Grænseværdier
Grænseværdierne for ikke-ioniserende stråling som fx radio- og mikrobølger følger anbefalinger fra EU.
De grænseværdier, der bruges i Danmark, har baggrund i anbefalinger fra Det Europæiske Råd. Anbefalingerne er baseret på værdier fastlagt af den internationale kommission for beskyttelse imod ikke-ioniserende stråling (ICNIRP). Disse grænseværdier bliver fulgt i de fleste europæiske lande, herunder de øvrige nordiske lande.
Hvordan er grænseværdierne blevet til?
På nuværende tidspunkt er opvarmning den eneste veldokumenterede effekt af radio- og mikrobølger fra eksempelvis mobiltelefoner og trådløse netværk. Denne opvarmning sker som følge af, at radio- og mikrobølgernes energi absorberes i et givent materiale. Der kan opstå skader på levende væv, hvis den afsatte energi bliver så høj, at organismen ikke kan kompensere for opvarmningen. Varmeeffekten er veldokumenteret, og den danner baggrund for de nuværende grænseværdier for radio- og mikrobølger.
Grænseværdierne bygger på forsøg med celler og dyr og på erfaringer fra studier af mennesker, og er baseret på varmepåvirkninger forårsaget af radio- og mikrobølger. For at tage højde for usikkerheder og minimere sundhedsskadelige effekter indeholder grænseværdierne en sikkerhedsmargin svarende til en faktor 10 til 50.
Enheder for grænseværdier
Grænseværdier opgives i måleenheden SAR (specific absorption rate) og måles i watt per kilogram (W/kg). Der er også fastsat grænseværdier for feltstyrken af magnetfelter (Tesla, T), feltstyrken af elektriske felter (volt per meter, V/m) og effekttætheder (watt per kvadratmeter, W/m2) for ikke-ioniserende stråling.
I EU opererer man med en SAR-grænseværdi på 2 W/kg. Denne grænseværdi gælder for markedsføringen af mobiltelefoner, trådløse telefoner, babyalarmer og andre produkter, der bruges i nærheden af hoved eller torso. Det betyder, at producenterne af sådant trådløst udstyr er forpligtede til at holde produktets maksimale SAR-værdi under 2 W/kg, hvis produktet skal kunne markedsføres i et EU-land. For trådløst udstyr designet til at blive båret på arme eller ben, f.eks. et smart watch, er den maksimale tilladte SAR-værdi på 4 W/kg.
Hvor høje er strålingsniveauerne?
Den øgede brug af trådløse teknologier har medført højere niveauer af radio- og mikrobølgestråling indendørs og udendørs. Strålingsniveauerne er dog stadig væsentligt lavere end grænseværdierne.
Målinger i Danmark
Teleselskaberne får løbende lavet målinger, der belyser, hvordan grænseværdierne overholdes. De målte strålingsniveauer er væsentligt lavere end grænseværdierne.
Fremgangsmåde og oversigt over målinger
Ålborg Universitet har på SDFIs foranledning i efteråret 2022 undersøgt strålingsniveauerne på steder, hvor mennesker opholder sig i forskellige hverdagssituationer, og hvor der bruger trådløse teknologier – især mobiltelefoner. Aalborg Universitets målinger viser, at strålingsniveauerne på alle de undersøgte steder ligger langt under de fælleseuropæiske grænseværdier.
Læs rapporten på SDFIs hjemmeside
Målinger i Sverige
Den svenske strålebeskyttelsesmyndighed har udviklet et bilmonteret målesystem, som siden 2012 er blevet brugt til at måle udendørs strålingsniveauer i og omkring flere svenske byer. I en rapport opsummeres alle målinger foretaget i perioden 2012-2020. De målte værdier har i tætbebyggede områder været stigende i perioden, men er fortsat under grænseværdierne. Gennemsnitsniveauer i store byer er målt til 3-7 mW/m2. Der har dog været offentlige steder, hvor de målte værdier har nærmet sig grænseværdierne. Den højeste målte værdi var således 1300 mW/m2, svarende til ca. 20% af grænseværdien. Rapporten konkluderer på denne baggrund, at det fortsat er vigtigt at overvåge udviklingen i strålingsniveauerne i samfundet.
SSMs mobile målinger af radiobølger i perioden 2012-2020
Målinger i Norge
Den norske strålebeskyttelsesmyndighed har analyseret målinger af strålingsniveauerne fra mobilmaster forskellige steder i og omkring Kristiansand i perioden 2013-2019. De højeste værdier var cirka 300 gange lavere end de anbefalede grænseværdier.
Langtidsmålinger af radiofrekvente felter – udvikling over tid