”Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn”95, ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten”11og ”Opsporing og behandling af overvægt hos voksne”9.

Seksuel sundhed

Deltagelse i nationale initiativer (G)

Kommunen understøtter lokal deltagelse i nationale kampagner og undervisningsindsatser med fokus på seksuel sundhed, fx ”Uge Sex”, som henvender sig til grundskoler og ungdomsuddannelser samt nationale indsatser, herunder Sundhedsstyrelsens kondom-kampagner.

Rådgivning og information til unge, der ikke er i uddannelse (U)

Unge, der ikke er i uddannelse, får tilbud om rådgivning om seksuel sundhed og prævention. Et sådan tilbud kan fx etableres i regi af sundhedsplejen, sundhedscenteret, UU-vejledere, socialrådgivere mv. Relevante faggrupper bør være fagligt klædt på til at håndtere denne type rådgivning.

Inspiration til handling: Sex & Samfunds ung-til-yngre-underviserkorps. Se mere på www.sexogsamfund.dk

Stoffer

Personale med borgerkontakt informerer om kommunens tilbud vedr. stoffer (G)

Ved bekymring om stofbrug informerer kommunens medarbejdere i skoler, ungdomsklubber, SSP, socialafdelinger, jobcentre, sundhedsplejen, specialtandplejen mv. om kommunens rådgivnings- og behandlingstilbud vedr. stoffer samt om de regionale familieambulatoriers tilbud til gravide, der bruger stoffer.

Tidlig opsporing ved personale med borgerkontakt (G)

Kommunens personale, der møder de unge i dagligdagen, bidrager til tidlig opsporing af stofbrug ved hjælp af en kort opsporende samtale. Det gælder personale i fx socialforvaltningen, sundhedsplejen, jobcentre, ungdomsklubber, SSP, skoler, ungdomsuddannelsesvejledningen og udsatte boligmiljøer. Det er vigtigt, at personale med borgerkontakt har klare handlevejledninger ift. viderehenvisning af unge med stofbrug/begyndende stofbrug. Der bør være særligt fokus på unge, der mistrives, unge udenfor uddannelsessystemet og unge med en psykisk lidelse. Forebyggelsespakken om mental sundhed indeholder en række anbefalinger til tidlig opsporing i forhold til mental sundhed og trivsel, som bør medtænkes i arbejdet. Forældre og pårørende inddrages, hvis det skønnes relevant. Ved tidlig opsporing af unge med et eksperimenterende brug af stoffer får man tillige identificeret personer, som allerede har udviklet et regelmæssigt brug af stoffer eller har et decideret stofmisbrug eller afhængighed. Unge med et regelmæssigt brug eller stofmisbrug motiveres til at søge relevante rådgivnings- og behandlingstilbud. Gravide med et stofbrug skal henvises til det regionale familieambulatorium.

Inspiration til handling: ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62, ”Handlingsvejledning til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”41, ”Handlingsvejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”42.

Opdateret 04 APR 2019