xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Antikolinerge lægemidler

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en liste over vigtige lægemidler med antikolinerge egenskaber og behandlingsalternativer. Listen er målrettet læger.

Flere lægemidler påvirker den kolinerge neurotransmission, som er involveret i regulering af kognitive funktioner og en række organsystemer.  

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en liste over vigtige lægemidler med disse antikolinerge egenskaber. Listen indeholder også behandlingsalternativer med lavere potentiale for antikolinerge bivirkninger.

Metoden for udarbejdelse af listen er beskrevet i artiklen Antikolinerge lægemidler og "antikolinerg belastning" – en praktisk tilgang fra månedsbladet Rationel Farmakoterapi 11, 2017.

Antikolinerge bivirkninger

Centrale antikolinerge bivirkninger omfatter svimmelhed, faldtendens, hukommelsesbesvær, konfusion og delirsymptomer.

Perifere antikolinerge bivirkninger omfatter gastrointestinale bivirkninger som fx mundtørhed, kvalme, opkastning og obstipation; urologiske bivirkninger, primært urinretention, kardiovaskulære bivirkninger som fx palpitationer og evt. arytmi, ortostatisk hypotension og oftalmologiske bivirkninger som fx uskarpt syn og forstørrede pupiller.

Tre kategorier

Listen inddeler lægemidlerne i tre kategorier:

  • Kategori 1
    er udtryk for lille til moderat antikolinerg effekt af lægemidlet 
  • Kategori 2 
    er udtryk for stærk antikolinerg effekt
  • Kategori 3 
    er udtryk for meget stærk antikolinerg effekt

På baggrund heraf vil den samlede belastning således kunne udregnes. En samlet antikolinerg belastning på mindst tre point betragtes som potentielt klinisk relevant.

IRF’s liste over antikolinerge lægemidler.

 

 

 

 

 

Kategori 3: meget stærk effekt

Kategori 2: stærk effekt

Kategori 1: lille-moderat effekt

Alternativer

Antidepressiva

Amitriptylin

Dosulepin

Mirtazapin

Duloxetin og citalopram har lav eller ingen systemisk antikolinerg effekt

Clomipraminb

 

Paroxetin

Doxepinb

 

Reboxetin

Imipramin

 

 

Nortriptylinb

 

 

Antihistaminer

Cinnarizinc

Desloratadinc

Ranitidin

Fexofenadin eller cetirizin kan være et alternativ ved behov for nonsederende antihistamin.

En PPI fx omeprazol kan være et alternativ til ranitidin

Clemastin

Loratadin

 

Cyclizinc

 

 

Diphenhydramina

 

 

Hydroxyzin

 

 

Meclozina

 

 

Promethazin

 

 

Antiparkinsonmidler

Biperidenc

 

Entacapon

Carbidopa/levodopa har lav eller ingen systemisk antikolinerg effekt

Orphenadrin

 

Pramipexol

Procyclidin

 

Selegilin

Antipsykotikad

Clozapinb

Quetiapinc

Haloperidol

Blandt atypiske antipsykotika er aripiprazol og ziprasidon de mindst antikolinerge

Perphenazin

Olanzapin

Risperidon

 

Chlorprothixenc

 

 

Pimozida

 

 

Prochlorperazin

 

Gastrointestinale spasmolytika

Hyoscinbutylc

 

 

Mebeverin kan være et alternativ

Hyoscyamin

 

 

Propanthelina

 

 

Korttidsvirkende antikolinergika

 

Ipratropiumc

 

Korttidsvirkende β2-agonister fx salbutamol kan være et alternativ

Langtidsvirkende antikolinergika

 

Aclidiniumc

 

Langtidsvirkende β2-agonister fx formoterol kan være et alternativ

 

Glycopyrroniumc

 

 

Tiotropium

 

 

Umeclidiniumc

 

Urologiske spasmolytika

Tolterodinb

Fesoterodin

 

Mirabegron kan være et alternativ ved overaktiv blæresyndrom.

En α1-receptorblokker fx doxazosin kan være et alternativ ved prostatahyperplasi

Oxybutynin

Solifenacin

 

Darifenacinc

 

 

Trospium

 

Øvrige

Atropin

Baclofen

Metoclopramid

Ondansetron kan være et alternativ til metoclopramid.

Psylliumfrøskaller kan være et alternativ til loperamid

Hyoscinc

Carbamazepina

 

Tizanidin

Loperamid

 

 

Oxcarbazepina

 

ACB = Anticholinergic Cognitive Burden Scale; ADS = Anticholinergic Drug Scale; mARS = modified Anticholinergic Risk Scale,PPI = protonpumpehæmmer.

a)Lægemidler fra ACB-listen med ACB-score på 2 eller 3.

b)Lægemidler, hvor der er divergens mellem mARS- og ADS-listens kategorisering (2 eller 3).

c)Yderligere udvalgte lægemidler, der baseret på IRF´s skøn har antikolinergt bivirkningspotentiale eller reklacificeret efter IRF´s skøn.

d)Alle antipsykotika har i mere eller mindre grad har antikolinerg virkning.

 

OBS!

Sundhedsstyrelsen har i foråret/sommeren 2023 gennemgået de oprindelige kilder der ligger til grund for listen over antikolinerge lægemidler. Kilderne er ikke blevet opdateret og har derfor heller ikke givet anledning til yderligere udvidelse af listen af antikolinerge lægemidler. Hvis der er ønsker til lægemidler, der bør optages på listen over antikolinerge lægemidler, så send venligst en mail til IRF@sst.dk.
 

Kontakt

IRF besvarer henvendelser relateret til IRFs egne produkter og aktiviteter.

 

T 72 22 74 00

 

irf@sst.dk

 

Pressehenvendelser besvares af pressetelefonen.

 

Hvis du som borger har spørgsmål til egen behandling med lægemidler, anbefaler vi, at du taler med din egen læge.

Opdateret 21 JUN 2019