xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Luftforurening

Luftforeningen i Danmark er faldet de seneste årtier, men luftforurening giver stadig anledning til helbredsskader i den danske befolkning.

Udendørs luftforening er en kompleks blanding af partikler og gasser. WHO estimerede i 2016, at udendørs luftforurening på verdensplan medfører 4,2 mio. for tidlige dødsfald om året som følge af udsættelse for partikler på 2,5 µm og derunder. 91 pct. af disse dødsfald forekommer i lav- og middelindkomstlande. 

Luftforureningen i Danmark har siden 1982 været overvåget gennem et landsdækkende luftmåleprogram, hvor resultaterne viser, at for de fleste forureninger er niveauerne faldende. Forskning viser imidlertid, at udsættelse for den luftforurening, der findes i dag, fortsat giver anledning til negative helbredseffekter i befolkningen.

De seneste danske beregninger for år 2021 viser, at luftforureningen i Danmark var årsag til omkring 3930 for tidlige dødsfald i 2021. Omkring 2910 af de for tidlige dødsfald skyldes kilder til luftforurening i udlandet, mens  omkring 1010 tilfælde skyldes danske kilder. Danske kilder bidrager endvidere med  omkring 2340 for tidlige dødsfald årligt i Europa. Det samlede antal tilfælde af for tidlig død er faldet fra omkring  8100 tilfælde i 1990 til omkring 3900 tilfælde pr. år i 2021. Det svarer til et fald på omkring 50 %.

Endvidere er det beregnet, at luftforureningen i perioden 2019-2021 i gennemsnit var årsag til 2950 tilfælde årligt af kronisk bronkitis hos voksne og 14.200 tilfælde hos børn, 470 tilfælde af lungekræft,  2960 indlæggelser for åndedrætsbesvær, 1420 indlæggelser for hjerte-kar-sygdomme,  187.000 tabte arbejdsdage og ca. 2,3 mio. dage med nedsat aktivitet.

De samlede eksterne omkostninger, der er relateret til luftforureningen i Danmark anslås til omkring 63 milliarder kr. for år 2021. Heraf udgør bidraget fra udlandet 73 %, mens bidraget fra Danmark. udgør 27 %.

Regulering og overvågning

EU regulerer luftkvaliteten gennem en række direktiver, der implementeres i medlemsstaterne og derved bliver til national lov.  I Danmark hører regulering af luftkvaliteten under Miljøstyrelsen.

I Danmark overvåger Miljøstyrelsen i samarbejde med Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet luftkvaliteten på en række målestationer, der måler luftens indhold af partikler (PM 10, PM 2,5 og ultrafine partikler), nitrogendioxid, nitrogenoxider, svovldioxid, bly, benzen, kulilte og ozon samt visse tungmetaller.

Ozoninformation og varsling

Den jordnære ozon – ikke at forveksle med ozonlaget – adskiller sig fra de øvrige gasser ved, at den ikke udledes til luften, men dannes i forbindelse med såkaldte fotokemiske processer, der ilter organiske forbindelser i atmosfæren under indvirkning af høje temperaturer og sollys. Betingelserne for dannelse af ozon er specielt gode i Centraleuropa og omkring Middelhavet, mens betingelserne for dannelse er mindre gode i Danmark.

Størstedelen af ozonen i Danmark får vi transporteret op til os som forurenet luft fra landene sydpå. Varmt vejr og hedebølge kan betyde, at ozonniveauet stiger. Årsagen er en kombination af solrigt vejr og transport af den forurenede luft fra Centraleuropa.

Ozon irriterer slimhinderne i øjne og luftveje, og det er derfor især mennesker med følsomme luftveje, som det f.eks. ses hos mennesker med astma og KOL, der vil kunne få symptomer. For dem er det en god idé at undlade at dyrke motion udendørs i de perioder, hvor ozonkoncentrationen er meget høj.

Særligt følsomme mennesker vil med fordel kunne opholde sig indendørs, hvor ozonkoncentrationen normalt er lavere og eventuelt aftale ændringer i deres medicin med deres læge.

I de tilfælde, hvor ozonniveauerne når op over en af EU fastsat tærskelværdi (180 mikrogram pr. kubikmeter målt over en time), vil der fra Miljøstyrelsen blive udsendt information herom, således at befolkningen kan tage sine forholdsregler. Det sker en enkelt gang om året med 1-3 års mellemrum.

Miljømyndighederne skal udsende et egentligt ozonvarsel, hvis koncentrationen når den grænse, EU har fastsat (240 mikrogram pr. kubikmeter målt over en time). Under danske forhold er det meget usandsynligt, at denne værdi overskrides.

Burden of disease from ambient air pollution for 2016,summary of results, World Health Organization, April 2018

Burden of disease from ambient air pollution for 2016

Luftkvalitet 2020 Status for den nationale luftkvalitetsovervågning i Danmark

Opdateret 22 SEP 2023