xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Rengøring

Rengøring med vand og sæbe løsner og fjerner snavs, bakterier, virus mv. fra overflader og genstande. Rengøring har derfor betydning for at forebygge spredning af smitsomme sygdomme. Et rengjort hjem er sammen med bl.a. udluftning også med til at sikre et godt indeklima.

Se film om hvordan du gør rent. Filmen er oversat til 10 sprog.

God håndhygiejne går hånd i hånd med rengøring, da god håndhygiejne er med til at mindske mængden af snavs, bakterier, virus mv., man får ind i sit private hjem. Ved smitsom sygdom i husstanden anbefales det at være særligt opmærksom på gode hygiejnerutiner.

Formål med rengøring

Formålet med rengøring er at fjerne snavs, støv, mikroorganismer (bakterier, virus, svampe etc.) og uønsket forurening (fx kemiske stoffer) fra overflader og ting i hjemmet.

Ved at fjerne bakterier og virus nedsættes risikoen for smitte ved berøring af overflader og genstande. Rengøring er også med til at sikre et godt indeklima ved fx at støv fjernes.

Udover den sundhedsmæssige effekt har rengøring et æstetisk formål.

Rene hænder

God håndhygiejne er ligesom rengøring med til at mindske smitte.
Læs vores gode råd om håndvask

Opdateret 06 OKT 2023